Mass Effect 3

Score: 10
Better With Kinect
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Episk, episk, episk
Fantastisk grafik
Smukt lydspor
Forbedrede rollespilselementer
Ingen planet probing
Medrivende persongalleri
Nu vil jeg have et Mass Effect 4 :(
Køb Mass Effect 3 hos vore partnere:
 

Det er et af årets mest ventede spil, og det er samtidigt også afslutningen på en af de mest storslåede og episke sci-fi-fortællinger nogensinde i et computerspil. Commander Shepards historie bliver denne gang fulgt helt til dørs i et dramatisk og veludført spil, der skriver Mass Effect-trilogien ind i spilhistoriens annaler som en helt uforglemmelig oplevelse og et studie i virkeligt gennemført spil- og historiedesign.

Større, vildere, smukkere!

Mass Effect 3 fortsætter fortællingen om Commander Shepard, der efter sit ”samarbejde” med Cerberus-organisationen i Mass Effect 2 nu befinder sig tilbage på Jorden – uden skib og, som straf for samarbejdet med Cerberus, uden rang og under husarrest. Men der går ikke lang tid, før Shepard igen er tilbage på Normandy.

The Reapers, som Shepard har haft flere træfninger med i de foregående spil, sætter nemlig et altafgørende angreb ind, og Jordens styrker står magtesløse over for at stoppe de gigantiske Reapers, der angriber planeten og dræber millioner af civile. Hvis menneskeheden ikke skal forgå helt, har man behov for hjælp og betydelig militær forstærkning – og den skal leveres af de andre racer og civilisationer, da Jordens egne styrker er tæt på bristepunktet efter The Reapers angreb.

Shepards opgave er derfor vigtigere end nogensinde før – han skal mobilisere alle de militære styrker, han kan fra de andre racer for at samle én slagkraftig styrke, der en gang for alle kan afvise The Reapers angreb. Men sagen er naturligvis mere kompleks end som så – de andre racer er selv under voldsomme Reaper-angreb, og de vil sjovt nok alle sammen have hjælp af Shepard, før de vil bidrage med styrker til en eventuel modoffensiv, der skal tage Jorden tilbage.

Men alt håb er ikke ude. Gamle allierede dukker hurtigt op og slutter sig til Shepards besætning, og nogle af dem viser sig allerede meget tidligt i spillet at have et es eller to oppe i ærmet – et es, der måske kan vende krigen mod The Reapers – hvis Shepard ellers kan få den opbakning, han har behov for. Men Cerberus’ rolle er ikke udspillet. De har også planer for universets redning – planer, der vil bringe dem i direkte konflikt med Shepard.

Historien i Mass Effect 3 er måske ikke helt så knivskarp, som i det foregående spil, og spillet bruger da også lang tid på at samle løse ender samme fra de foregående spil, men fortællingen om menneskehedens desperate kamp for overlevelse er mørk og dyster og særdeles velfungerende som den episke afslutning, Mass Effect-trilogien fortjener. Man kan godt undre sig lidt over, at Shepard tager sig tid til at løbe ærinder for Gud og enhver, alt imens Jorden brænder, og millioner af civile omkommer time for time – men det er åbenbart spillets præmis.

I det hele taget er desperation og tab et gennemgående tema i hele Mass Effect 3. De andre racer, som Shepard forsøger at samarbejde med for at redde Jorden, er selv under angreb, og de er tydeligvis bange, forvirrede eller selv desperate over situationen. Håbløsheden i situationen lyser ud af flere af samtalerne mellem Shepard og de militære ledere. Dialogen er lige så stærk, som den var i de foregående spil, og med det nye mørke og dystre tema kan man ikke undgå at få kuldegysninger over de seriøse emner, spillet tager op.



Historien om krig fylder naturligvis rigtigt meget i Mass Effect 3, og den er bjergtagende fortalt i helt utroligt flotte og episke kampscener, når de gigantiske Reapers angriber planeter, eller når store flåder af rumskibe kastes ind i kampen med et spektakulært lysshow af laserskud og eksplosioner. Det er en visuel rutsjebanetur, som du sent vil glemme.

