Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Gode boss-kampe
Afvekslende railshooter-sekvenser
Svag grafik
Det meste af spillet er ensformigt
Ikke den store sammenhæng banerne imellem
Køb Green Lantern: Rise of the Manhunters hos vore partnere:
 

Aaaah, der er nu ikke noget som en god filmlicens oversat til spil. Det skulle da lige være en gang blindtarmsbetændelse eller en rodbehandling. Sådan har det i hvert fald været længe. Det er dog blevet bedre de senere år, og Batman har formået for alvor at sætte sådanne spil på listen over deciderede toptitler. Men Green Lantern er ingen Batman…

Space cops
Green Lantern – Grønne Lygte – er en amerikansk superhelt, der får sin kraft fra en ring, der kan kreere stort set alt, han kan forestille sig. Tænk Gammelpots vadsæk på speed eller måske snarere syre. Hvilket selvfølgelig fordrer, at du kender Gammelpot. Men jeg fjerner mig fra emnet… Ringen har udvalgt jagerpiloten Hal Jordan som sin nye bærer, efter at dens tidligere herre Abin Sur afgik ved døden. At bære ringen gør en til medlem af et intergalaktisk politi bestående af 3600 ’grønne lygter’, der sammen skal forsøge at holde styr på galaksens utallige planeter og livsformer.

Den gule fare
De grønne lygter drives af den grønne farve, der kanaliserer viljestyrke, mens deres fjende Krona er blevet fristet af gul, som er frygtens farve. Åbenbart. Hvis man er vant til superhelte som Spider-Man og Batman, så skal man lige forberede sig på en større omstilling her. Green Lantern er helt ude på overdrevet med voldsomme kræfter og intergalaktiske rejser. Man flyver vist bare mellem planeterne, når man har sådan en ring.

Jeg har ikke set filmen, men spillet er en standard hack’n’slash-oplevelse tilsat nogle railshooter-baner for variationens skyld. Variation er ellers ikke det, der er mest af i Rise of the Manhunters. Man styrer Green gennem forskellige små områder, der skal ryddes for fjender, hvorefter man kan hoppe videre til næste lille område. Det vil sige, at man kun rykker fremad, og at verden ikke opleves som særligt sammenhængende, men mere som en række små træfninger i hver sin arena.

Level up
Undervejs lærer man sin lygte bedre at kende, hvilket lidt mere jordnært formuleret betyder, at man stiger i levels og får nye evner til brug i kamp. Der er faktisk en hel del, og kampene kan godt blive ganske gode – især de mange bosskampe. Man har/får pisk, hammer, uppercut, maskingevær, miner og meget andet til rådighed.

Det er især manhunters, man slås mod. Det er robotter, og på en eller anden måde minder det mig om Ninja Turtles at baske manhunter efter manhunter efter manhunter. Jeg er ikke sikker på, om det er meningen, at spillets setting skal virke komisk, eller om det er ufrivilligt (hvilket jeg frygter), men i hvert fald virker det mest som et børnespil, selvom der står 12 år på æsken. Stemmerne er også meget overdrevne.

Railshooter-banerne, giver noget af den afveksling, man savner i resten af spillet. De er ganske underholdende. Der er i hvert fald fart over feltet. En anden ting, der giver et afbræk i spillets rytme, er de små puzzles, der skal løses fra tid til anden. Hack’n’slash-spil som dette skal helst spilles i co-op, og det kan man da heldigvis også – både on- og offline. Til gengæld får spiller 2 ingen achievements/trophies. Det er simpelthen noget sjusk.

Rise of the Manhunters fungerer bedst i boss- og miniboss-kampene, hvor der nogle gange virkeligt kommer fart over feltet, og i flere tilfælde får man faktisk en udfordring her, selvom spillet overordnet set er relativt nemt. Det kan dog ikke for alvor veje op for, at udviklerne mange steder stadig er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det gælder også grafisk.

Jeg er ikke helt klar over, hvor stort et navn Grønne Lygte egentlig er i Danmark. Men med en halvslatten film og et spil på det jævne er det nok ikke lige i 2011, at han får sit store folkelige gennembrud her i landet og træder op i nærheden af Superman, Batman og Spider-Man. Ærlig talt har jeg ud fra min oplevelse med den grønne lysetænder heller ikke den store tiltro til, at ideen er god nok til, at det nogensinde sker, selvom jeg godt ved, at han har været populær nok til at blive udgivet på dansk. I hvert fald er her et spil, der kun henvender sig til fans. Fans, som udgiverne godt kunne have behandlet en tand bedre.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.