Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Charmerende stemning
Flot grafik
Fantastisk lydspor
Masser af kræs for fans
Pokémon-elementerne er nok ikke alles kop the
Handlingen
Disney begynder at presse citronen
Køb Kingdom Hearts 3D: Dream Drop Distance hos vore partnere:
 

Går man rundt og sukker efter Kingdom Hearts III – og det gætter jeg på, at der er en hel del Square fans der gør, så kan de små godbidder, der udgives til håndholdte konsoller, såsom Coded, Birth by Sleep, Chain of Memories og nu Dream Drop Distance, være med til at holde moralen høj og humøret oppe. Dream Drop Distance presser godt nok konceptets citron til det yderste, men spillet er veldesignet og med masser af Kingdom Hearts charme.

Dream Drop Distance finder sted efter begivenhederne i Coded-afsnittene. Yen Sid sætter Sora og Riku i gang med at træne til at blive såkaldte Keyblade Masters, hvilket gøres ved at gennemføre en Mark of Mastery test. Ja de skal med andre ord til eksamen. Det sker alt sammen i forberedelse til en kommende kamp mod den onde Master Xehanort. For at opnå deres Mark of Mastery skal de to rejse til forskellige verdner, der ligger i en dyb dvale. Ved at vække disse syv sovende verdner vil Sora og Riku endelig opnå titlen som Keyblade Masters. Plottet tager naturligvis en drejning eller to undervejs, men stilen og karaktergalleriet bør være velkendt for enhver Kingdiom Hearts fan og skal jeg være helt ærlig, så er handlingen i dette spil nok en af de svageste i Kingdom Hearts sagaen.

De syv sovende verdner, der udgør størstedelen af spillets baner, er for de flestes vedkommende baseret på forskellige Disney film. Og det er her SquareEnix begynder at presse citronen en smule for hårdt efter min mening. Verdnerne baseret på film som Tron: Legacy, Pinocchio, Fantasia og Klokkeren fra Notre Dame fungerer glimrende og giver en farverig og varieret spiloplevelse, i let genkendelige omgivelser inspireret af Disneys filmunivers – også selvom nogle af disse har været benyttet i Kingdom Hearts før. Der hvor det kører lidt af sporet er med The Three Musketeers verdenen – den er baseret på en tegnefilm fra 2004, der så vidt jeg ved gik direkte til DVD og den er nok lidt for smal – selv for store Disney fans. Det ender med at vi får det halve Disney Channel lavet om til baner i Kingdom Hearts hvis den tendens fortsætter.

Som sine forgængere er Dream Drop Distance et actionrollespil, hvor spilleren skiftevis styrer hovedpersonerne Sora og Riku. Men der er kommet en hel del nye elementer til siden de sidste udgivelser i serien. Den største ændring i kampsystemet er tydeligvis inspireret af spil som Pokémon. Den består i alt sin enkelthed i at man kan fange og anvende fjenderne, kaldet ”Dream Eaters”, som sine companions igennem spillet.

Din companion stiger i level når den slås og kan desuden træner p via forskellige minispil – men heldigvis er du ikke ude på at samle dem alle som i Pokémon, så her holder ligheden op. Hver Dream Eater har sine egne specielle færdigheder, der kan udbygges når de stiger i level og således tilføjer disse Dream Eaters et let rollespilselement til Dream Drop Distance.

At passe og optimere sine Dream Eaters kan dog godt blive lidt af et arbejde med konstante kig på oversigten over deres færdigheder, hvilket desværre afføder lange loadtider. Det bliver hurtigt en smule ensformigt, men samlet set bliver dit hårde arbejde med at optimere og passe din companion belønnet i form af nye færdigheder i kamp og diverse ekstra bonusgenstande. Men systemet skal med sikkerhed nok høste kritik fra nogle Kingdom Hearts fans, for det er en relativ stor ændring i forhold til tidligere spils mere strømlinede slå-på-tæven koncepter.



Andre nyheder inkluderer Dream Drop systemet, der dybest set er en måler i form af en bjælke, der automatisk skifter fokus mellem Riku og Sora, når den ”løber ud”. Bjælken kan fyldes op ved at banke fjender, så man kan holde en karakter kørende i en lang periode, hvis man timer sine handlinger rigtigt. Man kan desuden frit skifte karakter ved spillets save points. Systemet fungerer ganske glimrende og det tvinger dig til at spille de to karakterers eventyr samtidigt – og de pludselige skift kan generere nogle spændende situationer. Men det er også et system, der har sine begrænsninger og problemer, da det kan skabe en del forvirring, når man pludselig skifter fra en karakter til en anden.

Diverse minispil og små gimmicks, der anvender konsollens touchskærm dukker op med korte mellemrum i spillet. Minispillene er relativt varierede og udfordrende. Især de minispil, der er indarbejdet i nogle af de senere bosskampe er med til at give ekstra variation til de ellers meget klassiske bosskampe.

Spillets action er relativ hurtig og takket være gode comboer og forskellige muligheder fra dine Dream Eaters forbliver kampene varierede, interessante og friske. De forskellige bosses yder solid modstand – dog uden at være helt umulige at håndtere. Nogle af dem kan godt kræve et par forsøg at få ned, men generelt er spillet i den lette ende af skalaen.

Teknisk er spillet en fornøjelse. Grafikken er skarp, flot og farverig og holder en stabil høj framerate hele vejen, selv når der er mange aktiviteter på skærmen. Alt i alt er spillet et af de flottere spil vi har prøvet til konsollen. Men det er lydsporet, der stjæler billedet – især på banerne, der foregår i Fantasia-verdenen. Her er musikken simpelthen fantastisk. Det samme gælder spillets indtalte stemmer, der over en kam alle er glimrende.

Da det stadig, i skrivende stund, er uklart hvornår vi kan forvente at se Kingdom Hearts III udgivet, er Dream Drop Distance en veldesignet og underholdende, omend lidt Pokémonm-agtig, lækkerbisken for alle Kingdom Hearts fans, der måske kan forsøde den lange ventetid. Det velkendte persongaleri og den charmerende blanding mellem Square's og Disneys univers er altid spændende og særpræget at opleve. Vi kan varmt anbefale spillet - også selvom vi ikke mener at alle de nye elementer nødvendigvis har ændret serien til det bedre. Når det så er sagt, mener vi også at nu er koge-suppe perioden vist også snart forbi og nu vil vi snart gerne se noget nyt og stort i Kingdom Hearts serien.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).