Inversion

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Detaljerede og blodige miljøer
Nemt at mestre
Gammel, gennembrugt genre
Leg med tyngdekraft er en gimmick
Ringere end sine inspirationskilder
Køb Inversion hos vore partnere:
 

Gravity’s a bitch, ain’t it?
Med en kombination af ærgrelse og undren har jeg længe overvejet, hvorfor spilmediet så stædigt lader sig begrænse af fysikkens love. I din omverden gælder tyngdelovens regler, som begrænser kroppens udfoldelse, men spillet udgør et rum født uden restriktioner. Så hvorfor bruger spiludviklerne deres energi på at simulere virkelighedens fysiske regelsæt? Hvorfor ikke løsne lænkerne og gøre det umulige muligt? Tænk blot Neo i The Matrix. Hvem ville ikke være ham? Ikke på grund af hans sorte Ray-bans eller emo-look (hvad med en varm og villig Carrie-Anne Moss -Red.), men fordi han gradbøjer reglerne til sin fordel og gør imponerende, urealistiske ting i realistiske omgivelser. Han dekonstruerer op og ned, bremser tiden og manipulerer omgivelserne, som han vil. Spilmediet har et uudforsket potentiale og alt taget i betragtning tager Inversion er skridt mod ophævelsen af tyngdekraftens magt. Spørgsmålet er blot: Er det gimmick eller gameplay?

Man skal først finde den rette synsvinkel på coveret af Inversion, som allerede i sin titel udfordrer fysikken: Verden vendt på vrangen. Det ligner vores verden, blot omvendt og sidelæns på samme tid. Det tager udgangspunkt i en helt almindelig dag i en almindelig storby, der pludselig udvikler sig til – undskyld mig – menneskehedens værste lortedag nogensinde. På en rutinedag bliver politimanden Davis Russel og hans partner angrebet af barbariske typer, lidt à la Mad Max-filmene, som er i færd med at male asfalten blodrød med uskyldige borgere. Ud over deres groteske udseende, ukendte oprindelse og mærkværdige våben, besidder de teknologien til at manipulere og ophæve tyngdekraften.

Selvom vores hovedperson, Davis, sætter ny standard for endimensionelle karakterer, og hans partner ligner et tidligt stadie i menneskets evolution, så er personerne drevet af familiebånd, følelser og forpligtelser efter udbruddet af kaos. Davis vil blot finde sin datter, men bliver fanget af barbarerne og transporteret til en fangelejr, hvor han kyles ned i en mine for at arbejde – en smule ejendommeligt nok får han noget anti-gravity teknologi-tamtam spændt fast på ryggen. Aha, integrerede tutorials. Sådan indledes Inversion, med en gradvis indslusning i historien og spillets rutine, mens man utålmodigt venter på guleroden: Hvornår må jeg gå på væggene?



Efter en tålmodighedskrævende rute gennem storbyens yderområder, begynder spillets sandhed at tage form: Øv - legen med tyngdekraften er blot et gimmick. Inversion er nærmere et stramt manuskriptstyret coverbaseret skydespil, som vi har set utallige gange før. Det er spillet, som styrer fremdriften, ikke spilleren. Ja, man får lov til at svæve gennem luften, skjule sig bag flyvende betonklodser, løbe sidelæns på bygninger og skyde i y-aksens retninger, men essensen imponerer ikke, fordi det hele føles ordinært. Ruten fra A til B er tegnet på forhånd, og banedesignet udnytter aldrig sit potentitale.

I stedet kan spilleren dyrke ”game-spotting” i Inversion og udpege alle de elementer! som stammer fra andre spil: De barbariske omgivelserne fra Gears of War og våbenarsenalets taktik fra Mass Effect - dog uden mastodonternes overlegenhed. Den potentielt mest gentagne angrebsmetode er en gravity-shoot combo, hvor man skyder en anti-tyngdekraftstråle mod fjenderne, og mens de ufrivilligt svæver ud af skjulestedet, griber man geværet og sender dem til himmerriget – eller hvor de nu ender. Angrebenes effektivitet gør, at man oftest spiller mere konservativt end kreativt, så Inversion indskriver sig som et betragteligt mere hult spil end sine inspirationskilder.

Hey, det er ikke fordi Inversion er skrækkeligt, fejlfyldt eller snyder os for underholdningen. I visse momenter er der spor efter et A-klasses spil med pragt og patos. Men der er også spor efter investorer, som har svinget pisken over båsen for at fremskynde den forventede deadline, for Inversion har mange repeterede fjender, overspringshandlinger og letkøbte løsninger, alt imens helheden mangler finesse. Største pestilens er relevansen. Hvorfor købe Inversion? Den variable tyngdekraft springer op, men falder ned som et svagt gimmick, alt i mens resterne er set bedre eksekveret i ældre coverbaserede skydespil. Som fuldprisspil; aldrig! Men når Inversion ligger i udsalgskassen, til en tredjedel af prisen, så snup det alligevel. Ikke før.

Om Torben Andersen