| Positivt | Negativt |
| Flot grafik | Mange fejl/bugs Trivielt og gentagende gameplay |
Mine øjne kan næsten ikke tro, hvad de ser. Kræfterne og energien, der er lagt i grafikken, er næsten overvældende, og sansen for detaljer tager pusten fra mig. Dog er det lidt som at opleve et kedeligt mareridt i High Definition.
I det turbaserede strategispil Disciples III: Resurection vender du atter tilbage til fantasy-universet, nærmere betegnet Nevendaar, hvor du får muligheden for at blive hærfører for en udød horde og udkæmpe kampe i Mortis – din mørke Gudindes navn. Lyder det godt? Det er det også - den første time du spiller. Derefter begynder en ubehagelig fornemmelse at snige sig op ad din rygrad. For efter at have sat sig ind i spilmekanikken og fået styr på de forskellige kampevner og muligheder, bliver du suget ind i en malstrøm af gentagelser. Der er ikke tale om den slags gentagelser, der tit er en del af spilmekanikken i turbaserede strategispil som f.eks. Heroes-serien. Jeg snakker om et system, som kræver, at du gentager dine træk igen, igen og igen. Der er simpelthen for lidt variation, og kun hvis man er hardcore fan af turbaseret strategi, kan man måske se bort fra denne kedelige del af spillet.
Disciples III: Resurrection er et godt eksempel på, hvilket resultat der kan opnås, hvis spiludviklerne lægger sig i selen og bruger tiden og kræfterne på grafikken. Spillet er nemlig helt fantastisk flot. Der er i den grad kræset for detaljerne, og der er ingen tvivl om, at der er blevet brugt mange timer på at polere spillets grafiske side. Hvad der dog er umuligt at vende det blinde øje til, er det forbavsende antal af fejl, spillet indeholder. Jeg oplevede første gang, jeg startede spillet, at det startede op på russisk. Dette fik jeg dog ændret efter lidt tid, men dette er kun toppen af isbjerget. Jeg blev mødt af quests, som ikke virkede, kampe som fik mit spil til at crashe til skrivebordet, og at spillet simpelthen frøs fast. Dette er absolut ikke acceptabelt i nogen former for spil, og man skylder forbrugerne at sikre sig, at antallet af bugs og fejl er på et minimum, hvilket ikke er tilfældet her. Det giver følelsen af at gennemspille en ond drøm, som godt nok er ekstremt flot at kigge på, men stadig giver en ubehagelig følelse i maven.
Når alt dette er sagt, så er spillet ikke i den absolut dårligste ende inden for sin genre. Gameplayet minder meget om andre spil, der er populære i denne genre såsom Heroes-serien. Derfor er det også vores anbefaling, at man anskaffer sig et spil i en anden serie end netop Disciples, hvis man ønsker at prøve kræfter med turbaseret strategispil. Har man dog derimod udtømt alle titler inden for denne spilgenre og hungrer efter mere, kan man give Disciples 3: Resurrection en chance. Man bør dog ikke forvente et spil i topkvalitet, og spillets fejl og trivielle gameplay medfører, det ikke får en topkarakter.







