Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Fantastisk visuel side, både teknisk og æstetisk
Unikke evner
Kæmpe spilverden, specielt for en bærbar maskine
Enkelte lange loadetider
Historiemissionerne kunne godt være mere varierede
Køb Gravity Rush hos vore partnere:
 

Pigen Kat finder sig selv i byen Hekseville uden at kunne huske, hvor hun kom fra, hvem hun er, eller hvad hun skal. Hun finder også en mystisk sort kat, der tilsyneladende giver hende evnen til at ændre tyngdekraften for hende selv og ting i nærheden. Hekseville har dog virkelig brug for Kats hjælp, da der er dukket underlige sorte huller op på himlen og flere dele af byen er forsvundet. Sådan starter Kats eventyr i spillet Gravity Rush og det bliver hurtigt mere indviklet, men historien skal ikke røbes her.

Spillet foregår i tredje person, hvor kameraet følger Kat rundt i Hekseville. Kat får forskellige evner i spillet, men den mest basale er, at hun kan ændre sin personlige tyngdekraft. Man kan eksempelvis ændre hendes tyngdekraft så den peger imod en mur, der ligger langt væk, hvilket får Kat til at falde ind i muren. Hurtigt lærer man at bruge tyngdekraften som fremdrift, og så kommer man meget hurtigt rundt i Hekseville. Kat falder stadig, men det føles hurtigt mere som om hun flyver rundt som en anden superhelt – hvad hun teknisk set også er, omend en meget utraditionel en af slagsen.

Hurtigt lærer man også, at man kan ophæve tyngdekraften og derfra lave meget stærke flyvespark, hvilket bliver nødvendigt, da man møder mærkelige og fjendtlige væsener, der bliver kaldt Nevi. Kat har en historie hun kan følge og som spiller kan man følge med, eller man kan udforske Hekseville på lidt samme måde som man kan udforske Liberty City i GTA IV. Hekseville har færre ting Kat kan lave, men til gengæld har den spandevis af charme.

Charme er nemlig et nøgleord, når Gravity Rush skal beskrives. Hekseville bliver vist fra sin bedste side på Vita, men de sande kunstnere er i lige så høj grad grafikerne, designerne og musikerne, som det er programmørerne. Den visuelle stil i spillet er meget tegneserieagtig og passer godt sammen med musikken, der igen passer godt sammen med den bydel, man lige befinder sig i. Det hele er meget japansk, men ikke uden europæisk indflydelse. Spillets mellemscener fortælles i tegneserieform, hvor Vitaens muligheder bliver brugt til at give mere dybde. Man kan dreje og tilte Vitaen, hvilket påvirker hvordan billederne fremstår på skærmen – det påvirker ikke handlingen på nogen måde, men det giver et lille ekstra pift.



Som nævnt tidligere har Kat en portion frihed til at gøre, hvad hun vil i Hekseville. Hekseville er en oplevelse i sig selv, men derudover er det desværre lidt tyndt med belønning for at udforske. Man kan finde lilla diamanter, der kan bruges til at opgradere Kats evner, eller man kan bruge diamanterne til at låse op for såkaldte challenges i spillet. Disse challenges kan være forskellige små missioner, hvor man oftest skal gøre noget på tid. Det kan for eksempel være at komme fra A til B, slå et bestemt antal fjender ihjel, eller at flytte et bestemt antal beboere i Hekseville i sikkerhed. Der findes enkelte ting i Heksevilles mange afkroge, men det vrimler ikke ligefrem med dem og hvis man leder efter det samme væld af muligheder som man har i f.eks. Rockstars GTA titler, så vil Gravity Rush føles lidt tyndt, men hvis man ser challenges og udforskning som alternativ til historiemissionerne er der mere end nok.

Kontrollen i Gravity Rush lider ikke i lige så høj grad af launch-itis som den første bunke spil, der udkom sammen med Vita. Der bliver brugt mange af Vitaens muligheder – man kan pege maskinen rundt i stedet for at bruge højre styrepind, et swipe på touchscreenen lader Kat undgå angreb, og andre småting, men til forskel fra launchtitlerne, så føles det i Gravity Rush mere som en naturlig del af gameplayet end noget der er tilføjet bare for at vise hvad Vitaen kan, og det er forfriskende.

På grund af spillets natur kan der til tider opstå nogle situationer, hvor man bliver forvirret, men spillet prøver at holde det til et minimum. Står man med hovedet nedad vil Kats hår og halstørklæde pege mod jorden, men det kan være svært at se, når man er i frit fald – og det frie fald kan jo være i alle retninger her. En anden mindre fejl er, at spillets historiemissioner og kampe godt kan blive en anelse ensformige. Kat har ikke ret mange angreb at gøre godt med, og de af hendes angreb der ikke bruger tyngdekraften er meget mindre effektive end de andre, og ofte er de heller ikke praktiske. I starten af spillet – og når man dør og skal starte et nyt sted – er der nogle lange loadetider, men under normalt spil mærker man det ikke.

Gravity Rush kunne sagtens fungere uden den lækre, polerede præsentation, men det er præsentationen, der skubber spillet fra godt til enestående, og har man en Vita bør man også overveje Gravity Rush.

Gamesector Anbefaler

Om Søren Vestergaard