Score: 2
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Lyn og torden!
Kampe uden taktik
Kedelig historie
Ringe grafik
Køb Thor: God of Thunder hos vore partnere:
 

I Danmark er Marvels fortolkning af den nordiske mytologi i form af tegneserien Thor ikke særligt udbredt – og det med rette, for det er i sandhed svært at acceptere andet end det vi kender fra den rigtige mytologi eller, for nogens vedkommende, fra Peter Madsens Valhalla. Med superhelte-filmen Thor fik vi dog alligevel en let fordøjelig introduktion til Marvels Thor-univers, og det samme forsøger spillet at give os.

Ligesom konsol-udgaverne så følger spillet ikke filmens handling. Vi får i stedet en noget simplere fortælling (med en alvorlig mangel på Natalie Portman). Man efterlades hurtigt med det indtryk, at historien blot er der, for at forklare de endeløse kampe mod jætterne. Der er nemlig tale om et action-spil, af den slags hvor det desværre virker bedst blot at hamre løs på knapperne. Thor kan ganske mange tricks med sin hammer, og som tordengud kan han da også påkalde en smule lyn og torden - men i sidste ende betyder det ikke meget hvilket angreb du bruger. Det er den helt centrale årsag til, at spillet lynhurtigt bliver hamrende kedeligt (*fnis* "hamrende"! - Red).

Det hjælper heller ikke på indlevelsen, at grafikken er mudret og farveløs, med scenerier bestående af triste snelandskaber med alt for mange identiske elementer. Når man så tilmed skal trækkes med umulige kameravinkler og ringe figuranimation, så er det altså svært at finde gejsten.

Thor til 3DS er ikke meget andet end et sørgeligt forsøg fra Sega på at tjene penge på et spil, de allerede én gang har fået dårlig omtale af. En konvertering til 3DS har ikke på magisk vis forbedret spillet, og selvom det egentlig følger en skabelon som tilsvarende action-spil har haft succes med, så bliver det aldrig rigtigt sjovt.

Jeg ville personligt have foretrukket et spil der fortsatte hvor filmen slap, eller på anden vis var tæt forbundet med filmen. Tænk blot, hvis disse ofte kritiserede film-spil var instrueret af samme instruktør som den film der skal sælge dem. Vi så det tilbage i 2005, hvor Peter Jackson arbejdede tæt sammen med Michel Ancel om King Kong-spillet. Det var et virkeligt godt film-spil, men selvom det blev positivt modtaget, så kender jeg ikke til spil, der har forsøgt at gentage succesen. Ærgerligt.

Gamesector Frarder

Om Jimmy Marcus Larsen