XCOM: Enemy Unknown

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Udfordrende taktisk gameplay
Udvikler det klassiske XCOM
Fængslende
En moderne klassiker
En smule restriktivt
Svært
Køb XCOM: Enemy Unknown hos vore partnere:
 

XCOM-spillene har jeg altid haft et helt specielt forhold til. Jeg spildte et helt studieår på universitetet, da det første spil udkom i 1994 (det var okay, det var en skoduddannelse anyway), og året efter var jeg gentagne gange ved at smide min PC ud fra altanen i frustration over sværhedsgraden i Terror From the Deep. X-COM Apocalypse, der efter min mening var det bedste i serien, var et af de første spil, jeg havde fornøjelsen af at anmelde for HiScore på TVDanmark i 1997 – et spil, der så at sige er grunden til, at jeg stadig sidder og skriver spilanmeldelser nu 15 år senere.

Sagt med andre ord: Jeg er særdeles glad for konceptet bag XCOM-spillene.

Det nye XCOM: Enemy Unknown tager os, som titlen antyder, med tilbage, hvor det hele startede: Alt ånder fryd og gammen på Jorden, og der er ingen, der tænker nærmere over muligheden for liv i universet – lige indtil rumvæsener pludseligt dukker op over hele kloden og begynder på bortførsler af civile og terrorbombardementer af byområder. Verdens regeringer handler hurtigt og grundlægger den militære organisation XCOM, der skal bekæmpe truslen fra rummet. Og som den kloge læser, du er (du besøger trods alt GameSector), har du sikkert allerede gennemskuet, hvem der bliver valgt som XCOMs chef.

Det nye XCOM anvender de samme grundkoncepter som det originale spil fra 1994. Spillet er fordelt mellem en ”basedel”, hvor du skal udbygge din base (der denne gang er set fra siden som en form for ”myrebo” eller Ant Farm, som udviklerne kalder det) med nye rum og værksteder og en actiondel, hvor du sender dine soldater ud på missioner for at nedkæmpe rumvæsnerne.

Basen er som nævnt set fra siden af, hvilket giver en sjov mulighed for at zoome ind på de forskellige rum, så du kan se dine soldater træne eller dine forskere arbejde i laboratoriet. Forskning i nye teknologier og afdækning af rumvæsenernes fysiologi og bevæggrunde fylder stadig en stor del i spillet, og som i de tidligere XCOM-spil er din primære opgave i dette segment af spillet at få dine begrænsede ressourcer til at slå til.

Det koster naturligvis penge at producere nye og mere avancerede våben og udrustning og bygge nye faciliteter, og disse midler skal du have fra de forskellige lande rundt omkring i verden. Som i det originale spil vurderes du hver måned af verdens nationer, og har du løst mange missioner og holdt landenes ”panic level” nede, kan du se frem til en bonus i form af flere penge, forskere og ingeniører – de sidstnævnte kan man nemlig ikke længere hyre, men skal have tildelt af landene, der sponserer XCOM.

Det er også fra din centrale base, at du kan udstyre dine jagerfly med nye typer af våben, opsende nye overvågningssatellitter (for at opdage UFOer over andre kontinenter) og ikke mindst udstyre dine soldater med nyt udstyr. Du starter med at have en gruppe på fire mand, men ved at udbygge dit officersakademi kan du udvide din gruppestørrelse op til seks mand – altså noget mindre end i de originale XCOM, hvor der også var plads til lidt kanonføde på din SkyRanger.



Der er kun én base i det nye XCOM, men det er til gengæld muligt at flytte jagerfly til ”passive baser” på andre kontinenter, så du kan nedskyde UFOer, hvis de dukker op der. Det kræver dog satellitdækning, og præcist som i originalen risikerer du, at UFOen ender med at skyde dit jagerfly ned i stedet.

Der er ikke samme grad af micromanagement i det nye XCOM, som der var i de tidligere spil. F.eks. skal du ikke bekymre dig om lagerbeholdning af ammunition til soldaternes våben. Hver soldat bærer et primært våben, suppleret af et sekundært våben samt en rustning og en ekstra dims i sin rygsæk. Når soldaterne stiger i graderne, specialiserer de sig i en af fire klasser såsom Heavy eller Sniper, og dette definerer, hvilke typer af våben og hvilke typer af færdigheder de kan få. Det er på mange måder et meget enklere og lidt mere restriktivt system end i originalen, men når du får åbnet op for nye færdigheder til soldaterne og får oparbejdet en stor lagerbeholdning af ting at vælge imellem, er det stadig muligt at lave lidt variation mellem soldaternes oppakning.

