| Positivt | Negativt |
| Autentisk og realistisk racersimulator God karriere Glimrende fysik | Mangler visuelle effekter Joypad ikke optimal til styring Kræver indsigt i F1 |
| Køb F1 2011 hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
Life of a Schumacher
I den seneste tid har jeg været på meget farten. DiRT 3 bragte mig til de kolde finske skove med løs jord under dækkene og risiko for udskridning. Driver: San Francisco sendte mig til byens solskinsbelagte asfalt med cinematiske biljagter og knuste bilruder. Nu har jeg været i Monaco, Nürnberg, Kuala Lumpur og så videre. F1 2011 har givet mig nøglen til ellers hermetisk aflukkede racerbaner og biler som flyver over vejbanen. Ja, foran konsollen bliver man hurtigt en verdensmand, som erfarer, hvor radikalt forskellige køreoplevelser, der kan komme ud af fire hjul og en helvedes masse hestekræfter.
Engelske Codemasters har haft tjansen med at bringe både rallyserien DiRT og racerspillet F1 ind i 2011. To bilspil, som deler nogle lighedspunkter: begrænsede valgmuligheder i brugerfladen, der mere end opvejes af stor dybde i gameplayet. Stort set identisk assistance for nybegyndere. Og spilmotoren ”EGO” som gør begge spil til grafiske sværvægtere. Men så ophører lighedspunkterne også. DiRT 3 havde en indbygget flygtighed og hurtig stimulans – som racerspil på sodavandsflaske. Masser af variation og hurtig succes. Omvendt vil F1 2011 tvinge dig til at blive øvelsens mester og terpe de nitten baner, igen og igen indtil hvert et nålesving er indprentet i hukommelsen. Studer bilens anatomi, kend bremselængden, elsk speederen og lær reglerne. Og nej – du må ikke skære af svingene.
Netop derfor er præsentationen i F1 2011 ikke stilistisk båret med smartness og billig sminke. Codemasters har skærpet fokus på genrens kerne: Simulationen i sin rene form. Med en årlig udgivelse ligger kvaliteten ofte i de små kosmetiske forbedringer, justeringer og stramning af skruer, hist og pist. Småting som nybegyndere nok ikke vil opdage, men som erfarne F1 fans mærker, når de har fat i rattet. Vægtskålen hælder dog mest mod spillere som har kendskab til tidligere versioner, og som ved hvad KERS og DRS betyder for sporten og har almen indsigt i reglerne for Formula 1.
For nybegyndere er racerkarrieren den mest lærerige vej ind på asfalten. Ingeniører og agenter guider dig igennem mulighederne og kalenderen. Vælg en sværhedsgrad for nybegyndere og brug default settings for bilen, såfremt man ikke just kan overkomme realismens kompleksitet. Der vises optimale ruter gennem vejbanen, og fartkontrollen kan automatiseres, hvorved man primært skal bekymre sig om svingene. Til gengæld kan det gigantiske trin fra let til normal sværhedsgrad være en demotiverende mavepuster, som afholder nybegyndere for at tage skridtet. Dæk er en videnskab i sig selv, men overlad eventuelt de praktiske beslutninger til pitstop-teamet erfaring og holdets forbindelser til vejrguderne. Men lad dig ikke narre: selv med masser af teknisk hjælp er der stadig lang vej til en plads på podiet.
Mavesår og varmt gummi
Nok snak. På med hjelmen, ind i bilen og tryk startknappen. F1 2011 trækker spilleren ind i en hård, intens og krævende sportsgren. Fartfornemmelsen er overbevisende, fysikken virker realistisk og man opdager hvor meget racersporten tærer på kørerens udholdenhed. Teamets forventninger stikker i siden, og et fejltrin kan være fatalt. Ti omgange med konstant fart, knivskarp koncentration og nålesving er hårdt for psyken. Især Monaco er en brutal bane med korte strækninger, pauseløse sving og konstant stress. Men også simple baner, som Melbourne, giver dig stryg, når fartblindheden overtager forsigtigheden og menneskefejlene indtræffer i finalens mest afgørende tidspunkter.
F1 2011 er testet på PS3 med almindeligt joypad – ikke den mest oplagte controller til denne type spil. Den analoge føling med et bilrat er problematisk at reproducere under tommelfingerens følsomme analog sticks – en mindre detalje som gør det svært at følge den optimale kurve gennem svingene. En saglig simulator af denne type skriger virkelig efter et force-feedback rat som kan gengive styringen korrekt. Heldigvis findes disse på markedet til alle de platforme spillet udkommer til.
Træerne og tilskuerpladserne raser forbi visiret med en solid billedfrekvens, og takket været den solide EGO grafik-motor er der intet knas i polygonerne. Men samtidig skuffer udsigten en smule. DiRT 3 demonstrerede hvor meget visuel wow-faktor et racerspil kan præstere. Sammenlignet virker F1 2011 stift og lidt kedeligt. Jovist, hastigheden er høj og fejlraten er nul, men spilet mangler især nogle optiske effekter, så som genskind i asfalten, blændende sollys og luftperspektiv. Den overgearede detaljegrad giver banerne et lige lovligt syntetisk udtryk.
Som tilfældet er med et stigende antal konsolspil, medfølger der VIP koder til F1 2011, som giver adgang til online-løb. Køber man en brugt udgave, kan koderne være brændt af, og man må spendere lidt ekstra i online-butikken for at få fuld udbytte af online options. Eller man må nøjes med en two-player splitscreen eller LAN opkobling for at dyste mod vennerne. For spillere som vil udnytte det sociale potentiale og køre team racing er VIP koderne et must.
Drengene hos Codemasters har kørekortet til Formula 1 på godt og ondt. De har naturligvis tiden og overskuddet til at gøre godt endnu bedre, som en god vin der bliver bedre med årene. Men økonomien er forbandelsen, når der skal sælges årlige udgivelser, så bevidst efterlades rum for forbedringer. Særligt den visuelle part mangler et tidssvarende niveau. Tag dog ikke fejl – F1 2011 er racerfetichistens drøm, så vil man fordybe sig i styremekanismen, findes der ingen bedre alternativer. Den urokkelige saglige tone understøtter simulatorens troværdighed, og køreoplevelsen er solidt finjusteret. Oplevelsen af at være fastspændt med 300 km/t formidles storartet – vi mangler blot g-kraftens tryk i brystkassen.
Loading ...
