Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Musikken sætter en stemning
Masser af blod
Fantastiske boss-kampe
Dårlig styring
Alt for ensformigt
For mange småfejl
Køb Army Corps of Hell hos vore partnere:
 

Du er kongen af helvede og styrer dine undersåtter med hård hånd, mens blod og kødstykker flyver rundt. Det lyder som et rigtigt underholdende koncept, men formår Army Corps of Hell at slå igennem?

Det første, du bider mærke i, er musikken, der brummer ud af spillet, når du rammer menuen. Den hårde Heavy Metal-musik sætter lidt stemningen for, hvad du er på vej ind i, og gør, at den hårde titel på spillet får dig i humør til at begive dig ned i helvedets dybder. Du er kongen af helvedet, og du styrer en flok goblins, som skal angribe og slå fjender ihjel, men samtidigt også passes og plejes ved, at de skal spise de døde fjender og opgradere udstyr og evner. Styringen er  forvirrende og responderer ikke særligt godt, så man kan snildt forvirre sig selv, når der sker meget på skærmen. Dine goblins cirkulerer rundt omkring dig, og du har et sigtekorn, du peger med, mens du sender dine undersåtter afsted med R-knappen. Når et tilpas antal goblins er låst fast på fjenden, skal du udføre et angreb vha. Quick Time events.

Spillet foregår i ”stages”, og det handler om at komme igennem hver enkelt ved at få den højeste score baseret på den tid, det tager, samt hvor høj en Overkill-score du får. Overkills er baseret på, hvor mange af dine goblins du ofrer på at angribe din modstander, og det kan være en ond satsning, hvis du ikke rammer f.eks Salvo-angrebet (et angreb, der aktiverer et Quick Time Event) i tide, eller fjenden ryster dem af sig. Du mister dine goblins på stribe pga. den førnævnte svaghed med styringen, og fordi fjenderne og de forhindringer, der er på banen, gør det rigtigt svært - selv på de første baner. Problemet med styringen gør, at dine goblins kan blive forvirrede af, hvor de skal gå hen, hvis der eksempelvis ligger noget af mad, ting du kan høste, eller der står en fjende. Så du kan stort set sidde fast, mens dine goblins stille og roligt bliver udryddet.

Et andet problemer er nogle stave, der laver elektriske vægge. Uanset hvor forsigtigt du går, vil dine goblins meningsløst løbe ind i dem, hvis du har mere end 30, der følger dig, og det gentager sig med andre dødelige fælder.

Som spillet skrider frem, bliver dine goblins stærkere og stærkere, og du kan selv skabe våben og en masse andet med de ting, du opsamler i løbet af banerne. Men inden du når til dette, føler du virkeligt, at ensformigheden rammer hårdere og hårdere. Fjenderne bliver gradvist bedre, men en del er de samme, som bare har fået ny farve og andre angreb. Banerne bliver også gradvist flottere, men det rammer ikke det niveau, som man kunne forvente af sådan et spil. Spillet reddes dog stærkt af de meget intense boss-kampe, og selv om nogle af standardfjenderne er kedelige og går igen, så får du et fedt ”rush” gennem kroppen, når en kæmpe boss kommer frem. De er svære og kræver, at du gør bestemte ting med dine angribende goblins, og det giver en god følelse af, hvad spillet burde have været hele vejen. Intenst - og ikke frustrerende, som det er i løbet af vejen op til bosserne.

Army Corps of Hell gør minimalt brug af Touch Control.  Du kan aktivere nogle “Power Ups” ved at bruge Touch, men det virker ikke optimalt, og da det er vigtigt at gøre det rigtigt, så er det ikke en holdbar løsning. Et ærgerligt faktum er, at der ikke er mulighed for at sigte med touch og sende goblins af sted frem for den umulige styring med styrepindene og knapperne. Et plus, hvis du har problemer med at klare dig igennem spillet, er den velfungerende lokale co-op. Det er sjovt at løbe igennem med en kammerat, og det gør tingene lidt nemmere, så du undgår at dø på de værst tænkelige og mest irriterende måder. Dog savnes der i allerhøjeste grad muligheder for at spille online, hvis du ikke kender nogen, der selv har spillet.

Army Corps of Hell er i teorien et rigtigt underholdende koncept med nogle underholdende boss-kampe, men problemet er, at det ikke når de højder, som spillet kunne have nået. Styringen halter efter, og det samme gør banerne og modstanden. Underholdningsniveauet bider sig aldrig helt fast, og spillet bliver desværre mere og mere frustrerende hen ad vejen.

Om Mike Justesen