I dækning!
Det er dog stadig spillets taktiske missioner, der fylder mest. Disse udspiller sig, når du får kontakt med rumvæsenerne – det kan være, når en UFO lander eller bliver skudt ned, hvis rumvæsenerne forsøger at bortføre civile, eller hvis de terrorangriber en storby. Som noget nyt kan du også få udstukket missioner fra verdens ledere, der ønsker hjælp til at håndtere rumvæsener i deres lille hjørne af kloden – disse kommer ofte i klynger, hvor du er tvunget til at ignorere nogle nationer for at hjælpe andre. Det skaber panik i de nationer, du ikke formår at hjælpe, så det er en balancegang at sprede din indsats ud over hele kloden.

Dækning er det nye sort i XCOM. Alle områderne, som missionerne foregår i, er automatisk genereret, men det vrimler altid med ting at gemme sine soldater bag. Faktisk er bevægelse i det åbne kun noget, du foretager dig i sprint fra et dække til et andet. Et skjold ved karakteren indikerer, hvor godt det dække er, som soldaten befinder sig bag, og ønsker du at komme hjem uden alt for mange soldater i sorte poser, bør du holde alle mand bag solid dækning hele tiden.

Væk er også TU (eller action-points om man vil). I stedet har hver soldat to handlinger for hvert træk. Det betyder at han f.eks. kan løbe én gang og gå i overwatch eller tage et dobbeltløb for at nå en dækning længere væk. Skyder man, er trækket som udgangspunkt slut for den soldat, med mindre hans rang er så høj, at han har fået en speciel færdighed, der giver ham lov til at skyde mere end en gang. Specielle våben, såsom tunge våben eller snigskyttegeværer, kan kræve begge handlinger at betjene.

De ganske nydelige omgivelser ses i isometrisk 3D. Det er hurtigt og enkelt at skifte mellem soldaterne og ganske let at beordre dem fra et dække til et andet. Da der ikke er action-points at holde øje med, kan hver soldat løbe lige mange felter på en action (med mindre soldaten har en færdighed, der giver ham lidt flere felter). Systemet er enkelt, men man kan ikke lade være med at føle det som en smule mere restriktivt end det originale XCOM. Bevares, der er i teorien stadig helt fri bevægelighed på slagmarken, men uden dækning ender man som regel i en ligpose.



Taktikken i XCOM er velkendt fra andre konsolspil og ”beskyd og flankér”-teknikken leder da også tankerne hen på spil som Full Spectrum Warrior og Brothers in Arms (her bare uden FPS elementerne) eller måske endda tættere på Valkyria Chronicles. Det er under alle omstændigheder en lettilgængelig formel, men dermed ikke sagt at spillet er let. Antallet af fjender bliver hurtigt overvældende, og det bliver også hurtigt klart, at dine våben ikke giver skade nok til, at du kan være sikker på at nedlægge nogle af de mere avancerede fjender med en enkelt byge. XCOM Enemy Unknown er således svært – men det er svært på en udfordrende og underholdende god måde, og spillet lader dig da også gemme, når du vil, og det kan være en kærkommen hjælp.

Blandt fjenderne finder man mange af de klassiske rumvæsener fra det originale spil. Det er et herligt gensyn med de forskellige fjender, og der er også blevet plads til et par nye, der er ganske opfindsomme. Rumvæsenerne er mere uhyggelige at se på og passer bedre ind i spillets dystre og særdeles blodige stil.

Skulle du blive træt af spillets centrale kampagne (og det tror vi helt ærligt ikke på, at der er nogen, der bliver foreløbigt), så byder spillet også på en multiplayer. Her kan to spillere prøve kræfter mod hinanden i et taktisk slag med op til seks soldater/rumvæsener per side. Før kampen kan hver spiller købe soldater og rumvæsener med en pulje points, så man kan forsøge sig med forskellige taktiske løsninger. Ideen er sjov, men næppe en der vil tage fokus væk fra den gigantiske centrale kampagne.

Grafisk er spillet ganske nydeligt. Soldaterne er lidt fortegnede med gigantiske rustninger og våben, der giver spillet en let tegneserieagtig stil, men det fungerer godt. Spillet formår at peppe de ellers meget statiske slagmarker op med et dynamisk kamera, der dykker ned og følger soldaterne, når de skyder eller løber fa dække til dække. Det giver mere liv til kampene og drager spilleren helt ned i jordhøje med fodtudserne.

Samlet set er XCOM: Enemy Unknown et fantastisk stykke håndværk fra Firaxis. Mange af de originale koncepter er blevet støvet af, nytænkt og præsenteret på en ny og smart måde, uden at det nye spil mister de kendetegn og unikke træk, der gjorde det originale spil til en øjeblikkelig klassiker. Samlet set er XCOM et godt bud på en af efterårets helt store hit – ja, måske endda en regulær udfordrer til titlen som årets spil. I hvert fald er det en oplevelse, som ingen bør snyde sig selv for, for en ny klassiker er helt sikkert blevet født.

Nu venter vi så bare på en ny udgave af Terror From the Deep.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).