Score: 8

Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Fantastisk musik
Solid humor
Let at gå til
Svært at mestre
Køb Beat the Beat Rhythm Paradise hos vore partnere:
 

En samling på 50 rytmiske minispil. Det løber koldt ned at ryggen på mig – samlinger af minispil til Nintendo Wii har for langt de flestes vedkommende været elendige discount-produktioner, som man ofte finder i sit lavpris supermarked i stedet for hos den normale spilpusher. Så langt de fleste af denne form for spil er ... lort. Ja jeg skrev lort, for det er hvad de ”spil” er. Men Nintendo ved hvad vi vil have og med fantastisk stilrent design og fantastisk humor beviser de at samlinger af minispil sagtens kan blive hits!

Beat the Beat (der hedder "Rhythm Heaven Fever" i det store udland) er på overfladen et helt utroligt simpelt spil. Tryk på A knappen og i nogle tilfælde også B knappen i takt til begivenhederne på skærmen. Simpelt – selv min mormor kan klare det og hun har været død i over 20 år. Det er indpakningen, det fantastiske humoristiske visuelle design og den glimrende musik, der får Beat the Beat til at være en forfriskende overraskelse.

De 50 rytmiske minispil spilles i små ”grupper” af fire styks. Hvert minispil handler som sagt om at holde rytmen og trykke på tasterne på de rigtige tidspunkter. Det bliver hurtigt rasende svært for beatet i musikken har tendens til at ændre hastighed eller smide forskellige små fælder og tricks i din retning. Her gælder det om at holde tungen lige i munden for at klare banen med en tilfredsstillende score.

Hver femte bane er en form for boss-kamp, hvor de foregående fire baner mixes sammen til en stor udfordring i et udfordrende remix. Ideen er god og ganske velfungerende og det giver dig en chance for at vise at du rent faktisk har lært hvad teknikken i de foregående fire spil var.

Humoren i spillet er en vigtig brik i spillets underholdningsværdi og en del af forklaringen på hvorfor et så simpelt spil fungerer rigtig godt. Minispillene er temmelig utraditionelle eller direkte syrede opgaver, såsom at vifte edderkopper væk fra slik, få skaldyr til at danse, lave et interviews med wrestlere eller få aber til at give hinanden high-fives. De små absurde og usammenhængende scener med et twist af tosset humor passer forbløffende godt til spillets pick-up-and-play stil, hvilket også gælder grafikken, der er charmerende enkel, farverig og stilren.



Musikken fortjener også ros for den er helt i særklasse. Den er god, hurtig og fantastisk tilpasset de små minispil. Der er Parappa the Rapper-agtige raps, jingles og psykedelisk japaner-pop. Det er Nintendo når de er absolut bedst!

Nu kunne Beat the Beat jo godt lyde som noget man sætter sin fætter på fire år til at spille, men man skal ikke lade sig narre – at spillet er enkelt og let tilgængeligt er ikke ensbetydende med at det er nemt. Det er frustrerende svært at få topkarakterer og er man en af den slags gamere, der spiller den samme bane igen og igen for at få de bedste score, så kan man godt belave sig på at bruge rigtig lang tid med Beat the Beat. Så selvom de ting, der foregår på skærmen ser enkle ud, så er det langt fra tilfældet, når først spillet er i gang – og det er netop en af spillets styrker.

Spillet har enkelte minispil, der kan spilles mod en anden spiller, men generelt er spillets fokus skarpt rettet på singleplayer oplevelsen. Spillet har dog en fantastisk opløftende effekt på andre, der kigger på – konceptet er nemlig nemt at forstå og humoren er velfungerende. At der så er mulighed for en smule multiplayer-kaos er blot en ekstra bonus.

Samlet set er Beat the Beat Rhythm Paradise et gedigent sommer-hit, som du straks bør investere i – selv hvis du ikke nødvendigvis er den store fan af de traditionelle musik, danse og rytmespil. Med dette spil beviser Nintendo, at man slet ikke behøver at gå over åen efter vand – det er muligt at lave suveræne spil, hvis man blot ved hvordan man skruer et enkelt og underholdende gameplay sammen. Et stærkt fokus på gameplay har været Nintendos mantra i mange år, men med Beat the Beat står det lysende klart, hvor meget de faktisk kan opnå ved meget simple virkemidler. Vi tager hatten af for Nintendo – de har gjort det igen!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).