| Positivt | Negativt |
| En visuel fornøjelse Lækker dialog og lydside Dragende historie Flere overraskelsesmomenter | Lidt monotont gameplay Kan gennemføres på 5-6 timer Ikke høj genspilningsværdi |
Zombier er det nye sort. Vi ser dem overalt i både film, bøger og spil, men hvis du tror, at Lollipop Chainsaw er af den sædvanlige smøre, så tro om igen. For en 18-årig, storbarmet cheerleader-blondine med kædesav og kærestens talende hoved hængende fra hoften er vel ikke, hvad vi vil kalde for en standard zombiejæger, vel?
Lollipop Chainsaw er et hack’n slash i stil med de evindelige Dynasty Warriors-spil, og lige som disse kommer Lollipop Chainsaw også fra en japansk udvikler, nemlig Grasshopper Manufacture, som senest gjorde sig bemærkede med den formidable sidescrollende shooter Sine Mora.
Denne gang har vanviddet ingen grænser, og Lollipop Chainsaw er virkelig en oplevelse af de mere syrede af slagsen. Du er Juliet Starling, en veldrejet blondine, der på sin 18-års fødselsdag opdager, at hendes highschool er blevet invaderet af zombier. Juliet har skjulte evner og viser sig hurtigt at være en særdeles effektiv zombiejæger. Udstyret med en kædesav begiver Juliet sig ud for at hjælpe sine highschool-venner og redde verden. Hendes kæreste, Nick, bliver hurtigt angrebet af zombier, så for at redde ham, bliver hun lige nødt til at kappe hovedet af ham og gemme det til bedre tider. Nick kan (selvfølgelig) stadig tale, og af og til kan du placere Nicks hoved på en hovedløs zombie og via quicktime events løse forskellige opgaver for Juliet.
Juliet selv kan hoppe og sparke for at pacificere de mange zombier midlertidigt, og med sin kædesav dræber hun dem. Ofte på meget bestialsk vis og af og til i kombination med diverse quicktime events. Det er et meget simpelt gameplay, som desværre hurtigt bliver lidt ensformigt. Styringen fungerer godt, mens kameravinklen af og til – ikke så ofte dog – har sine problemer. Grundlæggende kan man sagtens sammenligne gameplayet med Dynasty Warriors-spillene eller måske snarere med Grasshopper’s eget No More Heroes.
Juliet elsker at sutte, og af og til kan hun finde slikkepinde, som gør hende stærkere og giver hende
specielle egenskaber. Juliets motorsav bliver gennem spillet opgraderet, hvis man klarer forskellige missioner, og i små butikker kan hun købe power-ups og nye combos til kampen mod det onde for de guld- og sølvstjerner, som Juliet samler sammen.
Der er ofte forskellige twists til gameplayet, hvilket gør spillet dragende trods ensformigheden i de mange gentagende kampe mod almindelige zombier. En af spillets baner foregår i en spillehal og består mest af alt af forskellige minispil med arcadeklassikere. Dertil slutter hver bane med en ofte udfordrende boss-kamp, så variation er der sådan set ikke mangel på. Spillet er desværre en smule kort og kan gennemføres på 5-6 timer afhængigt af sværhedsgrad. Det er ikke altid lige nemt at komme igennem, selv på laveste niveau, men man lærer som regel hurtigt at begå så, så spillet er både for erfarne og for de mindre øvede. Når er bane er gennemført, kan man vælge at spille den igennem igen for at sætte ny highscore, men derudover er der desværre ikke så meget at komme tilbage efter.
Historien i Lollipop Chainsaw er skør. Dialogen er samtidigt velskrevet og virkeligt lækkert udført af erfarne stemmeskuespillere med flotte referencer fra titler som Batman: Arkham City, Final Fantasy og mange andre. Der er en masse seksuelle undertoner i dialogen, og Juliet er bestemt en rigtig frækkert, hvis veldrejede barm og bagdel ofte kommer i fokus. Mere direkte tale får vi ofte fra de mange fjender, og det er altså ikke altid for sarte ører. Det går dog aldrig over stregen og bliver direkte vulgært, men forstår af holde en fin balance – tilsat en stor portion humor, bl.a. i de mange små mellemsekvenser, der krydrer gameplayet. Lyden består af velkendte numre fra kendte kunstnere og kombineres rigtigt flot med originale kompositioner. Det hele er sat flot sammen, og hele lydbilledet er en oplevelse værd i sig selv .
Jeg er sikker på, at Lollipop Chainsaw vil bliver nomineret til mange priser for sit art design. Det er virkeligt lækkert lavet, farvestrålende ud over alle grænser, og hvor en uskyldig lyserød farve af og til dominerer på skærmen. En skøn blanding af det uskyldsrene og det ekstremt voldelige gameplay, hvor zombier bliver skåret midt over, halshugget og det, der er værre. Grafikken er ikke på Battlefield-niveau med superflot lyssætning og glidende afvikling i højopløsning, men der er arbejdet virkeligt meget med udtrykket, og det er lykkes til fulde. Med en snert af mange-inspiration (det er jo en japansk udvikler) og i en slags tegneseriestil bliver man hele tiden nødt til at se, hvad de skøre udviklere fra Grasshopper Manufacture har fundet på i næste kapitel.
Lollipop Chainsaw er lidt svært at bedømme. På den ene side er det virkeligt lækkert pakket ind i et blændende art design, skøre twists, en dragende historie og en gennemført lydside, men på den anden side halter det lidt med det grundlæggende gameplay, hvori monotonien desværre lidt for hurtigt indfinder sig. Er du til hack’n slash, lummer dialog eller har du bare lyst til noget lidt anderledes, så er jeg sikker på, at du nok skal blive rigtigt godt underholdt i de 5-6 timer, som Lollipop Chainsaw tager at gennemføre.








