Score: 5
Playstation MoveRequires Kinect
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Sjovt i starten
Kinect-udgaven responderer godt
Meget kort
Ikke på dansk
Ensformigt
Køb The Penguins of Madagascar – Dr. Blowhole Returns Again! hos vore partnere:
 

The Penguins of Madagascar - Dr. Blowhole Returns Again! er den lidet mundrette titel på Griptonite Games (Kung-Fu Panda 2 og Captain America: Super Soldier) nyeste spil. Det er naturligvis fra Dreamworks Madagascar-karakterer (pingviner, lemurer m.m.), at The Penguins of Madagascar - Dr. Blowhole Returns Again! henter sin inspiration, og til trods for, at The Penguins of Madagascar - Dr. Blowhole Returns Again! byder på et par underholdende scenarier, er det middelmådigheden og ligegyldigheden, der mest af alt er kendetegnende for The Penguins of Madagascar - Dr. Blowhole Returns Again!

I The Penguins of Madagascar - Dr. Blowhole Returns Again! er det din opgave at redde verden fra delfinen Dr. Blowhole. Du styrer pingvinerne ved at stille dig op foran Kinect-sensoren i pingvin-stilling med armene langs siderne. Pingvinerne løber fremad på forskellige forhindringsbaner, og du klarer dig ved at vippe til siderne for at styre retningen eller lave diverse fakter for at hoppe, smide med bomber osv. Styringen fungerer faktisk rigtigt fint, og Kinect-sensoren responderer hurtigt og præcist.

Det er således i starten af spillet, man bliver mest imponeret, men hurtigt falder man ind i gentagelse på gentagelse, for der er desværre ikke meget variation banerne imellem. Et par ligegyldige minispil er det blevet til og såmænd også en quiz omhandlende TV-serien, og har du ikke på forhånd stiftet med bekendtskab med denne, har du ingen chance for at svare rigtigt og må nøjes med at gætte dig frem til det rigtige svar.

Grafikken er på det jævne - sådan lidt kedelig og uinspireret, som det typisk er hos denne type licensspil, mens lyden er fin med især gode stemmeskuespillere. Desværre henvender gameplayet og spillets setting sig til børn fra 3 år og opefter, mens sproget udelukkende er på engelsk - endda helt uden danske undertekster. Dette mismatch ødelægger en stor del af oplevelsen, da de fleste voksne næppe gider det lidt platte Madagascar-univers og de små poder ikke kan forstå, hvad der bliver sagt.

Spillet kan gennemføres på ganske få timer, og når det er sket, er der ikke meget at komme efter, foruden endnu en gennemspilning. Mindre børn i voksent selskab vil sandsynligvis kunne blive fint underholdt i et par timer eller tre, men som spil er The Penguins of Madagascar - Dr. Blowhole Returns Again! en meget blød mellemvare i konkurrence med langt bedre børnetitler på markedet.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.