Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Wii Motion+ kampe
Sublimt puzzle design – både dungeons og monstre
Enorm og tætpakket verden
Fængende fortælling
Smuk grafik
Manglende stemmeskuespil
Enkelte obskure puzzles
Køb The Legend of Zelda: Skyward Sword hos vore partnere:
 

Kakariko, Windfall og Clock Town. I alle Zelda-spil er der byer fulde af liv, skøre personer og spændende historier. Med en evigt klar himmel svævende højt over skyerne finder vi Skyloft – den centrale by i Skyward Sword. Det er her, historien udspringer. Hovedpersonen er den unge Link, der som enhver anden beboer i Skyloft skal lære at flyve på sin fugl. En fugl, guderne selv har tildelt ham, så det er ikke uden nerver, at dagen for flyveprøven oprinder. Mange ting går skævt, og snart kaster Link sig ud i en mission for at redde sin veninde Zelda. Det er på sin vis befriende, at heltens kald denne gang ikke udspringer af gudernes ønsker eller lignende uvedkommende vrøvl. Link vil redde Zelda og er villig til at gøre hvad som helst for at nå det mål – så simpelt er det.

Men gudernes hjælp behøver Link nu alligevel, idet de blandt andet lader ham passere gennem det ellers uigennemtrængelige skylag. På den måde skæres der ned på de rejsesekvenser. der plagede både Wind Waker og Spirit Tracks. Link kan let flyve omkring over skyerne og så ellers lande, hvor du ønsker det i verdenen nedenfor – hvor eventyret for alvor begynder. Et eventyr der let strækker sig over 40 timer eller det dobbelte, hvis alt skal med. Spillet er proppet med sidehistorier, samlealbums, udstyrsopgraderinger og meget andet – alt sammen er det med til at forlænge spilletiden, og ikke mindst giver det dig en årsag til at udforske den store, men også tæt pakkede verden. Det er fantastisk med en verden, hvor hvert eneste område, hver eneste person og hver eneste lille sten er værd at udforske. Intet er placeret tilfældigt – synes et område at være tomt så se bare på det med nye øjne, når du senere vender tilbage med nyt udstyr.

For som altid har Link masser af forskelligt isenkram til sin rådighed. Centralt er selvfølgelig sværdet, der har lagt navn til spillet. Ikke blot fordi det har en central plads i historien, men også fordi hele kampmekanikken er så unik i netop dette Zelda-spil. Wii Motion+ udnyttes i stor stil således, at slag med sværdet foregår i 1:1 – det du gør med din Wiimote, det er det, Link gør med sit sværd. Det giver anledning til nogle fascinerende kampe, hvor vinklen, du holder sværdet i, og vinklen du slår med, har afgørende betydning. Hver gang du møder en ny fjende, er det et lille puzzle i sig selv at finde ud af, hvordan han besejres lettest.

Netop puzzles er det umuligt at komme uden om i et Zelda-spil. Serien er berømt for sit dungeon-design, og dette spil ændrer ikke på den opfattelse. Der er stadig mindst ét kasseskubber-puzzle i hver dungeon – det hører sig ligesom til – men derudover så er spillet proppet med originale puzzles, der vil efterlade selv den mest erfarne Zelda-spiller med dybe panderynker. Nogle få puzzles er på grænsen til at være obskure og helt uigennemskuelige, men i langt de fleste tilfælde er der en klar logisk sammenhæng mellem problem og løsning.

Det er klart, at der i et afsnit af en så succesfuld serie, spilles på nostalgien. Har du spillet de tidligere spil, så vil du opfange utallige referencer. Som mangeårig fan er det vidunderligt, men lykkeligvis sker det aldrig på bekostning af nye spillere. Alt er designet, så nye spillere kan føres dybt ind i universet, uden at de vil mangle noget. Spillet starter ud i roligt tempo, omend det aldrig rigtigt føles som en tutorial – alt er gennemgående logisk opbygget, så spillet slipper let afsted med at gøre enhver form for tutorial helt valgfri. Endda må spilleren selv opsøge hjælpen, hvis den ønskes. En god løsning, der forhindrer spillet i at gøre som mange andre moderne spil, der hjælper spilleren så meget, at de små stunder, hvor indsigt opnås, helt forsvinder.

Den måske største årsag til, at spillet er så indbydende og straks vil fange selv den mest gnavne gamer, er grafikken, som nok aldrig vil blive overgået på Wii'en. Små teksturer og SD-opløsning betyder intet, når der med en smuk grafisk stil navigeres uden om tekniske begrænsninger. Spillet er farverigt og udtryksmæssigt tættere på Wind Waker end Twilight Princess uden af den grund at ligne en tegnefilm ligesom førstnævnte. Der er en tidløs kvalitet i grafikken. Noget meget få spil opnår. Man kan ikke andet end at komme i godt humør – stemningen, som grafikken skaber, er så ualmindelig positiv.

Musikken og lyden bidrager naturligvis også til denne stemning, men det er også her, hvor spillet måske vil føles en lille smule gammeldags. Musikken er selvfølgelig fantastisk – det ved man, når man har lyttet til den samme melodi i to timer uden at blive træt af den – og lydeffekterne ditto. Det, man kan savne, er stemmeskuespil i mellemsekvenserne. Oplæsning ganske enkelt. Fortælleren må da kunne tale – ja, nogle vil nok endda foretrække, hvis alle personerne talte, omend jeg nu elsker charmen ved at personens stemme blot antydes med de lyde, der kommer fra dem, når en samtale indledes.

Spillet lader dog meget få ting tilbage at ønske. Der er ingen tvivl om, at findes der et spil, som fortjener den absolutte topkarakter, så er det Skyward Sword. Få spil formår som dette spil at fange og charmere spilleren med både historie og spilmekanik. Kampene er fantastiske takket være blandt andet Wii Motion+, der er talrige ting at give sig i kast med ud over hovedhistorien, og så er der ikke noget mere tilfredsstillende end at gennemføre en Zelda-dungeon. Sublimt puzzle design – selv bosserne er, som altid, små puzzles i sig selv. Skyward Sword er det jubilæum, serien fortjener, og det episke eventyr enhver bør unde sig selv at gennemspille.

Gamesector Anbefaler

Om Jimmy Marcus Larsen