Prototype 2

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Fængende gameplay
Lækker kontrol med de mange kræfter
Ser flot ud når det hele er i bevægelse
Action til den store guldmedalje
Historien er noget tyndbenet
Grafikken ikke så flot ved nærsyn
For lidt variation i missionerne
Køb Prototype 2 hos vore partnere:
 

Verden er en eksplosion af kugler. Soldater råber til hinanden, imens de løber fremefter med aftrækkeren i bund. Du er netop blevet opdaget midt i fjendens lejr, imens du fortærede en professor, som skulle føre dig videre i din færd. En færd, der gerne skulle ende i hævn for drabet af din kone og datter. Lyden fra et missil der nærmer sig kræver din opmærksomhed. Kraftfuldt sætter du af, og hopper flere meter direkte op i luften. Endnu en hurtig bevægelse, og du svæver fremefter – direkte mod en mur.

Denne er dog ikke endestationen. I stedet spurter du direkte op af denne New York skyskraber. Kuglerne fløjter om dig som fluer. Du fortsætter uanfægtet. Pludselig hører du den ildevarslende lyd fra rotorer i bevægelse. En kamphelikopter bryder lyset fra den bagende sol. Uden meget betænkningstid kaster du dig direkte imod den, imens du blotter dine lange kløer. Sekunder efter flænger en eksplosion himlen, og det rygende vrag falder bort imens du selv fortsætter fremefter.

Ovenstående linjer kunne snildt være pillet direkte ud af en session Prototype 2. Det her er et actionbrag af dimensioner, hvor ikke mange sekunder spares for lemlæstelser og eksplosioner. En kort intro, der samtidig agerer tutorial, tager imod dig og kaster dig direkte i armene på helten fra sidste omgang (Alex Mercer). Det er en kamp du naturligvis ikke kan vinde (og da slet ikke blot udstyret med en jagtkniv). Derfor ender det hele med, at du selv bliver smittet med samme virus, som den berygtede antihelt.

Det bliver startskuddet på din egen udvikling som en anløben superhelt. Navnet er James Heller og motivationen er drabet på din familie. Mutanter står bag, og umiddelbart står Alex Mercer bag disse – deraf hadet til denne. Som historien udvikler sig, gennem en lang række fine flashbacks, finder man ud af, at der naturligvis er langt flere facetter ved handlingen end man forventer i starten. Snart er man i kamp mod en større politisk organisation, der tilsyneladende har midler man slet ikke tør drømme om. Heldigvis udvikler man selv evner langt ud over det sædvanlige.

Prototype2 er langt hen ad vejen et sandkassespil. Legepladsen er New York, og du er selv det ultimative legetøj. Selv om stedet vrimler med modstandere finder man hurtigt ud af, at man er langt de fleste fjender overlegen. Kontrollen er god, og man lærer nye evner med tilfredsstillende hastighed. Allerede fra starten er man dog en hård dræbermaskine, der med de bare næver kan splitte folk ad og med simple kombinationer af knaptryk både kan hoppe, svæve og løbe op af bygninger. Det er medrivende og fængslende.



Inden længe har man fået kløer, der vil gøre Wolverine misundelig og snart derefter følger nogle tentakler, der bogstaveligt talt kan rive hul i virkeligheden. Det føles dybt tilfredsstillende at fyre dem fremefter, hvorefter de med udgangspunkt i det ramte breder sig og hiver en masse direkte ind i målet. Det hele naturligvis akkompagneret af blod og eksplosioner en masse.

Historien virker egentlig ganske habil til at starte med. Den udfolder sig ved at man kan indtage kroppen på forskellige personer, og dermed få et flashback hvilken er med til at uddybe den underliggende intrige. Med det sagt, så bliver det efter noget tid en smule ensidigt, og man mangler lidt nuancer til det sort/hvide univers. Vores hovedperson er en lidt mumlende tank, uden videre facetter, og der er ikke andre rigtigt interessante figurer. I stedet tumler man på jagt efter først den ene onde professor eller soldat og så den næste. Man mister lidt fokus og interesse i det lange løb.

Men jagten bliver til gengæld aldrig kedelig. Følelsen af sadistisk magt er alt for tilfredsstillende. Man er faktisk tangerende til at være for overlegen, for selv på højeste sværhedsgrad bliver man aldrig rigtigt truet. Det skulle så lige være i situationer, hvor kameraet samt spillets ”lock-on” system samarbejder om at sætte en kæp i hjulet for dig.

Grafisk er især de mange flashbacks rigtigt godt udført. Med en lækker tematisk stil, hvor man blander grå nuancer med enkelte pangfarver. Selve grafikken i spillet er lidt mindre imponerende. Står man stille og kigger nærmere på tingene, vil man bemærke at omgivelserne er flade og temmelig udetaljerede. Hvilket også gør sig gældende for spillets personer. Men heldigvis står man sjældent stille, og spillet har et rigtigt lækkert flow, hvor der er god horisont og man trinløst bevæger sig rundt i det store område.

Prototype2 er en rigtig vellykket opfølger. Det har taget det bedste fra det første Prototype, og sørget for at fylde ud de rigtige steder. Udfordringerne ligger i den lidt kønsløse historie, samt at spillet lynhurtigt bliver en gentagelse af de samme missioner. Heldigvis er selve kernegameplayet rigtigt solidt, og de fleste actionjunkies vil være henrykte over denne mulighed for at destruere alt og alle på overlegen vis.

Gamesector Anbefaler

Om Peter Rosenholdt