| Positivt | Negativt |
| Fantastisk lydside Medrivende dystopisk verden Solid historie God action Mange løsningsmodeller | Loadtider |
| Køb Deus Ex: Human Revolution hos vore partnere: | |||
 |  |  | |
Sikke en møgsommer vi har haft i år. Hvis man overhovedet kan anvende ordet ”sommer” om den serie af skybrud, vi har været udsat for. Men nu er der gode nyheder! Med det længe ventede Deus Ex på spilhylderne kan vi hermed officielt åbne op for et fantastisk efterår, der bestemt står i gamernes tegn. Der er rigtigt mange store og spændende titler på vej, og det første er naturligvis netop Deus Ex: Human Revolution, der har sneget sig ind ad vores bagdør.
En klassiker er genfødt
Tidsmæssigt befinder vi os 25 år før det originale Deus Ex. Nærmere bestemt i Detroit anno 2027 – midt i en fantastisk veldesignet cyberpunk-verden, der oser af inspiration hentet fra de absolut mest epokegørende og klassiske cyberpunk-fortællinger som Blade Runner og Neuromancer (og tør man undlade at nævne kulthittet Syndicate?). Selv om vores hovedperson, med det gode danske navn Adam Jensen, for nyligt er blevet smidt ud af Detroit SWAT efter en uheldig skudepisode, lader han stadig til at have lidt held i sprøjten. Han er nemlig blevet ansat som sikkerhedschef i Sarif Industries – en mega-koncern, der ud over diverse hemmelige projekter for forsvaret også arbejder på at udvikle ”biomechanical augmentations”, mekaniske kropsmodifikationer, der kan gøre mennesker stærkere, hurtigere, mere præcise og klogere. Da vi befinder os mange år før det originale Deus Ex er nano-modifikationer endnu ikke muligt, og generelt er det kun meget få mennesker i det dystopiske verdenssamfund anno 2027, der er blevet modificeret, og det er generelt ikke velset at modificere sin krop eller udskifte sin menneskelighed med maskineri.
Men det ønsker Sarif Industries at gøre noget ved, og på aftenen, hvor de skal holde en stor præsentation, der vil ændre verdenssynet på biomekaniske modifikationer af mennesker, bliver deres hovedkvarter angrebet af toptrænede lejesoldater. Til trods for en heroisk indsats fra Jensen, ender angrebet i en regulær katastrofe. Adam tilbringer seks måneder på hospitalet og overlever kun, fordi Sarif vælger at udskifte en stor del af hans krop med de, i offentligheden, så forhadte biomekaniske modifikationer.
Med en krop proppet til bristepunktet med cutting edge militærteknologi er Adam Jensens mission mere end lysende klar fra starten af spillet: Der er noget pilråddent ved hele situationen – angrebets timing, og hvor let terroristerne kom ind i Sarifs hovedkvarter, og så er der naturligvis også en personlig gæld, der skal betales. Faktisk er der ikke ret meget, der giver mening for den kære Adam, så han begiver sig ud på de neonoplyste gader for at finde svar…
Det hele er op til dig
Human Revolution er, som sine to Deus Ex-forgængere, et imponerende stykke spilhåndværk, der som de andre Deus Ex-spil kombinerer elementer af stealth, action og rollespil – alt sammen pakket flot ind i en af de meste stemningsfulde og levende cyberpunk-verdener, vi har oplevet i et computerspil. Det er i perioder til at tabe både næse og mund over.
Spillet er grundlæggende en relativt åben first person shooter, hvor du i nogle afgrænsede bymiljøer får fri adgang til at forsøge at løse dine missioner på din helt egen måde. Hvis du tænker uden for rammerne, er der stort set altid mindst en eller to alternative løsningsmodeller på et givent problem. Står et gnavent bandemedlem f.eks. i vejen for din videre færd, så vil den åbenlyse indskydelse være at ventilere hans brystkasse med en serie 9mm brede huller – men er du mere til stealth, kan du måske snige dig forbi ham i skyggerne eller via en luftkanel. Er du mere opfindsom, er der måske en vej over hustagene – eller hvad med at hacke dig vej ind i en bygning og se, om der skulle være en dør forbi ham? Vil du virkelig ud og prøve alternative ruter, kan det være du kan stable kasser op, så de danner en trappe over det hegn, som du passerede i den anden gyde? Du bestemmer selv, og alt efter hvilken spillestil, der passer dig bedst, kan du modificere Jensen til at passe den.
Jensen har nemlig en lang række ”augmentations”, som man kan forbedre ved hjælp af de erfaringspoints, man tjener ved at skyde fjender og løse missioner. Er man mest til alternative ruter forbi fjenderne, kan man forbedre Jensens evne til at springe højt (og endda lande med en indbygget faldskærm). Vil man hellere snige sig forbi fjenderne, kan man forbedre hans stealth-muligheder, gøre ham tæt på usynlig og få hans sensorer til at holde øje med, hvordan fjenderne opfatter situationen. Er man mere hjemmeværnstypen, der bare godt kan lide at holde sin aftrækker i bund (og spise wienerbrød og drikke Ceres Royal… men det kan man desværre ikke i spillet til trods for, at der er dåseøl med), så kan man også forbedre Jensens kampfærdigheder. Det er igen helt op til dig.
Idet missionerne har så løs en struktur, så er der naturligvis også mange forskellige veje at følge gennem spillet. Ikke mindst fordi der er en hel del sidemissioner, som du kan vælge at snuppe for at samle trophies (hvis man spiller på en platform med sådanne) og de obligatoriske XP. At gennemspille hele historien i Human Revolution er en tilfredsstillende lang affære – i nabolaget af de 25 timer, og til trods for at spillet desværre ikke byder på multiplayer, så er der masser af trophies at jagte i konsolversionerne og tre forskellige sværhedsgrader at teste sig selv mod. Med andre ord er der mere end nok cyberpunk for skillingerne.
