Mad Riders

Score: 6
Playstation NetworkXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+PEGI Online
PositivtNegativt
God fartfornemmelse
Let at gå til
Meget ordinært
Til tider forvirrende
Bliver hurtigt monotont

At race rundt i mudder på ATV'er er efterhånden blevet en lille genre for sig selv med spil som Motorstorm, Pure og Nail'd. Folkene bag sidstnævnte spil har nu lavet en slags åndelig efterfølger, der kan downloades billigt. Resultatet hedder Mad Riders, men er det dine Microsoft Points værd?

Mad Riders har en arcade-inspireret vinkel på tingene. Der skal races rundt i eksotiske og farvestrålende omgivelser, men det skal også være sjovt. Der er ingen damage-model på køretøjerne, det er muligt at ændre retning, mens man er i luften, det giver boost, hvis man laver specielle tricks, mens man kører (à la Burnout). Mindre seriøsitet og mere fokus på fart er dagsordenen i Mad Riders, præcist som titlen antyder.

Strukturen i spillets singleplayer-del er velkendt. Man har et niveau med forskellige løb, og næste niveau låses op ved at få et bestemt antal stjerner. En førsteplads i et løb giver tre stjerner, andenpladsen giver to stjerner, mens tredjepladsen kun giver én stjerne. I de fleste løb gælder det om at nå i mål før modstanderne, men der er også time trial og andre variationer.

I selve løbet kan man samle boost-ikoner op samt ikoner, der åbner for genveje på banen. Nogle gange er det så simpelt som en port, der går op, andre gange sker der strukturelle ændringer på banen i stil med arcade-raceren Split/Second. Man kan med andre ord ikke bare bruge genvejene frit uden at have samlet de rette ikoner op. Boost tjenes også ved at lave ”tricks”, hvilket er et vidt begreb. Kører man sidelæns mere end to sekunder, og det sker meget tit i sving, så laver man tricket Sidewinder. Det er let at gennemføre et løb uden at have forsøgt at lave tricks, og alligevel få at vide, at man har lavet over 15.

Efter hvert løb får man points for sin præstation. Ikke lige som stjernerne fra før, men et erfaringsbaseret pointsystem, hvor man får tildelt nye køretøjer og grafiske detaljer til både kører og køretøj, når man har nok points. Det er ikke meget, men det giver en fornemmelse af fremgang i spillet.

Grafikken er nydelig uden at være særligt imponerende rent teknisk, men det hele kører både flydende og hurtigt. Til gengæld virker banedesignet både kedeligt og en lille smule forvirrende, og det er muligvis derfor, spillet hedder noget med ”mad”, for det kan godt ødelægge det gode humør, mens man spiller. Der er mange ramper og mange bakker og skarpe sving, så det kan godt være svært at have et overblik over, hvor man egentligt er på vej hen, og om man peger opad eller nedad. Hvis man er tilbøjelig til at blive træt af, at spillet råber ”Sidewinder!” meget tit, bør man nok også skrue lidt ned for lyden.

Alt i alt er Mad Riders et rimeligt godt spil med nogle få irritationspunkter. Det største kritikpunkt herfra er, at spillet bare er så uinteressant for alle andre end ATV-elskere. Spillet skiller sig ikke ud, og det vil være glemt i løbet af et par måneder på trods af, at der altså ligger noget fornuftigt arbejde i det.

Om Søren Vestergaard