| Positivt | Negativt |
| Varierede puzzles Fin grafik og lyd | Monoton action Ujævn sværhedsgrad Den gamle stemning er lidt forsvundet |
De kritikerroste DeathSpank-spil har fået en efterfølger, The Baconing, der præcist som sine to forgængere også har DeathSpank i den absolutte hovedrolle. byder på et hack’n slash-præget gameplay tilsat puzzles og diverse quests, men for kendere af serien er der desværre ikke så meget nyt at komme efter.
Historien i The Baconing er egentlig så ligegyldig for spillet, at man burde springe over at berette om den. Du får den alligevel: Deathspank kommer ved et uheld og i sin kedsomhed til at fremstille en ond kopi af sig selv, AntiSpank, og det er nu Deathspanks opgave at sejre AntiSpank og derved bringe freden tilbage i Spanktopia. Mere er der egentlig i ikke i det!
The Baconing minder uhyre meget om sine forgængere. Du styrer DeathSpank, som forsøger at finde rundt i labyrinterne, mens han slagter den ene fjende efter den anden. Hack’n Slash er bestemt det helt rigtige udtryk at beskrive spillet med, og det kan hurtigt forekomme som en repetitiv handling, når man for tolvhundredeogtoogtyvende gang slår en fjende til plukfisk. I forhold til DeathSpank-spillene har man denne gang mulighed for at bruge et skjold til at “vifte” fjenderne væk med, men det tilføjer dog ikke noget særligt til gameplayet, og faktisk brugte jeg det kun sjældent.
Ud over hack’n slash-delen er spillet også en god blanding af RPG og puzzle. Undervejs kan du løse en masse forskellige quests samt en hel række puzzles, der brillierer ved at være meget varierede – og til tider pænt udfordrende. Kampdelens sværhedsgrad er steget og virker langt fra i så god balance som i forgængerne, og man føler sig af og til “uretfærdigt behandlet”. Som i et “rigtigt” RPG kan man også i The Baconing finde masser af “loot” rundt omkring, bl.a. en hel masse forskellige våben. Co-op er et af tidens modefænomener, og det er der såmænd også bliver plads til – for to spillere men desværre kun lokalt, hvilket er lidt ærgerligt.
Grafisk er spillet ganske fint med. Det ligner meget sine forgængere, og dertil er lydeffekter og dialog også over middel. Kender man de gamle spil, vil man støde på flere genkendelige karakterer fra disse, men derudover er der ikke det helt store sus i The Baconing. Den skæve humor er ikke så skarp som tidligere, hvilket var en af de “gamle” spils styrker. Alt i alt er Baconing et rimeligt forsøg i action/RPG-genren, men det kommer aldrig helt op at ringe. Spillets variation i forhold til puzzles og quests vejer ikke helt op for den monotone kamp-del, og jeg vil anbefale dig at prøve demoen, før du eventuelt køber.
Loading ...
