| Positivt | Negativt |
| Historien er tro mod George R. R. Martins univers | Trægt gameplay Uinspirerende miljøer Virker forældet |
Ja, som indledningen antyder, så er det faktisk lykkedes for Cyanide Studio at lave Game of Thrones lige så kedeligt og uinspirerende som enhver anden middelmådig, masseproduceret licenstitel. Måske har det heller ikke været helt oplagt at vælge en udvikler, der er bedst kendt for en lind strøm af uambitiøse cykelspil, til at håndtere A Song of Ice and Fire…
Spillets grundlæggende historie er ellers i orden, og George R. R. Martin selv har da også været involveret her. Man spiller to sideløbende historier og styrer også på skift to forskellige hovedpersoner. Langt mod nord ved Muren finder vi Mors Westford – vistnok opkaldt efter den smukke ø i Limfjorden – der er veteran i Night’s Watch. Altså manden… ikke øen. I Riverspring har vi Alester Sarwyck, der efter 15 år som præst i eksil vender tilbage for at tage den trone, der (arve)retmæssigt er hans.
Allerede fra start halter det dog, da man efter et meget langsomt kapitel 1, der fungerer som en slags tutorial med Mors, bagefter skal igennem endnu en form for begyndelse med Alester. Det går også langsomt, og grafikken ser flere år gammel ud, så der er ikke meget at kigge på. Det er ellers vigtigt i rollespil, at verden på en eller anden måde fænger visuelt, men det er slet ikke tilfældet her. Man tænker snarere ”discounttitel fra 2006”.
Hvis man havde håbet på (og det havde undertegnede) at blive placeret i et stort, spændende og ikke mindst åbent Westeros, finder man hurtigt ud af, at sådan er spillet ikke. Slet ikke. Man foretager rejser ved at klikke på et kort, og spillet har sit fokus på hovedhistorien – ikke noget med at udforske. Der er få valgfri missioner.
Udviklerne har jo ellers fået serveret en fuldt beskrevet verden komplet med geografi, indbyggere, historie, panteon, fauna og så fremdeles, så hvordan de kan fejle så massivt, hvad angår at gøre det interessant, det forstår jeg simpelthen ikke. At tænke sig alle de mandetimer, de har sparet, ved at få Martins verden serveret på et sølvfad, burde jo give tid til udvikling af selve spillet.
Desværre så er selve gameplayet trægt og langsomt. Spilmekanikken er faktisk turbaseret, og man kan veksle mellem de figurer, der nu måtte være i ens party og sætte angreb i kø hos den enkelte. Jeg tror det havde fungeret meget bedre med et klassisk styringssystem i stil med ”hurtigt angreb på X, langsomt på Y”. Det ville give erfarne spillere bedre mulighed for hurtigt at løbe igennem spillet og få historien med. Nu skal man til at sætte sig ind i et nyt kampsystem, hvilket ikke rigtigt er besværet værd.
Det er kun de mest hardcore George Martin-fans, der absolut må have alt fra universet med, dette spil kan give noget som helst. Og selv for fans kommer Game of Thrones ikke til at føles særlig spændende. Man spiller det mere af pligt end af lyst.









