Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Glimrende historie
Rigtig gode minispil
Solidt stemmeskuespil
Overfladiske personer
Til tider direkte uhyggelig grim grafik
Langsomt

Franske Frogwares har skabt sig lidt af et navn med deres serie af Sherlock Holmes adventurespil. I en vis grad af ubemærkethed (i hvert fald i forhold til det brede mainstream marked), har de udgivet fem Sherlock Holmes spil og er nu klar med deres sjette – den mest dystre fortælling om den berømte detektiv til dato. Det påstår de i hvert fald selv.

Ifølge Frogwares selv, er der sket en hel del med grafikken i det nye The Testament of Sherlock Holmes – men helt ærligt så er spillet grafisk tættere på at høre hjemme i Holmes samtid i 1898 end det er i 2012. Alene spillets introsekvens er et studie i forfærdelig animation og hæsligt ansigtsdesign. Heldigvis bliver det en smule bedre, når spillet først kommer i gang, men direkte kønt bliver spillet aldrig – opdateret 3D grafik eller ej.

Spillets introsekvens, hvor tre hæsligt animerede børn finder Dr. Watsons gamle dagbog på loftet og begynder at læse op af historien, sparker gang i en dyster historie, hvor Sherlock Holmes må se sit rygte angrebet fra flere sider. Historien er glimrende fortalt og den er mere end noget andet den bærende kraft i spillet – guf for fans af den berømte detektiv og hans samtid, mens andre nok vil finde historien lidt for tynget af personfnidder og langsommelig dialog.

Det hele begynder ellers meget fredeligt. I en form for tutorial løser Holmes og Watson meget hurtigt en tyverisag, der dog viser sig at have flere aspekter end de to først havde antaget og pludselig begynder sladderpressen at antyde, at Holmes måske selv er hjernen bag smykketyveriet. Derfra udvikler historien sig i en truende retning for Holmes, der må ty til ekstreme metoder og endda komme på kant med loven, for at opklare en makaber mordsag. Holmes må samtidig kæmpe med at hele London begynder at tvivle på hans uskyld – selv Watsons ellers urokkelige tillid til Holmes begynder at slå revner.

The Testament of Sherlock Holmes er i realiteten et ret traditionelt adventurespil. Spilleren styrer som regel Holmes (eller Watson), der typisk skal udforske et gerningssted (eller en anden lokalitet), snakke med vidner eller undersøge beviser og spor. At styre karakteren rundt i omgivelserne er relativt simpelt og kan gøres enten set fra første- eller tredjepersons synsvinkel. Steder som spilleren kan undersøge markeres automatisk i omgivelserne, når man kommer tæt nok på dem og har man behov for hjælp kan man anvende Holmes ”sjette sans”, der viser hvor det ville være en god ide at lede efter spor.

Spillet byder ikke på så mange objekt baserede puzzles, som man ellers kender dem fra andre adventurespil, men til gengæld er der en lang række minispil i form af forskellige udfordrende puzzles, som Holmes og Co. skal løse. Disse kan være relativt svære, men der er hjælp at hente i form af en ”skip puzzle" knap, hvis man ender med at side fast... men den slags er naturligvis snyd og ikke for rigtige detektiver.

En automatisk notesbog holder løbende styr på alle spor som spilleren finder og via notesbogen får spilleren også adgang til et fornøjeligt minispil, når Holmes skal konkludere og ræsonnere sig frem til nye spor, baseret på de oplysninger han allerede har fundet. Her gælder det om at konkludere ting på basis af den viden man har, så man skal ikke sove i timen når man spiller The Testament of Sherlock Holmes, for så bliver det svært at få sporene til at passe sammen og pege i den rigtige retning. Faktisk er spillet overraskende dårligt til at minde spilleren om hvad man bør gøre som næste skridt og sidder man først fast, er der en risiko for at man ender med at sidde uhjælpeligt fast, for der er ingen hjælp at hente.

Desuden er spillet plaget af hæslige grafiske fejl og nogle bugs (primært i visse minispil), der trækker ned i den samleve vurdering. Som jeg skrev allerede i indledningen er nogle af person-animationerne helt forfærdelige, men heldigvis er Holmes for det meste ganske normal at se på. Spillets gengivelse af London anno 1898 er også nydelig – om end en smule sterilt og stift sat op og man får desværre ikke lov til at rende de smalle gyder i det indre London tynde – spillet er nemlig meget begrænset i sit sceneri. Stemmeskuespillet er heldigvis rigtig godt og det giver masser af liv til de ellers noget en-dimensionelle karakterer, som Holmes og Watson møder i spillet.

Mens minispillene er udfordrende og historien er glimrende, så mister resten af spillet pusten relativt hurtigt. Kontrollen er tung og langsom og stort set hele persongalleriet virker enten overfladiske og uinteressante eller direkte utiltalende (hvilket inkluderer Holmes selv). Tempoet trækkes systematisk ud af spillet og man skal være en særdeles stor fan af denne niche af adventurespil, for at holde ud til den bitre ende.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).