| Positivt | Negativt |
| God variation af våben og fjender Fed action Flot og teknisk gennemført | Lidt kort Ikke meget nytænkning |
| Køb Resistance 3 hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
90 procent af jordens befolkning er udslettet. Den kimære virus, som ramte Tunguska i 1908, har langsomt bredt sig og rejst sine mutanthære, der langsomt men sikkert har presset menneskene i defensiven. Tredje udspil i Resistance-serien er på gaden, og i dette udspil skinner den grå håbløshed endelig helt igennem. I denne alternative virkelighed er heltemod blot en kortvarig glæde, hvor man mod forventning er undsluppet med livet i behold.
Vive la Rèsistance!
Dette tredje udspil samler tøjlerne op efter toerens lidt overraskende afslutning. For ikke at spolere denne for folk, der endnu ikke har hygget sig med hele trilogien vil jeg blot sige, at vi denne gang har en ny hovedperson som omdrejningspunkt. Insomniac Games lancerer her Joseph Capelli (som kendere af serien vil huske fra sidste udspils afslutning). Han er en miskendt stakkel, der sammen med sin familie kæmper en hård kamp mod kimære dødspatruljer. Et fragilt liv i skjul konstant på grænsen til opdagelse og død.
Det her er et FPS med alle sejl rejst. Man kan mærke, at udviklerne nu endelig er kommet helt ind under huden på genren. Der er action nærmest fra første sekund, og man drives på klassisk vis direkte ind i en desperat dødskamp, hvor man ikke har mange sekunder til omtanke. Man har valgt ikke at lefle til nytænkning, i stedet søsætter man en historiebåret kampagne, som langt hen ad vejen føles vedkommende. Det er håndbåret af filmisk storhed, med passende mellemsekvenser og storladen musik.
Starten ser os selvfølgelig jaget bort fra vores ”sikre” skjulested. Fjenderne skyller bogstaveligt talt ind over dørtrinnet, og vi har ikke lang tid til at lære styringen at kende. Heldigvis er det meste her gammelkendt, og snart styrer vi Joe rundt, som havde vi været bekendte længe. Nye våben byder sig løbende til og tilbyder nye indgangsvinkler til den spirende modstand. Netop disse er et af spillets helt store helte – variationen er slående, og de heraf afledte taktiske indgangsvinkler ligeså. Især våbnenes sekundære muligheder er intrigante, inden længe kan man montere automatiske maskinkanoner, skyde gennem vægge og låse sine skud fast på en given fjende.
I modstrid med den generelle Halo-tendens kan man her samtidigt bære rundt på samtlige af spillets udvalg af tilgængelige spil. En fin påmindelse om, at det trods alt kun er et spil, og at naturens mere ærgerlige love snildt kan ophæves her. Den flotte variation imellem våbnene, den begrænsede mængde af ammunition og ikke mindst de mange fjender gør sjovt nok, at man sjældent ender ud med at bruge samme våben konstant. Fjenderne er nemlig varierede, og det, at man konstant er presset, gør, at man bliver nødt til at variere sin egen indgang til kampene.
Kampagnen er en højspændt, underholdende affære, der desværre blot har små seks timers intensivt spil at byde på. Heldigvis kan man invitere en ven til at deltage i begivenhederne i splitscreen, hvilket spillet fint understøtter. Det giver en ekstra dimension, mens man opmuntrer hinanden og forsøger at støtte op, mens modstanderne ihærdigt omringer én. Online kan man ydermere kæmpe mod 15 andre i klassiske variationer over team deathmatch, capture the flag, og hvad vi ellers er vant til fra den front. Det fine udvalg af våben samt nogle rigtigt gode baner gør også denne del attraktiv.
Teknisk er det en rigtig flot titel, som flot formår at fange situationens desperate alvor. Baggrundene er såvel varierede som detaljerede, og banerne er glimrende bygget op, så de giver både modspil som medspil. Her er et hav af partikeleffekter, hvoraf mange virker som om, de er tilføjet for at give ekstra dybde til de 3D-effekter, som spillet naturligvis også understøtter. Denne del giver i øvrigt fin dybde, men dog på bekostning af en del sløring af det, der sker tæt på. Lydsiden er professionel, både når det gælder toner som tale.
Resistance 3 er en kompetent titel, som på ingen måder genopfinder genren. Det er gennemarbejdet, flot og fængende. Begivenhederne er konstant hektiske, og man føler sig som en lille brik i et meget større spil. Levetiden er måske lidt begrænset, og man kunne altså godt have håbet på, at Insomniac trods alt havde tænkt lidt ud af boksen. Med det sagt, så vil elskere af genren helt unægteligt straks føle sig både hjemme samt godt underholdt her.
Loading ...
