Binary Domain

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Komprimeret action
Sjovt at skyde robotter
Flot fremtidsmiljø
Sløj og uinspirerende start
Frygtelig voice acting
Restriktivt og uoriginalt
Køb Binary Domain hos vore partnere:
 

Hvad skal der være i kikkertsigtet i dag? Spilbranchen har været gennem de fleste arter og gjort dem til levende skydeskiver for os. SEGAs nye Binary Domain viser derimod, hvordan mekaniske fjender kan øge gejsten i et ellers uopfindsomt og forældet spildesign.

We are the robots…

”Different game, same shit”. Vi er trætte, er vi ikke? Trætte af de samme cementerede spiltyper, det samme perspektiv og lyden fra det samme maskingevær. Dét, som får enkeltstående spil til at rejse sig fra pøblen, er ikke genialitet, men skyhøj produktionsværdi. Har spiludviklerne ikke et mastodontbudget at arbejde med, trækker de gimmick-kortet for at bære byrden. Resten er lige så forudsigeligt som tyngdekraften selv. Jo, vi er trætte.

Ok. Det var ikke fair at starte en anmeldelse med den bittersure tone, så lad os starte på en frisk. Vi har jo i årevis pløkket løs på terrorister. Og monstre. Og aliens. Og zombier. Nu er det blevet robotternes tid. Science fiction har sjældent noget optimistisk syn på fremtiden, og det er heller ikke tilfældet i SEGAs Binary Domain: Vandet i verdenshavene steg kraftigt og efterlod storbyerne i en sørgelig forfatning. Fremtidens entreprenører fik stort behov for effektiv arbejdskraft, da nye byer skulle bygges oven på de gamle. Robotter var svaret, og det gode amerikanske firma Bergen blev ledende i markedet for robotteknologi, mens et ondt, rivaliserende japansk firma forsøgte at få skovlen under de hensynsfulde amerikanere. Ja, den patriotiske ånd er ikke kamoufleret.

Ud af teknologiens triumf opstår et nyt dilemma. Robotter beklædt med menneskehud er illegale, men ikke desto mindre en realitet. Disse menneskerobotter er uvidende om deres elektroniske indvolde og kan derved infiltrere samfundet ubemærket - eller gennemføre en skjult invasion. Da en forklædt robot forsøger et attentat mod Bergens stifter, tager to soldater, Dan Marshall og Big Bo, til Tokyo for at finde ud af, hvad dælen der foregår - men diskret detektivarbejde løses nu engang bedst med automatiske skydevåben.

Du kender formen fra ”Gears of War”og ”Mass Effect” – de to mest nærliggende inspirationskilder, men til gengæld også mere overfladisk og mindre episk. Kampen gennem fremtidens Tokyo minder mest om run-and-gun-genren: Gå i dækning, sigt, skyd og løb videre. Du kender rutinen. Plottet vejer tungt, og derfor er banerne spændt lineært ud som en spændetrøje. Fristes man til alternative metoder og udforskning af arenaen, kommer en væltet betonklods eller et spinkelt stillads i vejen. Utvivlsomt alt for restriktivt for den kræsne spiller. Det ensrettede flow havde været mere acceptabelt for seks år siden – og netop derfor føles banedesignet i Binary Domain som et spil, der har ligget for længe på SEGAs produktionsbord, før det blev lavet. Gårsdagens spilfølelse er i harmoni med klichedyrkelsen, den frygtelige baggrundsmusik, tåkrummende voice acting og stupide one-liners, som Big Bo gentager hvert femte minut: ”Looks like we bit off more than we can chew”. Igen og igen. Og igen.




 

Binary Domain har dog integreret et par gimmicks i sit ellers skematiske spildesign: Efter en ret uinspirerende introduktion med Dan og Big Bo møder man andre soldater. Derefter bliver der mulighed for at sammensætte et team af tre personer, som hver har sin styrke: Snigskytte, bazooka, taktik, m.v. Det er muligt at indkøbe opgraderinger, som man kan distribuere mellem sig selv og team-medlemmerne. Jeg fandt dog valgene ret uvæsentlige for udfaldet. Så snart skydefesten starter, og robotterne stormer frem, glemmer man ofte teamet – fordi de reelt ikke har taktisk relevans. Højst lidt blid medvind. Og når team-medlemmerne tilmed løber ind foran skudsalver og derefter bitcher over dit dårlige sigte, undrer man sig - hvem er klogest her: Robotter eller mennesker? Denne ”RPG light”-feature bliver momentvist afbrudt af cinematiske action-sekvenser, men uanset hvor meget der trædes på speedometeret, ender det oftest som en omgang indstuderet trial-and-error.

Som en anden gimmick introducerer Binary Domain muligheden for stemmekommando – hvis man altså vil. Er du ejer af et headseat til konsollen, kan du afgive simple ét-ords-kommandoer som ”charge”, ”hold” og ”regroup”. Men fremmer det spiloplevelsen? Nej. Produktionsteamet hos SEGA har formentlig været så ekstatiske over muligheden, at de ikke har overvejet spillernes reelle behov. Personligt fandt jeg det ret akavet at sidde i stuen og råbe kommandoer til de kunstige – og ikke alt for kloge - team-medlemmer. Mon ikke de fleste vil foretrække at give stilfærdige kommandoer med knapperne?

Nu skal det hele ikke være skidt og skrot. Selv med sit overfladiske spildesign og irrelevante gimmicks er det skam en udsøgt fornøjelse at tømme magasinet mod robotterne. Deres mekaniske adfærd udgør en sjov og anderledes fjendetype. Skyd løs på kroppen så panseret skrælles af - man trykker hellere lidt for meget på aftrækkeren. Skyder man hovedet af dem, farer de blinde rundt og affyrer mod egne robotter. Man kan skyde lemmerne af dem, og de vil endnu være kampdygtige og angrebsmotiverede. Selv uden ben kommer de mekaniske bæster stadig efter tropperne. Miljøet er også nævneværdigt. Det fremtidige urbanmiljø med en gennemgnavet undergrund ligner en blanding mellem ”i, Robot” og ”Crysis 2”. Når de store majestætiske og flot designede boss-robotter rejser sig, udviser Binary Domain et omvendt positivt engagement og en evne til at imponere.

Binary Domain er sat i verden for sin singleplayer-kampagne. Jovist, der er også multiplayer inkluderet, men det er ikke tilnærmelsesvist interessant nok til at hæve sig over markedets andre, og langt stærkere, MP-spil. Der falder alligevel en anbefaling herfra, henvendt til de prisbevidste forbrugere. Binary Domain har trods alt ti timers skyderamasjang mod fjendtlige metalliske mål, som i sine bedste momenter leverer en kæk underholdningsfaktor. Det er moderat godt, men ikke fuldprisværdigt. Vent hellere på det uundgåelige prisnedslag. Når den tid kommer, burde man unde Binary Domain en snurretur i konsollen.


Om Torben Andersen