| Positivt | Negativt |
| God kombination af klassiske og moderne enheder Flådestøtte Meget indhold for pengene |
| Køb Total War: Shogun 2 Fall of the Samurai hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
Efter mini-udvidelsen “Rise of the Samurai” fortsætter den totale krig i og omkring Japan. Vi bevæger os langsomt ud af de feudale tåger og hen imod et åbent og moderniseret Japan, hvor samuraiernes magt og indflydelse bliver erstattet af smartere og moderne tiltag: for eksempel den moderne riffel, der i modsætning til samuraisværdet kan betjenes af alle. Det sker alt sammen i udvidelsen til Shogun 2, der har fået titlen ”Fall of the Samurai”.
Krigen mellem de kejserlige støtter og Shogunatet i Japan i løbet af 1800-tallet er nok ikke en konflikt de fleste danskere kender til eller interesserer sig synderligt for. De fleste kender sikkert kun til afslutningen af konflikten, der berøres i Tom Cruise filmen The Last Samurai. Men forinden handlingen i filmen er der gået en lang række år med forskellige konflikter – og den såkaldte Boshin Krig. Det er denne periode Fall of the Samurai stiller skarpt på.
Spillet begynder midt I 1860’erne og er derfor det mest “moderne” af Total War spillene. Og det kan mærkes – nye elementer som jernbaner, telegrafer, semi-moderne krigsskibe og ikke mindst Gatling-maskingeværer og riffelbevæbnede enheder er med i udvidelsen dog uden art det ændrer på spillets fundamentale form.
Det mest interessante ved Fall of the Samurai er umiddelbart de to fraktioner som spillets seks spilbare klaner (syv hvis du indløser en voucher kode, der følger med nogle udgaver af spillet) tilslutter sig en af. Der er den kejserlige fraktion, der står for et åbent og moderne Japan med modernisering, industri og noget så rystende, som samhandel med resten af verden. Overfor den kejserlige fraktion er Shogunatet, der kæmper for et traditionelt Japan fri for indflydelse fra andre lande og med magten solidt placeret i de gamle feudale rammer.
Det interessante ved denne konstellation er naturligvis. at den kejserlige fraktion er den moderne med moderne vestligt artilleri, linjeinfanteri med rifler og dampdrevne panserskibe. I stærk kontrast dertil stor Shogunatets enheder, der består af samuraier, bueskytter, rytter og andre traditionelle Japanske enheder, som man sikkert husker fra det originale Shogun 2. Dermed ikke sagt, at Shogunatet ikke kan anvende artilleri, dampskibe eller moderne enheder, for det kan de skam og det skal de også, hvis de vil vinde. Men kombinationen af moderne og traditionelle enheder fungerer rigtig godt og giver en masse kolorit på slagmarken, for er man dygtig nok til at manøvrere en samuraienhed ind i flanken på et regiment linjeinfanteri, så bliver der gjort kort og blodig proces på de moderne soldater. Så det er ikke givet på forhånd at de moderne enheder altid vinder.
Et nyt element, der betyder en hel del i spillet, er de moderne krigsskibe. Dels fordi Japan er et ørige og krig derfor kræver transport af styrker over vand, men i særdeles grad fordi krigsskibene nu, som noget nyt i Total War, kan yde direkte støtte til landtropperne. Krigsskibe kan bombardere byer og industrier på land eller de kan beskyde fjendtlige hære direkte. Udkæmper man et slag i nærheden af en af sine flåder, kan denne desuden yde støtte under slagene, hvor man kan indkalde flådeartilleriet i to omgange. Det er særdeles effektivt, hvis man ellers er heldig og rammer fjendens tyrker, og det tilføjer et ekstra taktisk element på slagmarken.
Et andet nyt element er muligheden for at styre kanoner og Gatling maskingeværer fra en førstepersons synsvinkel, hvorfra man så selv kan affyre skud mod fjenden. Hvor mange strategi-fans, der gider benytte sig af denne lidt mere actionprægede feature ved jeg ikke – personligt kunne jeg godt have undværet den og for mig at se falder den ind i kategorien ”en gimmick”.
Udover de mere markante nye features beskrevet ovenfor, er der naturligvis også blevet plads til en masse småting, såsom et forbedre kampagnekort, nye enheder, nye agenter og nye former for bygninger i provinserne (der naturligvis skal afspejle det moderne Japan frem for det feudale Japan, der optræder i Shogun 2).
Kombinationen mellem det traditionelle Japan og begyndende moderne krigsførelse fungerer rigtig godt og giver helt nyt liv til dit Total War: Shogun 2. Mens den første udvidelse på mange måder blot leverede mere af det samme, som det originale Shogun 2, så er Fall of the Samurai en markant anderledes spiloplevelse og det gør bestemt udvidelsen værd at investere i for fans af serien. Nu hvor Creative Assembly har bevist at man sagtens kan simulere 1860’erne og 1870’ernes krigsførelse, så vil vi da gerne se et Total War med de slesvigske krige tak… eller hvad med den Amerikanske Borgerkrig?
Loading ...
