| Positivt | Negativt |
| Fantastisk setting God historie Interessante elementer såsom moralske dilemmaer | Alt for generisk skydespil Svag AI Middelmådig grafik |
| Køb Spec Ops: The Line hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
En altødelæggende sandstorm rammer Dubai, hvilket tvinger både civile og amerikanske militære styrker i området til at trække sig væk fra storbyen. Nogle få soldater bliver tilbage i den nu ødelagte og halvt begravede by for at redde civile – men kontakten med dem bliver hurtigt tabt. Nu, efter flere uger med nådesløse sandstorme, har man pludselig opsnappet et svagt nødsignal. Gæt selv, hvem der skal sendes ind i ruinerne af Dubai?
Spilleren tager kontrol over Delta-officeren Captain Martin Walker (hvis stemme i spillet er indtalt af Nolan North – stemmeskuespilleren, der også var stemmen ”bag” Nathan Drake i Uncharted). Sammen med et Delta Force-hold sendes Walker ind i ruinerne af Dubai efter flere uger med en sandstorm, der har ødelagt byens infrastruktur og halvt begravet storbyen. Lov og orden er brudt sammen, og i byen hærger bander af lovløse og militante grupper. Et sted i byen er den amerikanske oberst John Konrad, der efter eget valg blev tilbage i Dubai, før sandstormen ramte, for at redde civile. Din opgave bliver at finde og redde Konrad – men missionen ændrer sig hurtigt fra at handle om simpel Search & Rescue, da det viser sig, at Konrad har haft sin helt egen dagsorden for at blive tilbage i Dubai.
Nu bliver det måske en smule langhåret, for navnet John Konrad er en reference til forfatteren Joseph Conrad, der skrev romanen Heart of Darkness for over 100 år siden. Romanen handler om en flodbådkaptajn, der skal finde en handelsmand langt inde i Congos jungle. Handelsmanden, Kurtz, viser sig at have slået sig ned som en gud blandt de lokale indfødte, som han mishandler på det groveste. De fleste kender nok historien fra Francis Ford Coppolas genfortælling af den i filmen ”Apocalypse Now”. Når det så er sagt, så kan de fleste sikkert også forestille sig, i hvilken mørk og dyster retning, historien i spillet bevæger sig, efter Walker og hans Delta-folk ankommer til Dubai.
Nu lyder det jo som optakten til et episk og spændende spil – men desværre så formår spillets gameplay slet ikke at leve op til den fornemme historie, som spillet byder på. The Line er et førstepersons skydespil med enkelte taktiske elementer, men dybest set er spillets action alt for generisk, og selv om settingen er interessant, så er spillets action ikke oppe på niveau med de ambitioner, spiludviklerne tydeligvis har. ”Spildt chance” popper ret hurtigt op på lystavlen.
Spec Ops: The Line blev markedsført som et ”taktisk” spil, og idet man har et par computerstyrede Delta-kommandoer med sig, kunne man jo håbe på, at man fik en eller anden form for taktisk kontrol over disse holdkammerater. Du kan beordre dem til at beskyde et mål eller smide med granater og flashbangs, men der stopper din kontrol over dem så. Det er vist lige at strække den lige lovligt langt at betegne det som ”taktisk gameplay”.
Det er som sådan ikke fordi, The Line gør noget forkert – for spillets setting er spændende, historien anderledes og dyster, og omgivelserne er varierede og flotte. Men spillets action mangler desværre et eller andet for at skille sig ud fra mængden af andre FPS-spil. Dertil kommer, at spillet er plaget af en særdeles svag AI, der ofte efterlader både venner og fjender stående lammet midt ude i det fri, mens kugler hagler omkring dem.
Nu kunne man jo så godt frygte, at spillet ville være særdeles let på grund af den svage AI – men det er faktisk langt fra tilfældet. Spec Ops: The Line er nemlig et relativt svært spil, og du kan roligt belave dig på at blive sendt hinsides gentagne gange. Dette skyldes primært, at fjenderne er udstyret med våben, der gør massiv skade. F.eks. har de tilsyneladende bundløse takser fyldt med granater, så hver gang du sidder sikkert og godt bag en dækning, kan du være sikker på, at det vil hagle ned over dig med granater. Da spillet mangler en decideret ”dodge”-funktion, er dit eneste håb at forlade dækningen og sprinte væk fra granaten. Ofte sker dette i en kugleregn, der kan have dødelig udgang.
Spillet har dog stadig nogle ret gode ideer og elementer, der desværre forsvinder lidt i baggrunden for spillets generiske action. For eksempel kunne vi godt tænke os, at man havde arbejdet mere med de sandstorme, der fra tid til anden hærger i spillet. Ligeledes har spillet nogle interessante moralske dilemmaer, der lige som mange af spillets andre elementer ikke rigtigt formår at træde frem i forreste række og derfor ender med at være en form for andenviolin for ildkampene.
The Line byder også på multiplayer for op til otte spillere, dog uden at denne er voldsomt interessant. Den er, præcist som resten af spillets action, temmelig generisk og ret typisk for et almindeligt FPS-spil. Altså ingen store nyheder her heller.
Grafisk er spillet af det jævne. Nogle elementer er ganske imponerende lavet, mens andre virker ensformige og udetaljerede. Især effekterne skuffer en smule. På den anden side imponerer spillets omgivelser, og ruinerne af Dubai er en fantastisk fed setting. Lydsiden af spillet er også en pose blandede bolsjer. En del af talen er rigtig god, især den, Nolan North leverer – men desværre bliver de klichefyldte militære råb og kommandoer, som dine holdkammerater kommer med, meget hurtigt ensformige. ”Grenade!” gentaget sytten gange i løbet af få minutter bliver lidt enerverende at høre på.
Spec Ops: The Line har mange interessante elementer, og kan du overleve spillets generiske action og design, så er historien og settingen ganske spændende, og som sådan gør spillet ikke rigtig noget forkert – det er bare ikke voldsomt anderledes end en lang række andre actionspil. Giv det en chance, hvis du er til militære actionspil – og du allerede er træt af Battlefield, Medal of Honor og Call of Duty.
Loading ...
