Score: 2
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
FarvestrålendeStærkt begrænsede muligheder
Irriterende musik
Kedeligt og ensformigt
På alle måder uimponerende

En ordentlig rollespilsoplevelse på de håndholdte konsoller har længe ladet vente på sig – faktisk lige så længe som de håndholdte konsoller har haft online-muligheder. Planet Crashers gør forsøget – og vi leverer dommen.

Lad os lige starte med at slå fast, at Planet Crashers er en download-titel til e-shoppen på Nintendo 3DS. Spillet koster 75 kroner, hvilket placerer det langt under de nye spil, man finder i fysiske butikker, men af et download-spil at være, er det i den dyre ende.

Hvorfor skal det så slås fast? Fordi Planet Crashers ikke er et ret godt spil. Så er det sagt. Selv til langt lavere pris ville Planet Crashers være et dårligt køb.

Der er noget historie med, men den er så jævn og ligegyldig, at selv hvis man får øje på den, så glemmer man den hurtigt igen. Du spiller den farvestrålende helt (som du selv får lov at udforme, men ud fra et meget begrænset udvalg af ”dele”), der skal redde hele verden, men først skal du gøre dig selv stærk nok til det. Man bliver stærkere af at fuldføre missioner eller slå tilfældige monstre ihjel – som i de fleste spil i denne genre.

Man starter på en lille planet, hvorfra man kan få forskellige missioner, der foregår i en af planetens tre dungeons. Der er grøn, rød og blå. Man har ikke noget våben, og kun ét angreb, så i starten får man tæv. Mange. Heldigvis kan man tage trylledrik med sig, som giver energi tilbage, og specielt i starten af spillet er disse uundværlige.



Når man så har fået sig en mission og har fundet den rigtige farve dungeon, går spillet for alvor i gang. I dungeons kan man finde dejlig loot, der her i spillet er gulerødder, burgere, kagestykker eller andet. De fleste af tingene kan man bruge i kamp, men man kan også sælge dem, så man har råd til flere af de livsvigtige trylledrikke. Tingene ligger tilfældigt smidt på gulvet – kun bosserne taber ting, efter man har banket dem, og i forhold til at fuldføre en mission giver det kun meget lidt at banke en fjende. Fjenderne er også meget lette at undgå, og man har god tid til at overveje, hvordan man slipper forbi, for de bevæger sig kun, når man selv gør det. Skulle man alligevel være uheldig at komme i kamp med en fjende, så skifter billedet, så man ser sin hovedperson fra siden. Kampene er turbaserede, så tit foregår det sådan, at du angriber, modstanderen angriber, du bruger en trylledrik, modstanderen angriber, du angriber igen og så videre. Dette gentages, indtil du enten løber tør for trylledrik og dør, eller indtil modstanderen er død, og du har fået en håndfuld guld.

Spillet tilbageholder mange oplysninger, man ellers er vant til at få, hvis man bare har prøvet denne slags spil i løbet af de sidste 20 år. Eksempelvis skal man gætte sig til, hvilket level fjenderne har, og hvor mange points man mangler for at nå næste level. I det hele taget er spillets menuer kluntet opbygget, og hvis man ser bort fra grafikken, kunne Planet Crashers lige så godt have været udgivet for 20 år siden. Ikke dermed sagt, at grafikken er noget særligt!

Grafikken er nemlig ret kedelig. Jojo, den er farvestrålende og nuttet, men den er også uden personlighed, ensformig og både designmæssigt og teknisk uimponerende. 3D-effekten fungerer, som den skal, men den er aldrig udnyttet særlig smart, og det gør ikke rigtigt nogen forskel, om man spiller med den eller ej. Den største forskel, jeg mærkede, var, at i kamp står energibaren lidt længere fremme end selve handlingen. Helt slemt ser det dog ud med musikken, der tager en ALT for kort musikstump og looper den, til man bløder ud af ørerne. I dungeons bliver der skiftet mellem to stykker musik – et stykke til at vandre rundt og et til kampene – og begge numre kommer til at gå en på nerverne i løbet af ingen tid.

Alt i alt er Planet Crashers bare et strålende eksempel på, hvordan man IKKE skal lave spil i 2012.

Gamesector Frarder

Om Søren Vestergaard