| Positivt | Negativt |
| Samme flotte grafik Er godt oversat fra PC til konsol God styring | Ingen multiplayer |
Da Crysis første gang ramte markedet i 2007, blev vi blæst af stolene af den ekstremt lækre grafik og de fantastiske detaljer. Spillet bruges stadig i dag på diverse grafikudbyderes hjemmesider til at sammenligne ydeevne og præstationer med. Nu får Crysis så nyt liv på Xbox360 og PS3 med samme flotte grafik, samme gameplay, men dog med én vigtig manglende detalje.
For de af jer, der ikke ved, hvad Crysis går ud på, har vi klippet fra vores anmeldelse af PC-udgaven fra 2007:
—
Kender du Far Cry?, hvis ikke så kan du lige så godt læse vores anmeldelse af det spil her, for de to anmeldelser kunne i princippet lige så godt være ens. Forskellen mellem de to spil er alene et spørgsmål om nuancer og for al praktisk betydning kunne Crysis lige så godt være en genindspilning af Far Cry. Det store spørgsmål er så, om det er en god eller en dårlig ting?
Før vi når frem til noget der minder om et svar på det spørgsmål, bliver vi nødt til at dvæle ved noget ganske fantastisk, nemlig grafikken i Crysis. Det er ganske enkelt så hjertegribende tårevædende og grådkvalt smukt, at vi ikke kan finde superlativer nok til at beskrive det. (Vælg selv en syv, otte stykker efter eget valg og put på sætningen ovenfor). Citat: “Aldrig har tæt jungle lignet rigtig tæt jungle så meget, og aldrig før har der været så mange fantastisk smukke detaljer i et spil”. Citat slut. Junglen er ofte så tæt, at du ikke kan se en hånd frem for dig, bladene svajer let i vinden og solen danner refleksioner og skygger overalt i vegetationen. Det er enestående og det er mageløst og vi har ganske enkelt ikke oplevet magen til teknologisk åbenbaring siden… nå, ja – Far Cry.
Men nu er det her jo ikke lige frem et TV-program med David Attenborough på opdagelse i junglen, så det vil sikkert glæde dig, at spillet der foregår i dette tropiske paradis faktisk også holder hele vejen hjem. Junglen er fyldt med nordkoreanske soldater, der ikke tolererer din tilstedeværelse og forrygende og dramatiske ildkampe lurer bag hver en bakke, ved hver et lille vandløb og på hver en paradisisk udseende strand. Og når kampene går løs, er det med omgivelser, der reagerer på det. Bladene rasler af træerne, granater får palmetræer til at vælte og skjulesteder bliver forvandlet til skrotbunker af kugleregnen. Modeller, animationer og kunstig intelligens hos dine fjender lever bestemt op til noget af det bedste vi endnu har set, men der er ikke de samme “ud af kroppen oplevelser” her. Half-Life 2 beholder stadig førertrøjen hvad animationer og fysiske modeller angår.
For at forbedre dine overlevelseschancer, er der en lang række våben til din rådighed i spillet. Men du kan kun bære et af hver slags af gangen, så blandt de mange muligheder har du til enhver tid kun et stormgevær, et præcisionsvåben og et tungt våben, men til gengæld kan de piftes op med ting du finder undervejs såsom lasersigte, granatkastere, kikkertsigter og lyddæmpere. Finder du et nyt våben du bedre kan lide, kan du pille alle opgraderingerne af dit gamle våben inden du smider det og bruge dem igen på det nye. Smukt.
Præcis som i Far Cry, er du ikke begrænset til at tusse rundt til fods. Der er en lang række Humvee’s, lastbiler, speedbåde med mere, som du alle kan hoppe ind i og tage kontrol over. Bortset fra et ganske underholdende kampvognsslag er alle transportmidlerne direkte importeret fra Far Cry. Men så har Crysis til gengæld også gemt et enkelt es i ærmet, for denne gang er du nemlig udstyret med en “nanodragt”, der forvandler dig fra en ganske ordinær lille soldat, til en forrygende supersoldat. Dragten giver dig mulighed for at løbe kolossalt stærkt, springe latterligt højt, blive usynlig eller have et skjold, der gør dig næsten immun overfor fjendens kugler. Dragten har også den glimrende funktion, at den giver dig dit helbred tilbage, når du bliver såret (hvilket samtidig sparede udviklerne for at skulle programmere en halv milliard medi-kits ind i spillet). Desværre har din nanodragt ikke energi til ret lang tid eller ret mange træffere af gangen, så du skal holde nøje øje med energiniveauet, hvis du vil undgå nogle grimme overraskelser. (Vi fraråder på det kraftigste at løbe tør for energi, når du har gjort dig usynlig og står midt på en mark for at tage sigte på en kamphelikopter lige over dig).
