| Positivt | Negativt |
| Patrick Stewart fortæller! Smuk grafik Virkelig godt lydbillede | Elendig styring Tekniske fejl med checkpoints Alt for meget trial & error Sværhedsgraden alt for høj - kun for virkelig hardcore platformfans Ingen mulighed for at genspille udvalgte kapitler |
H.G. Wells klassiker The War of the Worlds – eller Klodernes Kamp om man vil – får nyt liv i en digital udgave, der rent grafisk og lydmæssigt lægger sig helt i top hvad angår download-titler. Desværre er gameplayet ikke helt afstemt med disse kvaliteter, og resultatet har været svært at blive klog på.
The War of the Worlds er et 2D-platformspil og fortolker H.G. Wells roman Klodernes Kamp fra 1898 – en roman, der var med til at danne grundstenene i moderne science fiction-litteratur. Spillet tager udgangspunkt i den oscarbelønnede filmatisering (i Tecnicolor!) fra 1952, hvor jorden invaderes af uhyrer fra Mars. Forfatterne fortolker dog forholdsvist frit og sætter dig i rollen som spillets hovedperson Arthur Clark (sandsynligvis en velfortjent hyldest til Arthur C. Clarke), og man følger dig gennem London på flugt fra de trefodede rumvæsener, droner og metalliske edderkopper og i samtidig søgen efter din hustru og din bror. Spillet har fokus på de klassiske platformdiscipliner, hvor man skal hoppe fra platform til platform, og krydrer det med stressende situationer, hvor du jages af kæmpestore laserskydende rumvæsener, røde hurtigtvoksende tråde eller eksempelvis den sorte røg, som vi også kender fra bogen og filmen. Samtidigt fortælles historien smukt i datid af ingen ringere end Patrick Stewart, hvis effektfulde stemme passer perfekt til både historien, spillets visuelle udtryk og det lydbillede, man bliver præsenteret for.
Der er tydeligvis brugt mange kræfter på at skabe et fantastisk stemningsbillede, og det er lykkedes i allerhøjeste grad. Det er nærliggende at sammenligne den visuelle stil med spil som det fantastiske Limbo, hvor slørede baggrunde og hurtigtpasserende forgrunde i neutrale nuancer er med til at skabe et meget særegent udtryk. Her foregår det dog ikke kun i sort/hvid, men farvepaletten er stadig holdt i forholdsvist neutrale farver, som virker rigtigt godt. Animationerne, lyssætningen, og detaljerne er rigtigt flotte, og dertil er både lyd og musik fremragende udført og med til at skabe en virkelig god stemning.
Men ak, hvor Limbo fungerede optimalt på samtlige områder, fristes man her til at sige, at det store arbejde med spillets præsentation er skønne spildte kræfter. Gameplayet kan nemlig slet ikke være med på samme niveau. For det første virker styringen slet ikke præcis nok. Den føles for det meste god, men sværhedsgraden er helt ufattelig høj, og i flere stressende passager kræver det millimeternøjagtig præcision, når du skal stille dig et helt bestemt sted for at kunne hoppe op på en afsats og videre for at undgå et jagende monster. Ofte vil din karakter rulle, når du egentlig bare vil sætte dig, hvilket kan få fatale følger, og den slags uheld vil du opleve hundredevis af gange på din vej gennem spillets 11 baner, der vel kan gennemføres på mellem 3 og 6 timer, afhængigt af, hvor erfaren du er med genren. Mange vil dog sandsynligvis give op inden de når til vejs ende. I mange andre spil fungerer styringen i lignende sekvenser lige i øjet, men udviklerne har simpelthen haft for lidt fokus på gameplayet. En anden og meget afgørende faktor er spillets checkpoints. Sværhedsgraden er blandt de allerhøjeste blandt Xbox Live Arcade-titler, og ofte skal man langt tilbage, hvis man dør. Når sværhedsgraden samtidigt er så høj, som den er, kan det snildt hænde, at du skal prøve dig frem mindst 50 gange, før du har klaret en passage frem til næste checkpoint.
Her kommer spillets 3. og store akilleshæl, nemlig udfordringerne. Der er ikke den store logik i, hvordan de er opbygget, og stort set hele spillet består af trial & error – dvs. du prøver dig frem, dør, prøver igen, dør osv., indtil du efter ofte rigtigt mange forsøg har klaret dig igennem. Jeg oplevede såmænd under en flugt fra de voksende tråde, der binder sig fast til dig og dræber dig efter ganske få sekunder, at jeg døde nær et strømførende kabel. Jeg havde netop passeret et checkpoint, men da jeg startede derfra, rullede jeg direkte ind i det selvsamme kabel, og der var intet at stille op. Jeg måtte starte hele kapitlet forfra – og jeg var kommet rigtigt langt og forbi mange svære passager. Det er simpelthen utilgiveligt, at et spil har den slags tekniske fejl.
Der er tilknyttet 12 achievements (trophies, når PS3-udgaven engang udkommer), og en af dem kræver, at du gennemfører hele spillet (uden at slukke) og uden at dø en eneste gang. Det er tæt på umuligt, men selvfølgelig sjovt for dem, der kan lide en god udfordring. Denne er en af de sværeste, der er set på Xbox 360!
The War of the World havde alle muligheder for at blive et fremragende spil. En fantastisk præsentation, hvor man har hevet selveste Patrick Stewart ind som fortæller samt en virkelig gennemført grafik- og lydside lovede godt, men når gameplayet er så svagt, og der samtidigt er tekniske problemer og et generelt dårligt spildesign, så kan The War of the World desværre ikke anbefales til andre end hardcore (og meget dygtige) platformfans. Bevares, det er fedt, når man endelig har klaret en svær passage, men spillet giver dig desværre langt flere frustrationer end gode oplevelser – øv!
Loading ...