Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
I det mindste er det et Tour de France konsolspil
De mest hardcore cykelfans kan sikkert ignorere manglerne
Ensformigt åhhh så ensformigt
2004 ringede - de vil gerne have deres grafik tlbage
Uskarp kontrol
Køb Le Tour de France 2012 hos vore partnere:
 

Egentlig har den seneste årrække kun budt på cykel-manager spil i Tourens navn. Nemlig Pro Cycling Manager serien fra franske Cyanide, der mildest talt har været af en svingende kvalitet. Men så skete der noget sidste år, da Cyanide forsøgte sig med et mere sports- og actionpræget Tour-spil til konsollerne. Nu skulle du selv trampe i pedalerne, lave udbrud og sprinte om etapesejren.

Sidste års Le Tour de France spil var, kort fortalt, noget møg. Dette års spil er, kort fortalt, tæt på at være det samme. Desværre. Det er ikke fordi præsentationen eller ideen fejler noget – for det gør det sådan set ikke. Du kan vælge et hold fra Touren (med de sædvanlige begrænsninger som Cyanide lider under med manglende licenser til en række af Pro Tour holdene - heldigvis ikke det danske) og køre enkelte etaper, træningsture eller hele Touren med samtlige etaper, bjerge, enkeltstarter og så videre. Som sagt er der ikke licens til alle holdene, så nogle af dem har fået ændret deres navn og rytternes navne marginalt – og det er helt ærligt nogle latterligt navne Cyanide har fundet på som erstatning for de rigtige. Der er dog en editor i spillet så du selv kan begynde at rette op på skaderne – hvis du ellers gider.

Det store trækplaster er naturligvis at køre hele Tour de France 2012 og eventuelt selv sætte det hold ryttere som dit hold skal have med. Der er ikke voldsomt mange manager-elementer med i spillet udover ryttervalg til holdet (rytterne er ligeledes meget simpelt vurderet med enkelte stats og specialiteter såsom ”sprinter” eller ”bjergrytter”). Så noget Tour-manager spil er Le Tour de France bestemt ikke.

Så det er ude på etaperne at spillet skal opleves og det er også der spillets underholdningsværdi skal skabes. Men det sker desværre slet ikke. Spillets etaper er opdelt i ”aktive zoner”, hvor du får lov til at styre en valgfri rytter fra holdet og passive zoner, hvor computeren blot flytter rytterne til næste zone og opdaterer eventuelle udbrud. Således kan du risikere at det udbrud du møjsommeligt har skabt bliver spist op mens din rytter er styret af computeren. Okay alternativet var at køre samtlige etaper HELE tiden og det ville naturligvis gøre spillet til et evighedsprojekt. Som det er nu er de aktive zoner typisk omkring bjergtoppene, svære stigninger, afslutninger og sprint-opgør og måske den tekniske bedste løsning på problemet mellem fuld kontrol kontra alt for langt spil.

Der hvor Tour de France 2012 falder helt igennem er på præcis samme område som sidste års udgivelse. Kontrollen og styringen med din rytter er forfærdelig. I teorien kan din rytter sidde på hjul af andre ryttere og deltage i at trække feltet eller udbrudsgrupper, men alt for ofte så opfatter kontrollen ikke hvad du ønsker at gøre og i stedet skøjter din rytter foran eller bagud af feltet med rekordfart.



Du kan bede om hjælp fra holdkammerater eller snakke med sportsdirektøren nede i holdets følgebil, men ingen af disse såkaldte ”taktiske” muligheder guider den ønskede effekt. I teorien skulle man kunne få hjælp fra holdet, hvis man har en punktering eller af andre årsager falder bag feltet, men ordre og kommunikationssystemet virker langt fra optimalt.

Udbrud og angreb eksekveres ellers ret nemt ved at tappe en accelerationsknap, hvilket får din rytter til at skyde fremad, men det æder energi, så angrebene skal times godt for at slå et hul og efterfølgende skal der arbejdes hårdt for ikke at opbruge al din rytters energi, når hullet til feltet enten skal holdes eller udbygges. Du kan heldigvis indtage forskellige former for proviant undervejs for at genvinde tabt energi. Det lyder måske meget sjovt – men problemet er, at det hurtigt ender med at være en langgaber af en triviel affære. Grimme cykelryttere, ubeskriveligt grimme omgivelser og generiske ens to-dimensionelle tilskuere pynter just heller ikke på oplevelse af etaperne.

Sidste års version blev revset særdeles hårdt for den manglende multiplayer. Det var jo helt oplagt at lave mange af rytterne i feltet blive spillet af andre spillere. Det har Cyanide lyttet sådan lidt halvt til, for i år er der inkluderer en 1 mod 1 multiplayer, der er temmelig langt fra den omfattende multiplayer som anmelderne og spillerne ønskede sig – men i det mindste er det en start.

I det hele taget er grafikken i Tour de France 2012 temmelig langt under den standard man kunne forvente af et sportsspil fra 2012. Som beskrevet ovenfor er det galt med stort set alle elementer: rytterne er generiske og ensformige (og uden numre på cykeldragterne, så det er umuligt at se hvilke ryttere fra de andre hold man f.eks. har med i et udbrud) og omgivelserne er ensformige og grimme. Lydsporet består af elevatormuzak og meget få kommentarer, der gentages så ofte at man hurtigt bliver godt træt af dem.

Tour de France 2012 virker som en hurtigt produceret spin-off titel på Cyanides lidt større manager-projekt, således, at man her har noget at fodre konsolfolket med. Men så sultne bliver vi nu aldrig – men er man totalt Tour-junkie og er man immun overfor gentagelser og ensformigt gameplay, så kan man sikkert godt more sig nogle weekender med Le Tour de France 2012 – personligt ville vi dog hellere cykle op af Col du Tourmalet på en trehjulet cykel.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).