Så, nu nåede vi så langt omkring i krogene, at vi næsten glemte historien. Lad os da tage den her for god ordens skyld: Du er en amerikansk elitesoldat, der dumper ned på en tropeø hvor der sker noget mystisk. Første halvdel af spillet slås du mod koreanske soldater i omgivelser, der giver dig stort set frie hænder til at bevæge dig hvor du vil og nå frem til dine kontrolpunkter på den måde det passer dig. Anden halvdel af spillet slås du mod grumme og superstærke rumvæsener. Synes du det lyder som en kloning af historien fra Far Cry? OK, det står for din egen regning, men du hører ikke os protestere.
Der er også en multiplayerdel med i Crysis. Prøver du kræfter med spillet online vil du opleve en masse mennesker, der drøner rundt i nanodragter og skiftevis bliver usynlige og hopper 72 meter op i luften i en uendelighed. Multiplayer Crysis er intenst og det er underholdende, men det er tydeligvis ikke der spillet har sine styrker. Online skydespil gøres langt bedre af de spil, der har haft fokus på den del. Det har Crysis ikke.
Tilbage til spørgsmålet fra starten. Er det godt eller skidt at Crysis er en kloning af Far Cry? Et eller andet sted er det faktisk rigtigt skidt. For det betyder, at der slet ikke tages nogen chancer og at spillet bliver forudsigeligt og ligetil og på ingen måde skiller sig ud i forhold til bunkevis af andre spil i samme stil. Der var faktisk tidspunkter hvor vi begyndte og kede os af mangel på overraskelser undervejs. På den anden side, så er det helt tydeligt, at udviklerens kompetencer og teknologiens styrke ligger i de fantastiske og næsten fotorealistiske gigantiske åbne arealer. I de omgivelser leverer Crysis i nærmest åbenbaringsagtige glimt nogle af de bedste og mest spændingsmættede øjeblikke vi har oplevet til dato.
Alting har en pris og det har alle de mange vidunderlige ting i Crysis bestemt også, for spillet er ekstremt ondt ved din PC og den computer, der kan køre Crysis tilfredsstillende i højeste opløsning og detaljeniveau er formentlig slet ikke opfundet endnu. Vi testede herlighederne på et quad-core system med GeForce 8800 ultra og 2GB Ram, men måtte alligevel justere skærmopløsningen et hak ned for at kunne køre i næsthøjeste detaljeniveau.
Crysis er uden sammenligning det flotteste spil vi har set til dato og fuldstændig som sin forgænger vil det være et spil, der vil blive brugt som sammenligningsgrundlag for nye spil i lang tid fremover. Men det er ikke kun øjeguf det hele, for Crysis rummer også et solidt og spændingsmættet actionspil med masser af udfordringer og masser af afveksling. Men desværre står udviklernes kreative evner slet ikke mål med deres teknologiske kunnen, for Crysis er i den grad et standard skydespil i en halvtrist standardhistorie. Vi kan ikke lade være med at tænke på hvad det kunne være blevet til, hvis de havde stukket hovederne sammen med de kreative folk bag Half-Life 2 eller BioShock. Men uanset den tyndbenede historie, så er Crysis et fantastisk spil som ingen fans af genren må snyde sig selv for. Dommerpanelet giver 11/10 for den tekniske og kunstneriske bidrag og 7/10 for koreografien. Samlet karakter ender med at blive 9.
—
Nu er spillet så udkommet til de to førende konsoller, Xbox360 og PS3, med samme flotte grafik og samme kvalitet, som man har været vant til tidligere i PC-versionen. Styringen er vigtig i en FPS og fungerede rigtig godt i PC-versionen. Denne del er ligeledes god i konsolversionen, og man føler sig ikke hæmmet af, at man spiller spillet på konsol fremfor på en PC. Spillet køre flydende og konsollerne trækker det ellers ekstremt krævende spil ganske fornuftigt.
Har man investeret i Crysis til PC, og har man en computer, der kan trække det på et nogenlunde grafisk niveau, er der ikke en uforbeholden grund til at investere i konsoludgaven. Ejer man derimod ikke en kraftig PC, og derfor måske følte sig forbigået, da Crysis udkom til PC, er der helt klart anledning til at anskaffe sig denne titel.
Dog skal man gøre sig én ting helt klart; Der er på nuværende tidspunkt ingen multiplayer i konsoludgaverne og heller ikke nogen mulighed for at anskaffe sig nogle af de forskellige udvidelsespakker, der er til PC-versionen. Man kan undre sig over, at spillet ikke giver spilleren mulighed for at prøve kræfter med andre spillere online, da det ellers lyder oplagt til disse konsoller, men sådan forholder det sig altså ikke. Det betyder også, at når man har gennemført spillet, er eneste mulighed for at forlænge spillets levetid at gennemføre det endnu engang på en anden sværhedsgrad, eller man kan forsøge af skaffe sig achievements/trophies. Dette medfører også, at spillet ikke modtager samme bedømmelse som PC-udgaven, pga. netop disse multiplayer-mangler. Spillet er dog også rigtig godt alene med sin singleplayer-del, og har man endnu ikke spillet Crysis, er det en titel, man bør forkæle sig selv med.
Loading ...