| Positivt | Negativt |
| Solid humor Stor dybde Mange baner | Meget lidt nyt |
| Køb Tropico 4 hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
Tropico-spillene har, hvis vi i et kort øjeblik ser væk fra ”pirat”-udgaven Tropico 2: Pirate’s Cove, faktisk altid formået at behandle et temmelig seriøst emne på en så humoristisk måde, at man slet ikke følte, der var noget galt med at likvidere politiske modstandere, hyre et hemmeligt politi til at tyrannisere sine undersåtter og generelt være et undertrykkende svin. Ikke at den slags normalt giver os skrupler – men i Tropico 4 nyder vi det mere, end vi ellers ville.
Tropico 4 sætter dig igen ind i rollen som ”El Presidente” – den ”nyvalgte” præsident over en fattig bananrepublik. For at få råd til pladeguld på væggene og champagne i rubinbadekarret i dit overdådige palads, skal nogen jo slide og slæbe på markerne, dybt nede i de uventilerede mineskakter og i de fugtige og mørke fabrikker (og det er naturligvis ikke dig), så det bliver din opgave at styre din republik, så undersåtterne er produktive, samtidig med at du får stoppet så mange penge som overhovedet muligt ind på din personlige bankkonto i Schweiz.
Spillet består af en 20 missioner lang kampagne, der rent faktisk også indeholder en simpel historie om hvordan El Presidente bliver franarret sin magtbase og må forsøge at tilkæmpe sig sit ø-rige en gang til. Dog dukker historien først frem for alvor omkring mission seks og den fungerer blot som en ydre ramme for de 20 missioner. Dertil kommer en sandbox mode, hvis du bare vil have lov til at slå dig løs. Missionerne er relativt klange så der er rigtig mange timers underholdning at hente ud af Tropico 4.
Før hver mission får du lov til at vælge hvilken historisk diktator du vil spille – der er et helt forbryderalbum af historiske diktatorer, der hver har specielle færdigheder og tilhørsforhold. Det giver lidt ekstra variation og er en ganske sjov vinkel at få med i spillet – selvom konceptet bestemt er velkendt fra de øvrige Tropico-spil.
Hver af missionerne har individuelle mål, som du løbende skal opfylde, men dit overordnede mål er som regel det samme: opbyg et fungerende samfund, hvor du producerer mad og ressourcer. Ressourcer kan forvandles til varer i fabrikker og varerne (eller råvarerne, hvis du ikke har nogle fabrikker) kan efterfølgende eksporteres til andre lande. Eksport er din primære indtægtskilde. Turisme er en anden stor indtægtskilde, der dog kræver en del forarbejde i form af konstruktion af hoteller og attraktioner – men når du først har skabt en turisme-industri i din bananrepublik, er det bare at læne sig tilbage og se pengene rulle ind.
Desværre er din bananrepublik befolket af en flok små egoister, der kræver både uddannelse, underholdning, mad, husly af en vis kvalitet og noget så ækelt som frihed (som er et begreb El Presidente ikke er helt familiær med). Udover at levere basale ydelser til borgerne, for at forhindre et statskup, skal du også jonglere de forskellige politiske fraktioner, der opererer i din republik – der er de religiøse, demokraterne, nationalisterne, kommunisterne, øko-flipperne og så videre. Det er en balancegang at holde dem alle glade – men en nødvendig øvelse, da fraktionernes ”humør” smitter af på alle fraktionens medlemmer. Ligesom fraktionerne skal du også håndtere samarbejdet med fremmede nationer. Denne gang strækker det sig videre end blot USA og Sovjet. Europa, Kina og Mellemøsten er kommet med som potentielle samarbejdspartnere, hvilket gør din udenrigspolitik lidt mere udfordrende end i de tidligere spil. Går det helt galt med forholdet til en af supermagterne kan du risikere at vågne op til en rask lille invasion og så er det på tide at starte spillet forfra.
For at holde din befolkning i skak har du massevis af faktorer at skrue på. De helt banale er at forøge livskvalitet ved at bygge bygninger, der leverer den service befolkningen efterspørger. Er det ikke nok kan du justere på lønniveauet for en given arbejdsplads, for et bestemt job eller for alle med samme uddannelse. Fejler dette også kan du vedtage forskellige love og regler – fra simple love, der skal sikre social lighed til oprettelsen af hemmeligt politi, som du kan bruge til at arrestere eller likvidere ”problembørn”. Fejler alt vil nogle borgere til sidst slutte sig til rebellerne og med jævne mellemrum angribe dine installationer eller forsøge statskup. Truslen fra rebeller er naturligvis et glimrende argument for at bygge flere fængsler og udstyre et stærkt militær. Som om rebeller og vrede supermagter ikke var nok, så er der en lang række naturkatastrofer, der med sikkerhed også vil gøre livet surt for dig – f.eks. flodbølger, forlis af tankskibe, vulkanudbrud, tornadoer, tørke, brand og jordskælv. En ulykke kommer sjældent alene, når man arbejder som El Presidente.
Det er i realiteten helt op til dig selv om du vil skabe et totalitært militærstyre, et kommunistisk paradis eller en rig og stor-eksporterende kapitalistisk og økonomisk stormagt. Eller hvad med at forsøge på at lave et hippie/øko-turist utopia? Du bestemmer, så længe du kan holde fast i magten.
Grafisk er Tropico 4 ganske nydeligt. Der er ti forskellige øer, som de 20 missioner udspiller sig på og de er alle flot og varieret designet (så varierede som tropeøer nu kan være i hvert fald). De forskellige bygninger er også ganske nydelige, selvom bygninger af samme type desværre stort set altid er ens (det vil sige at f.eks. alle folkeskoler altid er ens). Lidt mere variation er der i boligerne, hvor der er variationer indenfor samme type – heldigvis da. Du kan frit dreje kameraet og zoome helt ind på gaden og følge de enkelte borgeres færden og få informationer om borgerens politiske tilhørsforhold, familie og inderste tanker og ønsker. Ministre og rådgivere er portrætteret som karikaturer af kendte politikere – det fungerer ganske godt og dette ”Spitting Image”-feel (hvis der er nogen der kan huske den gamle dukke-serie) er med til at gøre spillets ellers så seriøse tema ganske humoristisk. Talen i spillet er ligeledes glimrende – og der er meget af den. Især interviews og radioindslag undervejs igennem spillet er fantastisk morsomme..
Tropico 4 byder kun på enkelte små nyheder her og der i forhold til Tropico 3 og mangel på konkrete store nyheder eller gameplaymæssige landvindinger er helt klart Topico 4’s akilleshæl. Men fans af serien og genren vil ikke blive skuffet, for der er stadig uhørt dybde i Tropico 4 og helt overvældende levetid – selvom det måske ender med at knibe lidt med variationen i det lange løb. Tropico 4 er med andre ord et dybt strategispil, der er super let at gå til, meget nemt at elske og svært at lægge fra sig – præcis som et strategispil bør være!
Loading ...
