Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Velskrevet historie
Fantastisk lyd - især musik og dialog
Superflot grafik
Yderst tilfredsstillende gameplay
Omfattende
Boss-kampe er ikke specielt udfordrende
Lidt stive animationer af og til, men ikke noget, der ødelægger oplevelsen
Køb Batman: Arkham City hos vore partnere:
 

Man må sige at Rocksteady Studios er kommet fra nærmest ingenting til at have fået gazellestatus efter deres monsterhit, det prisbelønnede Batman: Arkham Asylum fra 2009. En efterfølger til en så stor succes er altid svær, men Rocksteady Studios har endnu engang formået at skabe et lille mesterværk, som både historiemæssigt, gameplaymæssigt og stilmæssigt såmænd overgår sin betagende forgænger.

Batman: Arkham City foregår ikke så længe efter forgængeren. Den gamle fængselsinspektør er blevet borgmester i Gotham City, og byens fængsel er nu henlagt til en inddæmmet del af byen, benævnt Arkham City, hvor den lidet sympatiske psykolog Hugo Strange regerer. Uden at afsløre for meget, så får Hugo Strange, der kender Batmans sande identitet, en fremtrædende rolle i spillet, godt krydret med sideløbende historier omhandlende bl.a. Jokeren og hans trofaste håndlanger Harley Quinn, mens mange andre velkendte karakterer fra Batman-universet også optræder i mere eller mindre fremtrædende roller. Historien er en af spillets mange styrker. Velskrevet, velfortalt i et perfekt tempo og pænt omfattende - også set i lyset af, at selve hovedhistorien alene har en længde på mellem 10 og 15 timers intensivt spil - afhængigt af sværhedsgrad og erfaring. Catwoman har en større rolle i spillet, og hun optræder selvstændigt i fire af spillets hovedmissioner (såfremt du har købt spillet fra nyt og har indtastet den medfølgende kode - ellers må du punge ud). Catwoman er ikke helt så interessant gameplaymæssigt som Batman, men missionerne er vedrørerende, og Selina Kyle præsenteres mere sexet og besnærende end nogensinde før og vil sikkert frembringe duggede ruder på mangt et drengeværelse.

Den vel nok største ændring i forhold til Batman Arkham Asylym er, at Arkham City er et mere åbent spil, dvs. vi er lidt henne i sandkassegenren, og du er mere frit stillet i forhold til, hvor du vil bevæge dig hen. Spillet består af ovennævnte meget lineære hovedhistorie, men herudover kan du frit vælge, hvor mange sidemissioner, du ønsker at gennemføre. Der er ikke dømt 100% sandkasse - man kan eksempelvis ikke udforske samtlige bygninger i byen - men man kan flyve frit omkring og gå på jagt efter trophies, side-missioner og alle de øvrige collectibles, der nu engang hører til i et spil af denne type. Med sig har man sin scanner, som indikerer interessante steder og objekter, og disse bliver automatisk lagret i spillets kort, der giver et godt overblik over Arkham City. Batman har naturligvis sin gribe-dingenot og sine vinger, og kombinationen heraf giver en fantastisk fornemmelse, når man ret hurtigt lærer at bruge dem sammen. Batman kan flyve stort set endeløst rundt i byen, og styringen her er nærmest hele spillet værd i sig selv.

En anden ting, der gjorde forgængeren så fed, er det formidable kampsystem, der denne gang har fået et par små tilføjelser, som dog er nok til, at det hele føles både genkendeligt men også frisk. Counter-knappen kan eksempelvis bruges i flæng, og der er mulighed for at anvende Batmans gadgets på lidt flere måder end tidligere. Batman kan smide forskellige bomber; røgbomber, der blænder modstandere, hvorefter Batman har nogle sekunder til at springe i skjul, eller isbomber, der fryser modstandere, hvorefter Batman hurtigt og effektivt kan banke løs på dem, indtil de ikke brokker sig mere.

