| Positivt | Negativt |
| Zombier – stadigvæk det nye sort. Masser af tegneserievold og splatter. | På godt og ondt en genfortælling af et spil, der udkom for ikke ret længe siden. Føles til tider ensformigt. |
| Køb Dead Rising 2: Off the Record hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
Så er nyeste skud på den hastigt voksende Dead Rising-stamme i butikkerne. Denne gang er der tale om et remake af 2′eren, hvor spillets hovedrolle i stedet indtages af journalisten Frank West. Det vil sige, at hvis man har spillet 2′eren, så skal man forberede sig på et déjà vu af bibelske dimensioner. Omvendt er det et fint sted at begynde for nye spillere.
Som nævnt i introen, så er Off the Record et remake af Dead Rising 2. Spillet har fået ny hovedrolleindehaver, men det er tilbage til Fortune City og handlingen i indkøbscenteret. Rimeligvis skal nævnes, at udgivelsesprisen ligger langt under fuld pris, så tænk mere på spillet som en opdatering for hardcore fans – og nye spillere.
Undertegnede har faktisk ikke spillet nogle af forgængerne, men det vil nok glæde fans af etteren, at fotojournalisten Frank West vender tilbage som hovedrolle. Han spiller med andre ord motocross-stjernen Chuck Greenes eventyr i 2′eren igennem – dog let justeret og tilpasset. Men ikke mere, end at man kan læse nogenlunde det samme som nedenstående i vores anmeldelse af Dead Rising 2.
Under et freakshow i Fortune City, der ligner et Las Vegas på speed, bryder en hær af zombier fri i forlystelsescenteret. Man spiller først en forgæves introsekvens mod horder og atter horder af zombier og befinder sig derefter i et beskyttelsesrum, der kommer til at optræde som base. Der er tre døgn til hjælpen kommer, og inden da skal Frank ikke blot hjælpe en skønjomfru, der er offer for et komplot. Han skal også dagligt have en dose Zombrex-medicin for ikke selv at blive til et monster.
Historien bindes sammen af en hel masse ganske veludførte og til tider ret morsomme mellemsekvenser, hvor Frank deltager i den påklædning, som han nu engang har valgt at iføre sig i selve spillet. Derudover får man tidligt i spillet et headset, som man løbende får beskeder via. Beskeder om vigtige begivenheder, som Frank SKAL nå for at spillet kan fortsætte eller beskeder med undermissioner, som han kan vælge at ignorere eller forsøge at klare for at tjene erfaringspoints og dermed blive stærkere eller få nye færdigheder.
De stramme tidsplaner er på den ene side en lettere irriterende stressfaktor, da der ikke er specielt megen tid til at gå rundt og nyde de farverige omgivelser, som udgør Fortune City. På den anden side skaber tidsplanerne en stor udfordring, hvor man som spiller hele tiden skal tage stilling til, hvilke missioner, der bedst kan svare sig at gå efter, og om man overhovedet samtidigt kan nå at overholde nogle af de vigtige deadlines.
Tidselementet er på godt og ondt noget af Dead Risings særpræg. Det er dén oplevelse, du ikke rigtig får i andre spil. Hvis man bruger for meget tid, kan man starte spillet forfra og beholde sit erfaringsniveau – så det vil aldrig være spildt at spille.
Ellers er gameplayet, som man kender det: Man finder våben rundt omkring, og med disse skal man dræbe så mange zombier som muligt. Samtidigt får man stillet en række opgaver, hvor man oftest skal dræbe en eller flere psykopater eller eskortere en overlevende i sikkerhed i beskyttelsesrummet. Sværhedsgraden kan til tider være forholdsvis høj, og især vil de mange psykopater, der kræver hver sin strategi for at nedlægge dem, nok volde mange store problemer.
Der er stadig relativt lange – og især mange – loade-tider. Det er kedeligt, og ventetiden er desværre ikke camoufleret med noget spændende. Det kan naturligvis anbefales, at man installerer spillet på sin harddisk, hvilket reducerer loade-tiderne.
Ganske som i Left4Dead er et af de store scoops i Dead Rising, at der er MANGE zombier på skærmen ad gangen. Heri er de sløve, langsomme og stillestående. Men der er helt voldsomt mange, og de kan dræbes på et væld af måder. Vældig mange ting i indkøbscentret kan samles op og anvendes offensivt. Og selvom zombierne er sløve, skal de nok lige pludseligt få én ned med nakken simpelthen på grund af deres antal.
Man kan bygge sine egne våben ved at kombinere eksisterende våben med hinanden. Rundt omkring i spillet støder man på en masse forskellige ”kombo-kort”, hvormed man kan lave disse nye våben. De nye kombo-våben forvolder langt mere skade og giver mere erfaring, og fantasien er virkeligt brugt godt. Mange vil nok forfalde til at benytte spillets almindelige våben, som man i øvrigt udmærket kan klare sig med – simpelthen for at spare arbejdet.
Men hvis man synes, at Fortune City er verdens bedste legeplads, så er der også en sandbox-spiltype, hvor man spiller uden tidspres – men på en eller anden måde også uden incitament til at spille. Men jeg er heller ikke den store sandbox-fan. Sagen er bare, at man får så rigelig lejlighed til at mose zombier i kampagnen, at man ikke rigtigt behøver en ekstra legeplads til det, selvom ens level kan tages med mellem de to spiltyper.
Også nye tiltag
Det hele er i øvrigt ikke genbrug. Frank er som nævnt fotojournalist, så han har altid mulighed for at tage billeder, der faktisk giver erfaringspoints, hvis de er gode nok. Der er også kommet et nyt område til, nemlig en forlystelsespark med diverse minigames, hvis man er til den slags.
De bedste ting i Off the Record, spillets styrker, er dog alt det, man allerede kender fra 2′eren. At det er ultravoldeligt og fyldt med sekvenser, hvor zombierne får afhugget lemmer, hoveder osv., og hvor blodet sprøjter i en lind strøm. Masser af seksuelle undertoner og godt med lår og røv. Når Frank tager billeder, hedder en af genrerne ’erotic’.
Dead Rising 2: Off the Record henvender sig til to grupper spillere, men først og fremmest til de, der end ikke har stiftet bekendtskab med 2′eren eller serien i det hele taget. De får et stort, gennemført spil til noget der minder om halv pris sammenlignet med andre nyudgivelser.
Loading ...
