wrecked_thumbnail
Score: 5
Playstation NetworkXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Online
PositivtNegativt
Et par sjove påfund i visse challengesEnsformigt og kedeligt
Fladt gameplay
Svag lyd og grafik

Man tager nogle biler, tilsætter diverse våben, laver nogle baner og tilføjer en multiplayer-del. Alt sammen set før, og ikke altid med lige stor succes. Wrecked: Revenge Revisited byder ikke på noget nyt inden for genren, men måske er det alligevel noget for dig?

Wrecked: Revenge Revisited er en meget simpel top-down action-racer, hvor bilerne har våben, og hvor det gælder om at komme først over målstregen. Spillet byder på en singleplayer-del, som består af en række udfordringer (challenges), hvor du kan score enten bronze, sølv, eller guld – afhængigt af dine evner som kører. Challenges er opdelt i 4 typer; Speed Challenges, hvor det gælder om at sætte den bedste tid. Weapon Challenges, hvor du skal skynde dig samtidigt med, at du bruger banens våben til at uskadeliggøre de tre modstandere med. Skill challenges er lidt mere kreativt fundet på, hvor hver bane har et lille twist. Eksempelvis skal du forsøge at samle så mange ting op som muligt, inden tiden løber ud, eller gennemføre en bane, hvor speederen er i bund og sidder fast. Endeligt er der Elite Challenges, hvor du blandt andet skal vinde løbet uden at køre ind i noget. Ellers sprænger den bombe, der sidder fast på din bil.

Der er ikke noget vanvittigt revolutionerende over de forskellige singleplayer game modes, og med blot 6 baner til hver af de 4 typer Challenges, er denne del hurtigt overstået.



Styringen fungerer rimeligt, men fartfornemmelse og generelt “feel” sidder ikke lige i skabet desværre. Der er naturligvis mulighed for at spille multiplayer – enten lokalt eller online, hvor op til 4 spillere kan deltage samtidigt. Der er ikke noget nyt i online-delen i forhold til singleplayer-delen. Man kan vælge, om man skal spille med våben, hvor mange omgange, man skal køre osv., og det fungerer i det store og hele fint nok.

Grafik og lyd er ikke noget at skrive hjem om. Lyden er lidt flad og virker langt fra så gennemarbejdet som i “rigtige” bilspil. Grafikken er set bedre – også for flere år siden, og det kunstneriske niveau må siges at være under middel.

Alt i alt er Wrecked: Revenge Revisited en middelmådig og ret tam lille download-titel, som du helt sikkert ikke behøver ligge søvnløs over at skulle undvære i din samling.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2008 og anmelder for det meste spil til Xbox 360. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox 360: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.