Score: 4
Xbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Interessant ide
God grafik
Dræbende kedeligt
Manglende kontrol
Ensformigt
Køb Defenders of Ardania hos vore partnere:
 

Defenders of Ardania er et forsøg på at videreudvikle det relativt simple, men også ganske populære ”Tower Defense” koncept. Målet i Tower Defense er at bygge en masse defensive bygninger, der kan forsvare dig så længe som muligt mod en endeløs horde af fjender, der strømmer imod din borg / base / whatever. I Defenders of Ardania har udviklerne forsøgt at peppe konceptet op ved at give dig muligheden for at gøre gengæld og sende dine egne horder af fjender mod modstanderen. I teorien en interessant ide, men i praksis fuldstændigt håbløst og vanvittigt kedsommeligt.

Byg, fald i søvn og sejr!
På hver bane i spillet har modstanderne en (eller flere) borge som skal ødelægges for at vinde banen. For at ødelægge fjendens borg skal du sende endeløse bølger af enheder af sted mod denne. Hver enhed, der når inden for fjendens mure, trækker en lille smule helbred fra borgen, indtil den til sidst braser sammen og du har vundet.

I området mellem de to borge kan du bygge tårne af forskellig type på foruddefinerede og markerede firkanter. Dine tårne plaffer løs på modstanderens horder mens modstanderens tårne plaffer på dine. Fordelt rundt omkring er der felter med særlig strategisk betydning. Bygger du først tårne på disse felter skal du være mere end almindeligt håbløs for ikke at vinde banen. Erobrer du dem ikke, kan du lige så godt starte forfra for ikke at sidde og spilde en halv eftermiddag til ingen verdens nytte.

Der er en grænse for hvor mange tårne du må bygge på hver bane. Når du har nået denne grænse er der ikke andet at lave end at sende tropper af sted hjemmefra ved at trykke på de samme par knapper hele tiden, mens du venter på at banen slutter. Samtidig kan du passende sidde og eksperimentere med hvor højt man kan gabe uden at kæberne går af led. Du har nemlig ingen som helst kontrol over dine lemming-soldater. Når du først har sendt dem af sted trasker de af sted som zombier på en lang række mod fjendens borg. Faktisk er det næsten komisk at se hvordan det hele ligner to uafhængige Tower Defense spil der er lagt oven på hinanden og hvor de to siders tårne og de to siders enheder fuldstændig ignorerer hinanden.



Hov, vi kom til at skippe historien
Defenders of Ardania tager udgangspunkt i samme fantasiverden som strategiserien ”Majesty”. Men den historie der fortælles mellem spillets missioner virker fuldstændig overflødig i forhold til spillets simple indhold, så med mindre du er hårdkogt Majesty fan, så vil du formentlig springe historiefortællingen over. Det hjælper heller ikke synderligt på lysten at historien fortælles af en vanvittigt irriterende fortæller med den mest absurd overdrevne Sean Connery accent vi nogensinde har hørt. Grafikken i spillet er til gengæld ganske glimrende gennemført. Banerne er farverige og detaljerede med et fantasy udseende, der passer fint ind i Majesty universet. De enheder, der hovedløst marcherer mod hinandens borge, er til gengæld så ensformigt animeret, at det i høj grad ødelægger helhedsindtrykket.

Ofte kan multiplayer-delen i et spil redde en stor del af helhedsindtrykket hjem hvis kampagnedelen halter. I Defenders of Ardania er det lige omvendt. Her vil næsten enhver konfrontation mellem to spillere uundgåelig ende i et, praktisk talt uendeligt, langt og ensformigt tovtrækkeri.

Som en pixi-bog blandt romaner
Defenders of Ardania forsøger at give mere substans til den ret simple Tower Defense genre. Men ved at fratage spilleren det meste af kontrollen over hvad der foregår i spillet, formår udviklerne ikke andet end at udstille hvorfor genren gør sig bedst som simple flash-spil eller på mobiltelefoner. Der er ganske enkelt ikke indhold nok i spillet til at holde interessen fanget i meget mere end 20 minutter. Så hjælper det ikke meget at spillet teknisk set fungerer fuldstændigt fejlfrit og perfekt.

Om Jesper Søtofte