Det er værd at nævne, at afslutningen på den episke historie i Mass Effect 3 med garanti vil overvælde de fleste gamere, der har været med siden starten. Jeg vil ikke ødelægge oplevelsen, men blot konkludere, at jeg er særdeles imponeret over spillets måde og evne til at samle op på så mange løse tråde og samtidigt få spillets historie til at gå op i en højere enhed.

Velkendt taktisk action
Bag det seriøse tema gemmer der sig naturligvis et actionrollespil, hvis gameplay heldigvis ikke har ændret sig ret meget, siden forgængeren tog verden med storm i 2010. Shepard skal stadig styres rundt i 3. person på missioner på forskellige rumskibe, rumstationer eller planeter sammen med to udvalgte følgesvende, som han kan give simple taktiske ordrer til.

Spillets action er præcist lige så fantastisk som i forgængeren med stram og præcis kontrol, episke kampsekvenser og et godt udvalg af forskellige våben. Er du mest til actiondelen af spillet, kan du faktisk spille det i en regulær ”ACTION” mode, hvor du slipper for at vælge dine svar i dialogen og derfor kan fokusere på spillets actionelementer. En ”STORY” mode giver de modsatte muligheder – her er der fokus på historien, og actiondelen er derfor sat til en betydeligt lavere sværhedsgrad. Endelig er der en ”ROLEPLAY” mode, der er den ”almindelige” måde at spille Mass Effect på – det vil sige med action, rollespilselementer og masser af dialog, som man kender det fra Mass Effect 2.

Udvikling af dit arsenal af våben, der nu også inkluderer nærkampsangreb og nærkamps stealth kills, sker ganske enkelt ved, at du finder nye våben i omgivelserne. Dem er der faktisk rigtigt mange af, og der er massevis af ekstraudstyr til de enkelte våben, der også ”bare” ligger og flyder her og der. Ved specielle ”opgraderingsstationer” kan du bytte rundt på det våben-loadout, du har med, eller montere de fundne modifikationer til de enkelte våben. Et enkelt og lettilgængeligt system, der giver masser af muligheder og variation.

AI’en virker betydeligt skarpere i Mass Effect 3, end den gjorde i de tidligere spil. Dine to AI-styrede kammerater bevæger sig en hel del mere, end de gjorde i forgængeren, og vil ofte selv skifte stilling under kampene. Det samme bliver du nødt til, for der er mange flere fjender at håndtere, end du oplevede i de to første spil, og selv om du måske er vant til at sidde behageligt i dækning og poppe fjendernes kranier med din riffel, så vil du opleve, at du er nødt til at bevæge dig meget og skifte stilling tit i Mass Effect 3.

Rollespilselementerne er blevet klarere defineret denne gang. I Mass Effect 2 kom belønninger i form af erfaring typisk, når du havde gennemført en mission og vendte hjem til Normandy. I Mass Effect 3 tjener du løbende erfaring ved at løse missioner, finde genstande og besejre fjender. Det betyder også, at du løbende (midt under en mission f.eks.) kan stige i level, hvilket giver dig points til at forbedre Shepard og hans kumpaner med. Det er igen ”færdigheder” i form af biotics (der vel bedst kan beskrives som spillets magi) og forskellige typer af speciel ammunition samt generelle forbedringer af karakterernes skade og health, du primært kommer til at bruge points på. Der er sådan set ikke ret meget nyt ved dette system (og ej heller ”hjulet” hvormed du aktiverer færdighederne i kamp) ud over, at færdighederne på de tre højeste niveauer bliver delt i to, så du skal vælge en af to retninger for hver af dine færdigheder efter et vist punkt.



Til trods for de små ændringer vedrørende opgradering af udstyr og erfaringsoptjening, så er der heldigvis ikke sket ret meget med det centrale gameplay – ud over, at der er skåret kraftigt ned på minispillene (og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke begræder, at ”hacking”-minispillene er væk). Shepard får missioner ombord på Normandy og kan via et oversigtskort over galaksen navigere til de planeter, hvor missionerne finder sted. Det er et velkendt og behageligt system, der, præcist som kampsystemet, langt hen ad vejen virker uændret siden Mass Effect 2.