Nu hvor snakken er ved cyberpunk, så er det naturligvis en vigtig del af spillet – ikke kun i det grafiske udtryk og i spillets missioner, men også i Adam Jensens omgang med computere. Faktisk sker det yderst sjældent, at han låser en PC eller en dør op normalt. Mens det er muligt for den omhyggelige og snedige spiller at finde og opdage forskellige personers password og dørkoder, så er det langt mere sandsynligt, at du vil komme til at hacke PC’er, sikkerhedssystemer og døre i vildskab. Og heldigvis involverer hacking et ganske morsomt og veldesignet minispil, hvor du skal ”snige” dig gennem systemet og overtage forskellige nodes, før systemet opdager, hvad der er på færde og begynder at beskytte de forskellige nodes og smide dig af systemet. Du kan få ekstra hjælp af ”nukes” og virusser, som du kan finde eller købe, eller du kan vælge at købe Jensens augmentations op, så han bliver en bedre og mere diskret hacker.
Gung-ho løsningen
Det kan naturligvis ikke undgås, at det kommer til ildkamp – heldigvis da, for kampene i Deus Ex er forbløffende fede. Der er en særdeles velfungerende cover-mekanik, hvor Adam klæber til vægge og anden dækning, hvorfra han kan dukke frem og tage sigtede skud, eller bare spraye kugler blindt omkring sig. Han kan desuden lave hurtige ryk fra dækning til dækning, hvilket ikke kun er hjælpsomt i kamp, men også i forsøg på at snige sig forbi vagter og kameraer.
Kampene virker strømlinede og intense – selv om de godt kan være særdeles svære. Adam har en række våben at vælge imellem, og her er der tale om lutter klassikere. Revolvere, pistoler, maskinpistoler, automatrifler, snigskyttegeværer, panserværnsvåben og et væld af forskellige granater er blot forretten på det arsenal, Adam kan slæbe rundt på – hvis man ellers kan få plads til alt det rare isenkram i hans inventory, blandt alle de andre ting, han kan samle op, såsom medicin, modifikationer, ammunition, alkohol og så videre. Flere våben kan opgraderes med modifikationer som speed loadere, lasersigte eller panserbrydende kugler for større ”effekt” på målet.
Det eneste, der kan irritere mig ved Human Revolution’s ellers så glimrende action, er de helt malplacerede boss-kampe, der af uforklarlige årsager har sneget sig ind i spillet. De bryder helt med spillets eller så veldesignede stil, hvor der altid er flere løsninger på et problem. Flere af bosskampene er lige på og hårdt med en boss, der pumper bly efter dig, mens du spæner fra dækning til dækning. Det virker helt malplaceret med noget så klodset og uraffineret i et spil, der ellers byder på så sofistikeret et missionsdesign. Og så er der lige problemet med slutbossen, der i den grad har glaskæbe og dør alt for let.
Det gennemførte dystopia
En stor del af nydelsen ved Human Revolution er den yderst veldesignede spilverden og de mange personer, som man møder i den. Der er vitterligt time efter time af fantastisk stemmeskuespil i spillet og massevis af fantastiske scenerier at udforske og opleve – de giver næsten med det samme den helt rigtige Blade Runner-stemning, og det er præcist den, man skal have helt ind under huden, når man spiller et så gennemført cyberpunk-spil som Deus Ex.
Musikken er også i en regulær superliga for sig. Den er komponeret af Michael McCann, der har skabt en helt fantastisk lydkulisse til spillets dystre neonoplyste gyder. Faktisk er hele lydsiden suveræn. Stemmeskuespillet er hele vejen igennem af højeste kaliber – Adam Jensens rustne Clint Eastwood-agtige stemme leveres af brancheveteranen Elias Toufexis, der har været involveret i stemmeskuespillet i de fleste Assassins Creed-spil. Og han gør det godt. Rigtig godt endda, præcist som de andre stemmeskuespillere, der puster liv, men også sørgmodighed, håbløshed og desperation ind i den i forvejen mørke og dystre spilverden.
Er Deus Ex så det perfekte spil at starte sit spilefterår med? – nej ikke helt, men det er tæt på. Kun et mulehår fra faktisk. Problemerne med boss-kampene er til at overskue, for når sandheden skal frem, så fylder de meget lidt. Værre er det, at spillet faktisk har lidt for mange og lige et par sekunder for lange loadtider. Det bryder i hvert fald min rytme en del (ja, jeg har masser af rytme, når jeg spiller – men også KUN når jeg spiller). Desuden kan jeg ikke helt forstå logikken i spillets inventory – ammunition fylder af h****** til, hvis man ønsker at slæbe mere end et våben, men det er aldrig til at forudse, hvilket våben man kan finde ammunition til på en mission, så for en sikkerheds skyld tager man mere end et med, og så er hele Adams inventory fyldt op, allerede før han træder ud ad døren.
Men lad ikke de små ridser i lakken afskrække dig. Deus Ex: Human Revolution er en fantastisk start på efteråret – efter Deus Ex: Invisible War-”skuffelsen”, så er Human Revolution meget bedre, større og medrivende, end vi havde turdet håbe på. Så nok snak – mere handling! Slagt Pondus og køb dit eget eksemplar af Human Revolution i dag. Det kan kun gå for langsomt.
Loading ...