Af og til krydres historien med boss-kampe, men der er dog ikke mere udfordring i disse end i de almindelige kampe. Til gengæld er de relevante for historien og ser rigtigt godt ud. Sværhedsgraden er ellers meget tilpas med tre af disse tilgængelige fra starten. Easy er for nybegyndere, og man bør som minimum forsøge sig på Normal. Når spillet er gennemført på enten Normal eller Hard, låses der endvidere op for New Game+, som er endnu sværere og med en anden fordeling af fjender, men hvor Batman har alle sine opgraderinger fra tidligere spil med fra start. Samtidigt er alle de collectibles, som Batman har fundet, stadig der, så du kan egentlig bare fortsætte, hvor du slap. Opgraderingssystemet, hvor man får erfaringspoints, som man kan bruge til at opgradere sig med, virker simpelt og godt, og det kan ofte betale sig at gå på jagt efter sidemissioner, der skæpper godt i erfaringspointkassen.

De mange challenges, som også var med i 1'eren, er til stede igen, og mange af dem bliver først tilgængelige, når du har fundet Gækkerens collectibles i hovedspillet. Nogle collectibles kan kun opsamles at Catwoman og udløser helt specielle challenges. Challenges er opdelt i 24 såkaldte Ranked Challenges (Combat, hvor man skal kæmpe mod et antal bølger af fjender eller Predator, hvor man skal snige sig rundt og dræbe fjenderne) samt 36 Campaign Challenges og kan spilles at Batman eller Catwoman - i flere forskellige meget stramme dragter! I Campaign Challenges sammensætter du en minikampagne ved at vælge tre challenges, og udfordringen (foruden at gennemføre selve de tre challenges) består i, at du skal bruge forskellige modifiers, dvs. faktorer, som enten gør det nemmere eller sværere. Du skal gennem minikampagnen bruge dem alle, og du kan frit vælge, hvornår du vil bruge den enkelte. De mange challenges gør naturligvis spillets levetid endnu længere, og endskønt de er nemme i begyndelsen, får du hurtigt kam til dit hår.

På det grafiske område ser Arkham Asylum endnu flottere ud end sin forgænger. In-game-grafikken er utrolig smuk og stemningsfyldt og får topkarakter for kunstnerisk værdi, animationerne er ret flotte, omend Batman stadig ser lidt stiv ud i betrækket, når han blot vandrer rundt. Lyssætningen er helt formidabel og stemningsskabende i samspil med både den indendørs og den udendørs arkitektur, der begge imponerer lige meget. Missionerne sammenkædes af virkeligt flotte animerede mellemsekvenser, der brillerer ved at gå direkte over i den spilbare del, uden at man egentligt ser overgangen. Det er blæret! Loade-tiderne er acceptable og krydres med flotte still-billeder af situationer fra både spillet og fra Batman-universet generelt. Hver gang, du støder på en ny fjende, får du adgang til dennes biografi, hvor du kan læse baggrundshistorie og anden (u)nyttig viden. Der står sågar ved mange af karaktererne, hvornår de optrådte i Batman-sammenhænge for første gang og er virkelig guf for fans.

Det måske mest imponerede ved spillet er måske dog lydsiden, som er tilpas dyster til, at man virkelig føler, at man ER Batman, og at man står foran en vigtig og svær opgave. Det er naturligvis de mange fede lydeffekter, der er med til at gøre lydsiden så fed, men især underlægningsmusikken, der er yderst velkomponeret og tilpasset, så den skaber den rette stemning overalt i spillet. Dertil er dialogen også fremragende og måske en af de bedste, vi har hørt til dato, anført af i spilsammenhænge legendariske Mark Hamill (nåja, han havde vist også en eller anden filmrolle i hhv. 1977, 1980 og 1983), der vender tilbage i rollen som Jokeren - og det gør han eminent godt!

Rigtigt meget af Batman: Arkam City føles som Arkham Asylum, men det er en ny historie, der er mindst lige så velskrevet, og dertil får vi flere gameplay-tilføjelser, en flottere grafik- og lydside og et mere nuanceret Challenge-system, og i disse multiplayer-tider er det rigtigt skønt, at der kommer et singleplayer-spil, der i den grad formår at tilfredsstille action-fans på alle niveauer. Batman: Arkham City er - præcist som sin forgænger - en kandidat til årets spil 2011, og er du til action og/eller Batman, bør du fluks anskaffe dig spillet.

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.