Go Vacation

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Hele 50 minispil
Fin grafik
Kedelig adventure-del, som man tvinges i gang med
90% af minispillene er virkeligt ringe
Dårlig styring over hele linjen
Køb Go Vacation hos vore partnere:
 

De fleste kender Wii Sports Resort – 12 glimrende minispil med høj genspilningsværdi. Nu vil Namco Bandai overgå Nintendo, for Go Vacation har hele 50 minispil og en adventure-del. En sikker succes?

I Wii Sports Resort præsenteres man indledningsvis for én skærm, hvorfra alle 12 spil kan vælges. Det er let og ligetil. I Go Vacation – som anmeldes her – indledes spillet med en tutorial til en omfattende adventure-del. Du er havnet i et eksotisk ferieparadis, hvor der er både sandstrand, by og sneklædte bjerge. Her kan du løbe omkring og udforske omgivelserne for at samle frimærker til dit album eller udstyr til din figur, og du kan – ikke mindst – finde i alt 50 forskellige minispil.

Desværre er denne adventure-del ualmindeligt kedelig. Det er direkte tåbeligt at lade spilleren løbe omkring i en verden, som ikke blot er halvtom, men som også virker ufærdig. Styringen af ens karakter – en Mii eller en speciel Go Vacation-figur – er under al kritik. Det går langsomt, og bruger man et fartøj, f.eks. en ATV eller et skateboard, så skal der styres ved at vippe både Wiimote og Nunchuck. Det er besværligt og upræcist – ofte rammer man huse og træer i stedet for vejen. Heldigvis kan man springe uden om adventure-delen. Det finder man bare først ud af, når man vil afslutte spillet, for som udgangspunkt sendes man direkte til adventure-delen.

Man vil jo i virkeligheden bare gerne frem til minispillene.  Der er for mange til, at de kan listes her, men tænk f.eks. ATV race, surfing, dans, scuba diving, vandkamp og faldskærm. Her stiger kvaliteten på spillet en smule, men der er meget langt op til spillene fra Wii Sports Resort. Et kritikpunkt, der går igen for alle spillene,  er dårlig fysik og animation. Det fungerer bare ikke, at man f.eks. kan ramme en klippe på sin ATV og så bare stoppe brat op. Generelt er styringen i de fleste minispil ganske utilfredsstillende. Der er et dansespil, hvor Wiimoten skal føres gennem bestemte bevægelser – det virker stort set ikke. Der er et faldskærmsudspringsspil – her er følelsen også helt væk. Man har slet ikke fornemmelsen af at falde, og spillet afbrydes konstant af korte pauser, hvor man skal se sin karakter indgå i en formation med andre springere. Alle spil kan heldigvis spilles med op til 4 spillere i multiplayer, og her stiger underholdningen naturligvis en smule.

Det spil, jeg fandt sjovest, var vandkamp – særligt i multiplayer. Her løber man omkring i skoven med et vandgevær – der ganske realistisk skal pumpes for at holde trykket. Det er deathmatch mod de andre spillere, og det er sjovt. Som i alle de andre minispil er styringen desværre ret dårlig, og det er tilmed umuligt at holde styr på scoren undervejs, da den ikke er angivet på skærmen. Spændingen udløses til sidst, og det kan selvfølgelig også have sin charme. Desværre formår Go Vacation aldrig at gøre sig selv til en attraktiv tilføjelse til enhver Wii-ejers spilsamling. Det virker i bund og grund som en overflødig titel, og det er virkeligt synd. Spillet har trods alt en pæn grafik, og alene mængden af minispil er jo imponerende – kvaliteten af de enkelte spil er bare for lav.

Om Jimmy Marcus Larsen