Resistance: Burning Skies

Positivt	Negativt
Nyt kapitel i en populær serie Kreativ udnyttelse af touchscreen i et FPS-spil	Hakkende gameplay Ujævn oplevelse

Køb Resistance: Burning Skies hos vore partnere:

Resistance er en af de større eksklusive serier til Sonys maskiner. Ikke helt på niveau med Killzone eller God of War, men måske stor nok til at fungere som trækplaster for Sonys stadig-ret-nye maskine, Playstation Vita.

Resistance: Fall of Man var et af de første spil til Playstation 3. Det var en eksklusivtitel lavet af de talentfulde udviklere hos Insomniac Games, og selv om det fik gode anmeldelser, blev det af forskellige grunde lidt overset. Alligevel blev serien fortsat, og der er i dag udkommet tre Resistance-spil til Playstation 3, et enkelt til Playstation Portable, og nu også et til Playstation Vita, der i princippet kan genskabe kontrollen fra PS3-versionerne med sine to analoge styrepinde.

Historien er den gamle slager med invasion fra rummet. De fæle Chimera forsøger at udrydde menneskeheden med fremmed teknologi, men nogle enkelte benhårde mænd formår at slå dem tilbage, tildels ved at bruge deres egne våben. Det hele foregår i en alternativ udgave af 1950, så der er en charmerende blanding af elementer fra fortiden og fremtiden. Da dette er en såkaldt spin-off, foregår handlingen i Burning Skies lidt ”ved siden af” den store handling fra de andre spil, og man behøver ikke have været med fra starten for at kunne følge med.

Det store samtaleemne i forbindelse med Burning Skies er kontrollen, netop fordi Playstation Vita har så mange muligheder for at styre spillet. De to styrepinde fungerer som på de ”voksne” og stationære konsoller – den ene kigger man rundt med, og den anden går man med. Den bagerste berøringsskærm kan man bruge til at sprinte med. Skulderknapperne (altså dem man har sine pegefingre på) bruges til at sigte og skyde. Så langt, så godt. Det digitale styrekryds i venstre side bruges til at læne sig omkring hjørner og over forhindringer. Det fungerer nogenlunde, men aldrig bedre end okay. Granater bruges med touch screen. Først skal man tappe på granaten, og så skal man sigte ved at flytte fingeren derhen, hvor man vil kaste den. Spillets tempo bliver midlertidigt sænket for at kompensere for, at man har fjernet sin hånd fra den ene styrepind, men det giver underlige små knæk i gameplayet og kræver lidt tilvænning. Værre bliver det, når flere våben har flere forskellige anvendelsesmuligheder, og mange af de såkaldte ”alt fires” bruger også touchscreen’en. Der er en armbrøst, hvor man skal køre fingeren oppefra og ned for at lade våbnet. Der er også en granatkaster, der fungerer på samme måde som bare at kaste granater, men uden at man lige tapper på granaten først. Der er også et våben, der hedder Bullseye, hvor man ”markerer” en fjende med fingeren. Derefter søger alle skud mod den markerede fjende. Der er meget skiften frem og tilbage mellem de forskellige måder at holde Playstation Vita’en på, og det virker ikke altid lige godt.

Grafikken i Burning Skies er ikke imponerende. Det kunne tænkes, at grafikken er holdt grov og enkel med det formål at den så kan være flydende, selv når der foregår meget på skærmen. Det havde været tilgiveligt, for der går ikke lang tid, inden det vrimler med små grimme rumvæsener, granater der bliver kastet frem og tilbage, eksplosioner og røgeffekter og lignende. Men i de situationer – om det så er i spillets onlinedel eller selve historien – hakker og sprutter spillet i mærkbar grad. Det er ærgerligt, for spillets onlinedel kunne have været noget ret specielt. Det bliver heller ikke bedre af, at det kan kræve lidt held at finde nok modstandere online – måske fordi Vita ikke har solgt så mange maskiner endnu.

Alt i alt er Resistance: Burning Skies ikke bare uimponerende i forhold til resten af serien, men også isoleret set. Det føles som om, spillet ikke er helt færdigudviklet, og derfor kan vi ikke anbefale andet end, at man lader det ligge på hylden i butikken.