| Positivt | Negativt |
| Stilet og lækkert Godt til hurtige spil Billigt | Ikke Move-kompatibelt Lidt rutinepræget. |
Klatten af kviksølv vender tilbage til PS3 og Xbox 360 for at udfordre vores hånd-til-øje-koordination helt til kanten. Indhyllet i en meditativ aura, minimalistisk grafik og et sanseligt stimulerende soundtrack skal vi atter vippe underfladen og bringe den upersonlige sølvklat til målet. Mercury Hg er billigt og velegnet til hurtige spil, men savner lidt nytænkning.
Kviksølv I HD
Først lidt forhistorie: Mercury havde sin oprindelse på PSP i 2005. Et puzzle-spil, som med sin artistiske og polerede overflade mest henvendte sig til modne spillere. Bagmanden bag Mercury var veteranen Archer MacLean, som har sine rødder i spilmediets retro-periode. Han bragte DropZone og International Karate til meget taknemmelige Commodore 64-ejere. Og ikke helt tilfældigt er Mercury blevet sammenlignet med et andet retrospil, Marble Madness, hvor en blank kugle skulle bringes i mål i en isometrisk forhindringsbane. Lighederne er ikke svære at spotte.
MacLean forlod Awesome Studios, som udviklede det første Mercury. Den forsølvede klat er nu samlet hos Ignition Entertainment, som har lagt konceptet i et periodisk system udført i stilrene streger. Alle grundstofferne repræsenterer en bane, og når indgangsbilletten er betalt, har spilleren tilkøbt sig 60 baner. Men Ignition har lært af trenden med billige app-spil ved at lave en butik i spillet. Så kører man træt i banerne, bliver der mulighed for at købe flere sæt baner, som udgives løbende. Men afhængigt af din spillestil vil der være rigeligt med kalorier i grundpakken.
Hver bane er kort, men kan til gengæld gennemføres på flere niveauer; gennemført før tidsmåleren udløber, saml alle bonusatomer eller nå målet med en 100% intakt klat kviksølv. Der kan spildes lidt over kanten, atomer kan forbigås eller tiden kan udløbe, uden at spillet er tabt. De korte baner kan perfektioneres af spilleren, og pointene sendes ubesværet til et online leaderboard. Formen er fint optimeret til lidt personlig konkurrencementalitet.
Hvorfor ikke Move?
Basalt set er Mercury Hg en polering af den gamle original, som er tilpasset konsollens styrke. Mere teknisk kraft, mere stilistisk lækkerhed og mere online. Musikken ligger lidt skævt i forholdet. Den ambiente tone understøtter spiloplevelsen glimrende, og baggrunden bevæger sig i takt med musikken, men lydsporet klipper ofte akavet til en dunkende rytme. Det giver nogle auditive knaster.
Men mest ærgerligt er det oplagte forsøg, som er forbigået: Hvorfor ikke splejse PS3-versionen af Mercury Hg med PlayStation Move? Er det forsøgt og droppet? Har det aldrig været på tegnebrættet? Underlaget i Mercury Hg styres med den analoge styreknap, som kan være lidt grov i trækket. Move har derimod en præcision og finmotorik, som var perfekt demonstreret i puzzle-spillet Tumble. Mercury Hg mikset med Move-kompatibel styring havde været et interessant fysikforsøg, som vi blot må tænke os til.
Mercury Hg er billigt og optimeret til spil på få minutter. Udviklerne har ikke brændt hjerneceller på at videreudvikle ingredienserne, men satset på det forudsigelige og bekvemmelige ved Mercury. Det indeholder en potentiel langtidsholdbarhed, såfremt spilleren begynder at optimere sin score og udfordre konkurrenterne på nettet. Og i det hele taget er Mercury Hg et spil, som signalerer en gamers’ modenhed og sans for stil. En lille satsning i online-butikken til et smart og moderne puzzlespil.
Loading ...