No more probing Uranus
En af de ting, der virkeligt frustrerede mig ved Mass Effect 2, var indsamlingen af råstoffer. Jeg har brugt time efter time på at scanne planeter for råstoffer, så jeg kunne købe de nyeste våbenopgraderinger og forbedre Normandy, så skibet kunne overleve den sidste episke kamp i spillet. Heldigvis er planet-scanningerne droppet i Mass Effect 3. De er i stedet erstattet af en form for radar-puls, som du kan udsende fra Normandy, når du bevæger skibet rundt på ”kortet”. Er der nogle spændende ting i nærheden, afslører pulsen det – men du kan ikke bare spamme løs, for bruger du din radar-puls for meget, kan den tiltrække Reapernes opmærksomhed, og så falder der brænde ned.

Et andet interessant koncept, der er nyt i Mass Effect 3, er krigen mod The Reapers. Shepards opgave er kort og godt at skaffe sig allierede – personer, rumskibe og militære enheder - og dermed opbygge en styrke, der er stor nok til at tage kampen op. I Normandy’s War Room kan man se, hvilke enheder Shepard har skaffet, og hvad deres kampværdi er. Der er desuden et oversigtskort, der viser hvordan kampene skrider frem i de forskellige områder af universet. Dette ”krigsspil” binder hele historien sammen og tegner et dysters billede af en galakse på sammenbruddets rand – alle racernes militær er presset til bristepunktet, så det bliver noget af en broget flok af enheder og rumskibe, Shepard kan mønstre til sin endelige kamp mod the Reapers.

Er der så slet ingen steder, hvor man kan kritisere Mass Effect 3? Nej – i hvert fald ikke for noget, der for mig trækker ned i den samlede score. Men man kan da godt påpege, at loadtiderne, især ombord på Normandy, er frustrerende lange, og at spillet som sådan nok ikke egner sig til folk, der ikke har spillet de to første spil – de vil i hvert fald gå glip af en masse detaljer og finesser. Bortset fra enkelte små skønhedspletter, så er Mass Effect 3 på stort set alle områder et mere raffineret og strømlinet produkt end sin forgænger, og det siger ikke så lidt.

Superligagrafik
Grafisk er Mass Effect 3 i den absolutte superliga. Omgivelserne er fantastisk detaljerede, smukke og varierede med helt utroligt brug af lys og skygger. Shepard og de andre karakterer er smukt animeret og oser af personlighed og troværdighed. Det betyder, at dine følgesvende, som fans af serien har kendt flere af, siden det første spil udkom i 2007, hurtigt ender med at blive opfattet som nære venner – så overbevisende er de og deres personlighed designet i spillet. Dertil kommer fantastisk musik. Musikken er stadig et af de elementer i Mass Effect, der kan give mig kuldegysninger.

Som en besynderlig, men alligevel ret smart, ekstra feature, kan Xbox 360-ejere bruge deres Kinect til at afgive verbale kommandoer til de to AI-styrede kammerater. Systemet er måske ikke fejlfrit, og du vil komme til at gentage samme ordre flere gange, men det er en sjov ide. Det er spillets co-op multiplayer for op til fire spillere også. Co-op er ikke bundet ind i spillets handling, men kan bruges til at skaffe Shepard ekstra styrker til krigen i singleplayer-delen af spillet. Missionerne, der skal spilles i co-op, er en form for horde mode, hvilket faktisk fungerer ganske godt som et ekstra lille pift.

Se at få det købt
Mass Effect 3 er en fantastisk rejse og afslutningen på en af de mest roste og fantastiske spilserier, jeg har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med. Mass Effect er et eventyr og en oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for – selv hvis man endnu ikke er kommet helt i gang med serien. Få alle spillene købt. Start med det første fra 2007 og se, hvor fantastisk det er, når tre store og episke rollespil hænger sammen på en så overraskende og veldesignet måde, som det er tilfældet med Mass Effect. Sagt med andre ord: Gør dig klar til en spiloplevelse, hvis episke dimensioner og rørende historie du aldrig vil glemme.


Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).