| Positivt | Negativt |
| Masser af værdi for pengene Storstilet actioneventyr Utroligt fængende Lækker teknisk kant – især på Ghost of Sparta Enestående mulighed for at prøve to af PSPens bedste titler på den store skærm | Chains of Olympus kan godt virke lidt stift til tider Trods alt ikke SÅ forskelligt fra originalerne Quicktime events kan godt være frustrerende |
Med God of War fik Sony endelig et actioneventyr, som i ordenes egentlige forstand var ”larger than life”. En fuldstændigt overstadig serie af fortællinger, hvor overlegne Kratos uddeler så mange blodige øretæver, at man nærmest tror, det er løgn. Nu vender han tilbage på PS3. Denne gang sker det i en HD-genudgivelse af de to titler, som tidligere har glædet os på PSP. Bered dig på at indtræde på slagmarker af guddommelige dimensioner.
I den efterhånden længere serie af genudgivelser til HD-format er man nu nået til at støve de ellers ikke alt for gamle God of War-spil af. Det er først sket i en samling med titlerne fra PS2, og nu får de to tidligere PSP-spil en lækker overhaling. Der er naturligvis tale om titlerne Chains of Olympus samt Ghost of Sparta. Begge spil bliver leveret i deres oprindelige pragt og er ydermere pumpet helt op til at fungere på det nyeste hardware. Det er en lille kærlighedserklæring udført af folk, som tydeligvis har fuldstændigt styr på kildematerialet.
Spillene blev oprindeligt ganske fint føjet ind i den store kronologi, hvor Chains of Olympus optrådte som en prolog til det oprindelige God of War, og Ghost of Sparta agerede trappetrin mellem etteren og toeren. Hvor overførslen af de to rene Playstation 2-titler virker helt ligetil, sad jeg med en anelse mere bange anelser med disse to. Det oprindelige format med sin forholdsmæssigt væsentligt mindre skærm og deraf færre muligheder, synes ikke åbenlyst til at blive blæst op på den store skærm. Heldigvis blev mine bange anelser gjort til skamme.
Fra mit første øjeblik i Chains of Olympus følte jeg mig hjemme. Man bliver kastet direkte ned i kamp mod perserne, og ikke mange minutter er passeret, før man er i gang med første bosskamp mod en gigantisk basilisk. Man føler ingenlunde, at man sidder med en udvandet version, som blot har fået større proportioner. Nej, det her er God of War, som det bør være sig. Det er indtagende, fængende og så røvfyldt med action, at man nogle gange lige skal huske at trække vejret.
Overførslen er sket mindst lige så vellykket med Ghost of Sparta, hvor man sågar får glæde af, at man sidder med et spil, som i sin kerne er af nyere dato. Med det sagt så er et fællestræk for begge titler, at de begge har holdt sig uhyre godt. Det skyldes naturligvis også den minutiøse arbejdsindsats, som tydeligvis er gået til at overføre begivenhederne så naturligt som muligt -digital brik for brik.
Det her er et action-eventyr helt ind i sit hårdtpumpende hjerte. Som antihelten Kratos hopper man atletisk rundt, mens man svinger de to kæder med klinger tilknyttet, der er fastspændt hans håndled. To typer angreb, et forsvar kombineret med lidt let magi giver en sjældent set tilfredsstillelse, når først tingene er kørt helt op i gear. Kampene er utroligt flydende, og kontrollen er så stram, at man hurtigt glemmer alt om controlleren i hånden. Den er blot en forlængelse af din egen frydefulde
destruktive fremfærd.
Som noget nyt på Playstation 3 kan man nu også kaste sig undvigende ved hjælp af det højre joystick. Det er en enkel tilføjelse, som dog føles helt naturlig og kærkommen. Man har ydermere valgt at sparke muligheden for 3D med i pakken. Ikke at det tilføjer noget gameplaymæssigt, men især i de store åbne scener må man indrømme, at det ser ganske fortryllende ud. Det bliver dog i længden anstrengende for øjnene, fordi spillet foregår i et så opskruet tempo, og begivenhederne ofte kan blive meget koncentrerede.
Den her pakke er et af de bedste eksempler på en oppudsning af en ældre titel. Det er sket med fuld forståelse for originalerne, men samtidigt med en iver efter virkeligt at udnytte det hardware, man sidder med. Både grafisk og lydmæssigt er det over middel, og især Ghost of Sparta er til tider nærmest bjergtagende. Har man ikke allerede prøvet dem på PSP, så bør der ikke være meget betænkningstid. Og selv om man har, så er det faktisk stadig et gensyn værd.










