Angry Birds Trilogy

Score: 6
Better With KinectPlaystation Move
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Glimrende kontrol med en controller
Tre spil i et
19 nye baner
Ensformigt i længden
Elendig Kinect-kontrol
Svært at se, hvorfor man skal spille det på en stationær konsol

De fleste er vel efterhånden bekendt med konceptet i Angry Birds-spillene: Brug en form for slynge til at skyde en vred pip-hans afsted mod de grønne grises ”bygninger”. Det lyder måske lidt mærkeligt, men ser man bort fra de mystiske (grimme) fugle, grønne grise og et plot om stjålne æg, så er Angry Birds et fornøjeligt puzzle-spil, der kombinerer præcision med en smule fysik. Det har bare et eller andet, der får det til at fungere, level efter level efter endnu en level. Helt som Lemmings havde det i starten af 1990'erne. I hvert fald på de håndholdte platforme.

Trilogien her indeholder de tre tidlige ”hjørnesten” i Angry Birds-succesen: Det originale Angry Birds, den tematiserede fortsættelse Angry Birds Seasons og slutteligt Angry Birds Rio fra 2011 (inspireret af den computeranimerede film Rio, der udkom det år). Spillene er naturligvis redesignet til at fungere på Xbox 360 og PlayStation 3, hvilket også inkluderer kontrollen. Og hvis du sidder og undrer dig – så nej, der er ingen Angry Birds Space i denne trilogi. Æv bæv.

Angry Birds kan enten spilles med almindelig controller eller med hhv. Move eller Kinect – naturligvis afhængig af, hvilken spilkonsol du besidder. Den almindelige controller fungerer fint og er hurtig og nem at lære – sigt, giv kraft til skuddet og afsted det går. Simpelt, men stadigt udfordrende og faktisk bedre end at styre med fingeren på en telefon eller tablet. Har den fugl, du sender af sted, specielle egenskaber, kan de let aktiveres med en anden knap, når pipfuglen først er i luften. Går banen helt galt for dig, er der en hurtig ”retry”-mulighed – at den er hurtig og kun tager få sekunder at anvende, er virkelig en forbedring i forhold til de originale versioner af Angry Birds.

De andre kontrolmuligheder er desværre langt fra på højde med den traditionelle. Lad os se på Move-controlleren først. Den fungerer relativt godt og præcist, og den giver bestemt en ekstra dimension til spillet (hvis der virkelig var nogen, der havde behov for en ekstra dimension i Angry Birds altså). Kontrollen er relativt præcis, og det er nogenlunde let at sende fuglene af sted – dog vil jeg stadig foretrække en almindelig controller. Kinect-kontrollen er derimod tæt på ubrugelig. Den registrerer ikke bevægelserne,og resultatet er en kluntet flagren rundt med armen foran fjernsynet. Fuglene havner alle andre steder end der,hvor du forventede det,og det er rasende frustrerende. Selv nyfødte, der bare maser på touchskærmen på en Ipad, vil kunne ramme mere præcist, end du kan med Kinect-controlleren. Ikke just det, der skal til for at få os til at droppe spillet på Ipad og Iphone.



Og det er måske der, hvor Angry Birds Trilogy har sit største problem. Hvorfor skulle man droppe spillet på de håndholdte platforme for at spille det i præcist samme udgave på en stationær konsol hjemme i stuen? Ja, en af grundene kan være de 19 nye baner, der er inkluderet eksklusivt i denne Angry Birds Trilogy. Det er godt nok kun en dråbe i havet i forhold til de myriader af baner, de tre spil i samlingen byder på, men er man desperat nok, så kan det da bruges som argument for en investering.

Men det ændrer ikke ved samlingens grundlæggende problem: De tre spil er samlet set billigere på din telefon eller tablet – og kontrollen er næsten lige så god i de mobile versioner (i hvert fald sammenlignet med en controller). Spillet er ikke for personer, der gerne vil bruges deres Kinect til noget sjovt – for det kan de ikke med Angry Birds, så målgruppen for Angry Birds Trilogy må være gamere, der ikke har spillet Angry Birds før... eller i hvert fald ikke ejer en smartphone eller en tablet. Det er måske et relativt spinkelt grundlag at udgive et spil på.

Mens Angry Birds fungerer som rigtig godt tidsfordriv i bussen, i skolen eller sågar på arbejdet (når kollegaerne ikke kigger), så er det en lidt anden størrelse hjemme i stuen. Når man først har fået tændt for sin konsol og placeret sin bagdel i sofaen, så er Angry Birds måske ikke det mest oplagte at spille – sad man derimod i toget på vej hjem fra arbejde, så var situationen nok en anden. Spillet bliver let lidt ensformigt, og de nye stationære konsolversioner mangler helt klart en bunke ekstramateriale for at fungere som et regulært konsolspil.

Med Angry Birds Star Wars på trapperne kan jeg ikke forstille mig, at Angry Birds-fans ikke venter på det for at få deres næste fugle-relaterede puzzle-fix.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).