Heroes of Ruin

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Solid multiplayer
Nemt at gå til
Ensformig
Kort og uinspirerende multiplayer
Middelmådig grafik
Køb Heroes of Ruin hos vore partnere:
 

Når SquareEnix og Nintendo slår pjalterne sammen om at udgive et rollespil, så holder de fleste gamle rollespilsnørder, som undertegnede, vejret og drømmer om et nyt spil, der kan løfte den klassiske Final Fantasy arv. Det er dog umiddelbart ikke det Heroes of Ruin er - faktisk er det ret langt fra klassiske Square rollespil.

Selvom man måske kunne forvente sig noget andet og mere episk, når der står SquareEnix på pakken, så er Heroes of Ruin en ret almindelig dungeon crawler. Udviklerne fra firmaet n-space har tydeligvis spillet både Torchlight og Diablo og når det kommer til stykket er det jo heller ikke de to værste spil i verden at lade sig ”inspirere” af. Så der står med andre ord actionrollespil på menuen.

Spillet byder på fire forskellige klasser, der til trods for deres atypiske navne og ikke mindst deres usædvanlige udseende og bevæbning stort set kan koges ned til en kriger med skjold, en kriger med skydevåben, en troldmand og en form for barbar. Spillets klasser og våben har et snært af steampunk over sig, men grundlæggende set er der ikke meget nyt i denne del af spillet.

Som de fleste andre dungeon crawlere starter Heroes of Ruin i en central hub-verden, hvor du kan handle og acceptere nye missioner. Denne hub, der hedder ”Nexus”, er forbløffende kedelig og uinspirerende – hvilket også gælder de få NPC’ere, der befolker den. Når du har fået de missioner du kan kratte ud af Nexus, skal du naturligvis ud og slå på tæven. Der er forskellige områder at begive sig rundt i, men generelt for dem er, at de er overrendt med monstre og diverse bosses. Der er kun blevet plads til nogle enkelte og særdeles lette puzzles, så du kan roligt sætte hjernen i frigear og tampe løs.



Spillets centrale kampagne, der er en overfladisk historie om noget medicin du skal fremskaffe, tager omkring syv timer at gennemføre. Det lyder måske ikke af så meget, men det er jo oplagt at gennemføre spillet med alle fire karakterer og så er der pludselig en hel habil levetid i single player – men det er slet ikke der spillets rigtige fokus ligger. Heroes of Ruin er nemlig gearet direkte mod multiplayer spil med op til fire deltagere, hvilket faktisk er ganske ambitiøst for et spil til en Nintendo 3DS – måske er det endda lidt for ambitiøst.

Selvom der er en historie i spillet, den førnævnte om tilvejebringelsen af medicin, så er spillets virkelige trækplaster præcis det samme som i f.eks. Diablo: nemlig muligheden for hele tiden at finde skatte og dermed opgradere sit udstyr til noget med en endnu højere bonus. Spillets forskellige bosses og skattekister leverer en lind strøm af udstyr og det du ikke kan bruge kan du sælge øjeblikkeligt uden at skulle vade hele vejen tilbage til Nexus først. Det har desværre den negative konsekvens, at man i multiplayer med fremmede ofte oplever at de andre spillere sælger ting, som du kunne have brugt.

Som sagt så er Heroes of Ruin tænkt som et multiplayer spil, så single player kampagnen er mest af alt til pynt. Spillets drop-in / drop-out co-op multiplayer, der inkluderer et online marked via StreetPass, hvor man kan sælge ting til andre spillere, fungerer overraskende godt – hvis man lige ser bort fra spillets voice chat, der lyder skrækkelig (sikkert mikrofonens skyld). Spillet byder på en bred vifte at muligheder for at opsætte multiplayer spil og hele multiplayerdelen virker teknisk særdeles veldesignet og gennemført.

Der er ikke voldsom megen taktik involveret i samarbejde med de tre andre spillere – man skal bare angribe alt hvad der bevæger sig på skærmen og kratte alt det loot til sig man overhovedet kan. Det er typisk nok til at klare alle forhindringer og bosses i spillet. Derfor er der heldigvis ikke så tungtvejende årsager til at anvende spillets voice chat.



Netop det store fokus på multiplayer spil kan vise sig at være for ambitiøst. Der er nemlig ikke frygtelig mange, der spiller Heroes of Ruin lige nu og holder de spillere, der spiller nu, op med at spille i den nærmeste fremtid, så kan spillet hurtigt gå hen og blive en øde og trist oplevelse.

Men ser man bort fra den triste forudsigelse, så er Heroes of Ruin et glimrende spil til at levere hurtigt hack’n’clash underholdning i en time eller to. Og er man Diablo-junkie, så er det da oplagt at snuppe spillet med på ferie og få sit daglige fix af dungeon crawling.

Slutteligt er vi nød til lige at runde grafikken. 3D effekterne er glimrende og de er da også spillets grafiske højdepunkt, men det er nok de færreste, der holder ud af have dem slået til hele tiden, for de trætter øjnene voldsomt. Generelt er animationer og omgivelserne ikke af højeste kvalitet og hele spillet ligner da mest af alt noget man kunne opleve på en konsol for ti år siden. Nu skal spilkassen naturligvis ikke rodes op og ned i spillet kvaliteter og grafik – men som en sidebemærkning kan nævnes at det er en af de grimmeste spilkasser jeg har oplevet i nyere tid.

Heroes of Ruin er et spil, der nok skal få en lille hardcore kult af trofaste gamere. Men det er tvivlsomt om spillet vil få nogen form for mainstream succes – det store fokus på multiplayer og det ensformige gameplay vil næppe gøre spillet til førstevalget, når man står nede i spilbutikken. Desuden er spillet blevet sneget meget diskret ud af døren hos SquareEnix og uden de store fanfarer eller foromtale er det næppe et spil gamere vil stå i kø efter. Måske ved udgiverne godt selv at Heroes of Ruin næppe bliver det hede samtaleemne over grillen denne sommer.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).