Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Flotte 3D effekber
Solidt kampspil
En ekstra (dårlig) film
Kort levetid
Ingen Story Mode
Køb Tekken 3D Prime Edition hos vore partnere:
 

Tekken er mere end en simpel spilserie om nogle usædvanlige karakterer, der af forskellige årsager prygler løs på hinanden. Tekken må siges at være blevet til en regulær institution i spilverdenen, der har affødt diverse spin-off spil og sågar også film. Nu kommer spillet så i 3D for første gang og det er faktisk ikke nogen helt dårlig oplevelse.

Lad os først lige få det grundlæggende på plads. Tekken 3D Prime Edition er klassisk Tekken-action, når det er bedst. Spillet byder på et regulært overflødighedshorn af 41 klassiske Tekken karakterer, der så vidt jeg lige kan gennemskue, er cirka samme line-up som i Tekken 6. Der er karakterer for enhver smag – hvad enten man er til kæmpende pandabjørne eller japanske skolepiger (og det er vi!).

Tager vi fat på nogle af de imponerende elementer ved Tekken 3D, så er det første du vil bemærke spillets høje framerate. Låst fast på imponerende 60 fps giver den spillet et utroligt hurtigt flow, hvilket er en rigtig fornøjelse at opleve. Angreb, forsvar og special moves udføres lynende hurtigt på skærmen – selv når du spiller i 3D. Det er kun i multiplayer dette ændrer sig – her forbliver framerate dog stadig imponerende høj, men 3D effekterne lader til at blive slået fra (vi kunne i hvert fald ikke få dem til at fungere).

Et andet element, der fungerer ganske godt, er overraskende nok kontrollen. Man kunne frygte at Nintendo 3DS konsollen ville løbe tør for knapper, men ved at lade spilleren mappe special moves og comboer til knapper på touchskærmen løses de fleste af kontrolproblemerne. Det er kun i enkelte tilfælde at kontrollen driller lidt og det er typisk når man skal udføre comboer ved hjælp af d-pad’en.



Så spillets kampe er hurtige med god klassik Tekken-action, masser af karakterer og en relativ velfungerende kontrol. Hvorfor så ikke en højere karakter? Det er primært fordi der mangler en del ekstra kræs udenom kampene – kræs, som vi efterhånden er vant til at få med i Tekken spil. Der mangler for eksempel en decideret Story Mode for de forskellige karakterer – rent faktisk er single player udelukkende quick battle, hvor du kæmper mod ti tilfældige modstandere i træk, practice og en survival mode. Det er med andre ord rigtig tyndt og uden en regulær historie, virker begrundelserne for at gennemføre Quick battle med forskellige figurer ret spinkel. Selvom historien for de enkelte karakterer i de tidligere Tekken spil tit var en sær størrelse, så savner vi den altså alligevel.

I et forsøg på at proppe bare en smule levetid ind i spillets single player introducerer Namco Bandai samlekort med figurer fra Tekken-universet. Der er lige over 750 af dem og for at samle dem, skal du spille single player kampe og klare dig godt. Du skal spille RIGTIG mange single player kampe, hvis Pokémon har gjort dig til en samle-junkie, der bare må have samtlige kort. Det er da en sjov ide, men det virker som et desperat påfund for at give spillerne en grund til at spille, når nu Story mode glimrer ved sit fravær.

Udover single player, så er der som nævnt også multiplayer – hvis du ellers kan finde nogle at spille med. Multiplayer kampene fungerer nogenlunde og stort set præcis som man kunne forvente. Det er bare ikke helt det samme at spille multiplayer mod en modstander man ikke sidder ved siden af – det tager ligesom en del af fornøjelsen ud af spillet.

Som en ekstra bonus indeholder Tekken 3D Prime Edition også en animeret Tekken film. Nærmere bestemt den animerede 3D spillefilm Tekken: Blood Vengeance fra 2011. Nogen mesterværk er filmen bestemt ikke (nærmere tværtimod), men den har nogle ganske velfungerende 3D effekter og kan man ikke få tiden til at gå med andet er det da en morsom, omend ret nørdet, måde at bruge 90 minutter på.

Mens Tekken 3D Prime Edition fungerer ganske fint i sin grundform, nemlig som et solidt kampspil, så mangler det lidt ekstra bling og pynt udenom kampene. Er man Tekken fan kan man roligt købe spillet, mens andre knapt så kampspilsfikserede gamere, nok bør overveje om en dårlig animeret film og et kampspil uden ekstra features er over 300 kroner værd.


Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).