Xenoblade Chronicles

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Medrivende historie Interessant setting
Solidt kampsystem
Endelig et rigtig godt JRPG
50-60 timers spil
Sløvt kamera
Køb Xenoblade Chronicles hos vore partnere:
 

Lad os bare være helt ærlige: Der er mange, rigtigt mange endda, der mener, at Nintendo Wii-konsollen har haft sin storhedstid, og at den så småt er ved at være en død sild – der kommer ikke voldsomt mange eksklusive titler (af nævneværdig kvalitet) til konsollen længere, og de fleste gamere er nok begyndt at kigge frem mod næste generation af Nintendo-magi. Men bedst som man skulle til at pakke sin Wii væk, kommer Xenoblade Chronicles, og det puster højest overraskende nyt liv i det gamle apparat!

Bejler til årets rollespil

Xenoblade Chronicles er et klassisk japansk konsolrollespil – og det er et særdeles veldesignet et af slagsen. Til de forrige generationer af spilkonsoller har vi vadet i den slags spil helt op til knæene, men det ser lidt sløjere ud nu til dags, hvor der er blevet noget længere mellem rollespil med neurotiske manga-teenagere i hovedrollen. Derfor er det superskønt at få fingre i et spil som Xenoblade Chronicles, der let kan gå hen og vise sig at være det bedste Nintendo Wii-spil i årevis.

Spillet foregår i en verden, der er bygget op omkring to gigantiske robotguder, der siden tidernes morgen har stået frosset sammen i et evigt favntag, som de tog under en kamp for årtusinder siden. Nu udgør de to gigantiske robotter, Bionis og Mechonis, hvert sit kontinent. Vores unge hovedperson, Shulk, bor med Hom-folket på Bionis, og de er under intense angreb fra de ”onde” indbyggere på Mechonis, der sender horde efter horde af altødelæggende kamprobotter mod Bionis. Disse kamprobotter er nærved umulige at stoppe – med mindre man besidder det legendariske våben ”Monado”, en form for gunblade, der sjovt nok netop er faldet i Shulks hænder...

Plottet i spillet er forbløffende velskrevet og ikke mindst velfortalt. Shulk får naturligvis følgeskab på sin rejse for at skabe fred og ikke mindst for at lære mere om Monado, af en række følgesvende – både gamle venner og barndomskammerater, ungdomsforelskelser og ikke mindst nye allierede, som dukker op og hjælper Shulk i kampen mod Mechonis. De forskellige karakterer er en smule karikerede og klichefyldte – som de så ofte er i japansk designede rollespil. Men de har masser af liv og personlighed – ikke mindst takket været det glimrende engelske stemmeskuespil.

Som du sikkert allerede har gættet, så er det specielle landskab og den anderledes setting med to gigantiske robotter, en vigtig del af oplevelsen i Xenoblade Chronicles. Heldigvis lever grafikken helt op til den specielle setting, og resultatet er, at spillet er et af de teknisk bedst udførte og smukkeste Nintendo Wii-spil, vi har spillet i lang tid – okay, det siger måske ikke så meget, men variationen i omgivelserne og opfindsomheden i omverdenens design fortjener under alle omstændigheder masser af ros.

Selve handlingen er ganske lineært opbygget, men den er krydret med masser af ekstra ting at tage sig til undervejs, hvilket er med til at ”sløre” det ellers meget lige handlingsforløb. Der er massevis af sidemissioner, folk at snakke med, monstre at slå ihjel for at tjene penge og finde udstyr og en stor verden at udforske. Det er alt sammen med til at udbygge spillets karakterer og ikke mindst styrke eller udbygge forholdet imellem dem.

Xenoblade Chronicles har et smart og ganske velfungerende kampsystem, der nærmest blander det klassiske trækbaserede system, som alle JRPG-fans kender fra serier som Final Fantasy, med en form for real time. Ved at logge fast på en fjende angriber din karakter automatisk fjenden, så længe du er inden for effektiv angrebsafstand. Det vil sige, at du kan bruge din tid på at bevæge Shulk og vælge hvilke special moves, der skal udføres.

Dette kampsystem er på en gang yderst simpelt at gå til og lære, men på samme tid har det facetter og nuancer nok til at holde kampene friske og udfordrende. Idet nogle af dine special powers kun fungerer, når du angriber fjenderne fra enten siden eller ryggen, skal du konstant manøvrere med Shulk for at bringe ham i en gunstig angrebsposition til den næste special power, der er klar. At kombinere disse special powers, eller ”arts” som de hedder i spillet, for at maksimere udbyttet af dem, er en vigtig del af en vindende taktik – især mod nogle af de mere besværlige fjender. En sidste ting at holde øje med er en ”party-måler”, der fyldes op under kampene og efterfølgende kan anvendes til forskellige combo-angreb, hvilket giver dig endnu flere taktiske strenge at spille på.

Når nu vi snakker kampe og kampsystem, er det værd at snakke lidt om kontrollen. Shulk styres med wiimote og nunchuck, og ser man bort fra et lidt gumpetungt kamera, så fungerer kontrollen faktisk let og upåklageligt. Det er klart optimalt at spille med en classic controller, men har man ikke den, så er kontrollen faktisk stadig velfungerende. Eneste klage er, at det er lidt bøvlet at dreje med kameraet, fordi man skal holde en knap nede og så rotere med det – hvilket det gør meeget langsomt.

Det mest imponerende ved Xenoblade Chronicles er den enorme dybde, som spillet byder på. Man kunne måske, med risiko for at få en flok vrede Nintendo-fans på nakken, påstå, at det ikke lige var på Nintendo Wii, man forventede at finde et så stort, dybt og omfangsrigt rollespil. Men det er, hvad Xenoblade Chronicles er – kampsystemet har et væld af facetter og muligheder, omgivelserne indbyder til timevis af udforskning, og der er sidemissioner og personer nok til at gøre både Cloud Strife og Squall Lionheart forpustede.

Det visuelle design og omgivelsernes rigdom er nok det mest imponerende ved Xenoblade Chronicles. Der er masser af variation mellem de forskellige scenerier, og hvert eneste område har masser af steder at udforske. Okay, det er stadig en Nintendo Wii, der trækker læsset, så det er begrænset, hvor kønt det kan være, når man kommer for tæt på fjender eller stationære objekter, og sammenlignet med nogle af de store rollespil som Fable III eller Final Fantasy XII kommer Xenoblade Chronicles naturligvis også til kort – i hvert fald grafisk. Men det ændrer ikke på, at set i forhold til andre Nintendo Wii-spil, så er Xenoblade Chronicles en pragtpræstation.

Med tæt på 60 timers kvalitetsunderholdning (i vores første gennemspilning) er der rigeligt af spil for pengene i Xenoblade Chronicles, især hvis du ikke bare render lige igennem de centrale missioner, der bringer handlingen fremad. Nyd spillet og tag dig god tid til at opleve alle de mange aspekter og finurligheder i det fantastiske univers, Xenoblade Chronicles byder på. Spillet har på mirakuløs vis genoplivet vores kærlighed til japansk udviklede rollespil – en kærlighed som en række middelmådige udgivelser i de sidste par år ellers har gjort iskold. Med Xenoblade Chronicles er genren igen i kosmisk balance, og vi tør pludselig glæde os til det næste JRPG!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).