Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Stor åben verden
Gode Spider-Man superpowers
Godt og flydende kampsystem
Indendørs sekvenser
Grafisk bagefter
Batman tilsat Spider-Man?
Køb The Amazing Spider-Man hos vore partnere:
 

Har man som gamer og spiljunkie været bare en smule i berøring med spil baseret på superhelte, så ved man godt at denne type spil ofte… ja kort sagt: stinker. Værre end Adam Wests slidte gennemsvedte og hårdt prøvede mandekorset efter en hel sæson med den klassiske Batman. De stinker med andre ord slemt af gammelmandssved og tis.

Når det kommer til superhelte er der alt for tit tale om generiske og ensformige slå-på-tæven spil uden variation eller underholdningsværdi. De er stort altid ens – ja nærmest identiske som et par Aqua numre. Men der er nu alligevel to superhelte, der formår at skille sig ud – den ene er naturligvis Batman, der med de to seneste Batman-spil har placeret sig forrest i feltet af super-spil-superhelte. Den anden er, naturligvis, din lokale og venlige Spider-Man.

Men Spider-Man er i hård konkurrence – det nye Batman: Arham City, er muligvis det bedste superhelte-spil udgivet nogensinde (there – I said it! So sue me!) og selvom den nye Spider-Man da ikke er bange for at lade sig ”inspirere” af Batman, så virker Spidey en smule forkølet sammenlignet med flagermusen. Desværre. Men der er ingen tvivl om at skal man have et (godt) spil med en superhelt, der ikke er Batman, så er Spider-Man nok det eneste fungerende alternativ.

The Amazing Spider-Man begynder bogstaveligt talt minutter efter at den nye film slutter (så se filmen først, for spillet afslører en del af filmens plot ret tidligt). I spillet må Spider-Man tage kampen op mod en ond korporation, Oscorp, der har lavet en række mutationer mellem dyre og menneske DNA – faktisk lidt ala. Spider-Man selv. Men dette er naturligvis gået helt galt, så skurke som The Rhino, The Lizard, Iguana og Vermin render nu frit rundt og skaber kaos og spreder panik. Plottet er, for at sige det pænt, ikke spillets stærkeste side. Der er ikke gået nogen stor forfatter tabt i gutten, der har skrevet spillets handling – det er helt sikkert. Historien er tynd og let gennemskuelig og den mangler fra start til slut både overraskelser og et par gode twists.

Selve gameplayet er heldigvis af noget højere kvalitet end historien. Udviklerne har tydeligvis skelet til Batman og skabt en helt åben sandkasse-verden, som spilleren kan udforske med Spider-Man. Men lighederne mellem de to spil stopper ikke her – kampsystemet i det nye Spider-Man spil, virker kraftigt inspireret af Batman spillenes meget åbne og flydende nærkampssystem, hvor angreb og modangreb virker som en glidende dans mellem Spider-Man og modstanderne og det giver en fantastisk hurtig og varieret actionoplevelse – næsten da, for Spider-Man virker lidt som en letvægter sammenlignet med Batman og der er ikke helt samme tilfredsstillelse ved at se den lille splejsede Spider-Man hoppe rundt og slå sine modstandere.



Desværre er en stor del af spillets missioner henlagt til indendørs områder – væk fra den store åbne metropolis. Indendørs sekvenser anvender ofte stealth-elementer, men det er langt fra spillets stærkeste side, faktisk er det nok nogle af spillets svageste elementer. Spillet er helt klar bedst når man som Spider-Man kan suse gennem New Yorks gader og frit udforske højhuse og andre bygninger i byen. Spillets missions struktur forsøger hårdt, til trods for de meget ensformige missioner, at holde spillet åbent og hele tiden give spilleren en fornemmelse af frihed til selv at vælge hvad man nu skal give sig til. Det lykkes næsten.

Der er et relativt simpelt erfarings-system, der belønner spilleren med point, hvis man laver lange combo'er og serier af angreb. Med disse point kan man løbende købe nye gadgets, færdigheder og angreb til Spider-Man. Systemet er som sådan ganske velfungerende, selvom der ikke er noget voldsomt nytænkende ved det.

Hvad angår specielle færdigheder, så er Spider-Man naturligvis udstyret med den palette af superhelte-kræfter, som man allerede kender fra filmene og tegneserierne – hvoraf hans evne til at svinge sig fra højhus til højhus med sit spind, klar er den bedste og mest velfungerende feature. Men han har naturligvis også en række andre færdigheder, såsom evnen til at skyde med spind eller klatre på vægge. Desværre kommer langt de fleste af disse spændende færdigheder kun til deres ret når Spider-Man befinder sig i de store åbne udendørs arealer – indenfor virker han kunstigt begrænset og spillet bliver da også tilsvarende kedeligt og unødvendigt ensformigt.

På den tekniske side halter den gode Spider-Man desværre også en del. Indendørs er omgivelserne kedelige og ensformige, mens de store åbne udendørs miljøer virker noget mere levende og inspirerende. Både venner og fjender lader til at lide under halvdårlige animationer – men især Spider-Man ser til tider helt skør ud. I det hele taget er grafikken langt fra af en kaliber, der kan tage kampen op med sværvægterne i free roam actongenren – i et felt, der indeholder bomstærke fuldblodsheste som inFamous 2, Prototype 2 og Batman: Arkham City, kommer Spider-Man hurtigt til at ligne en overvægtig astmatisk pony. I hvert fald grafisk.

The Amazing Spider-Man er nu ikke nogen dårlig udvikling af Spider-Man spilfranchiset. Den frie og åbne verden har været savnet og selvom kampsystemet virker tyvstjålet fra Batman, så fungerer det også ganske godt, med et langt bedre flow end i de tidligere spil. Men bide skeer med de helt tunge drenge i genren kan det nye Spider-Man spil ikke. Ikke endnu i hvert fald. Spillet har for mange mangler og blandt andet den trivielle og småkedelige historie og de hæslige indendørs områder, trækker den samlede bedømmelse i negativ retning. Men samlet set, er The Amazing Spider-Man et solidt skridt fremad for Spider-Man franchiset og kan udviklerne hos Beenox bygge videre på konceptet, så ser det hel godt ud for Spidey i de kommende år.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).