Den 19. september er det den internationale ”Talk like a pirate”-dag, og der findes vel næsten ingen bedre lejlighed til at søsætte et vaskeægte piratspil, der lader dig hærge og plyndre til lands og til vands i 1700-tallets Caribien. Er det dig, der skal forene alle sørøvere og krone dig selv som piratkonge?
24 år og en hel flaske rom
Engang for længe, længe siden, før Al Gore opfandt internettet, var der en mand, der hed Sid Meier som lavede et action/adventure-sørøverspil; ”Sid Meier’s Pirates”. Spillet blev et kæmpehit, som blev oversat til ikke mindre end 10 forskellige platforme. Siden da har både Sid selv og andre forsøgt sig i samme farvand uden at få den helt store succes. Men hvorfor er det egentlig, at vi bruger spalteplads her på at træde vande i en gammel sørøverhistorie fra da morfar var ung? Fordi Pirates of Black Cove er endnu et sørøverspil, hvor Sid Meier’s oldgamle spil har været så stor en klods om træbenet, at Black Cove ender som en usædvanlig trist og kedsommelig affære, på trods af masser af gode intentioner.
Men før vi lader Black Cove gå planken ud, så lad os starte med det positive. Først og fremmest er det et hamrende flot spil. Spillet er holdt i klare flotte farver og en karikaturstil, der leder tankerne hen på nogle af de mange animationsfilm, der er oppe i tiden. Solen glitrer i Caribiens azurblå vand, og pirater og andet godtfolk render rundt i farvestrålende kostumer. Spillet prøver på intet tidspunkt at tage sig selv højtideligt, og det er derfor spækket med mere eller mindre vandede sørøvervittigheder og fjollede indslag. Førstehåndsindtrykket er udelukkende positivt, og man sidder på kanten af stolen i spændt forventning om at komme i gang med løjerne. Men så er det, at skuden synker. I stedet for at skabe sit eget sørøvereventyr, så har udviklerne fra Nitro Games valgt at kopiere hele spilideen direkte fra Sid Meier’s klassiker. På den måde kommer det til at stå lysende klart, at det, der kunne henrykke og begejstre dengang, absolut ikke holder 24 år senere.
Med papegøje og træben
Dit mål i spillet er at forene Sørøvere, Pirater og Fribyttere til en samlet piratnation og blive kronet som piratkongen over dem alle. Det gør du ved at udføre missioner for hver af de tre nationer. Missioner, der stort set alle foregår efter samme simple opskrift, hvor du enten skal sejle ud og sænke nogle skibe eller sætte en pirathær i land for at tæve nogle fjender. Det hele foregår i, efterhånden standard, real-time-perspektiv, hvor det hele ses lidt fra oven. Desværre indeholder både søslag og landmissioner samme grundlæggende egenskaber; de er primitive. De er absurd nemme. De er kedelige, og de tager uhyggeligt lang tid. I søslagene cirkler du blot rundt og rundt og rundt om fjendens båd og trykker på en knap for at affyre bredsider mod ham, indtil han går til bunds, eller indtil du falder i søvn af kedsomhed. Du kan købe opgraderinger til dit skib, der gør det hurtigere og hårrejsende nemt at sænke alt, der flyder eller opgraderinger, der kan skyde dine sørøvere over til fjenden for at overtage hans skib. Opgraderingerne giver en lille smule afveksling, men gør ikke spillet sjovere. Når du skal slås til lands, bliver det om muligt endnu nemmere og endnu mere kedeligt. Du kan sammensætte en hær af forskellige typer enheder (sabelmænd, musketmænd, kanonmænd og fjollede superkraftmænd), men den eneste fornuftige måde at kontrollere dem, er at styre dem i EN stor klump og bare klikke på fjenden, som de så overrumpler inden du når at trække proppen af en ny flaske rom. Ofte er dine landkampe forudgået af en lang begivenhedsløs trasken hen over landskaber efterfulgt af en lige så lang trasken tilbage. Hvis du er rigtigt uheldig, bruger du over 5 minutter på begivenhedsløs klikken frem over kortet for at kæmpe en kamp, der er overstået på under 10 sekunder.
Så går vi til bunds
Når vi beskylder Pirates of Black Cove for at være gået i stå i et spilkoncept, der så sit lys for 24 år siden, så er det ikke helt retfærdigt. For Sid Meier’s Pirates er stadig et langt bedre spil med varierende sværhedsgrader og en fin balance mellem action og adventure. Pirates of Black Cove er ikke et nyt ”Pirates”, og det er heller ikke noget godt spil på sine egne præmisser. Den flotte grafik og den fjollede letbenede stemning gjorde Black Cove til et spil, vi virkelig gerne ville have elsket, men spilmæssigt er det så langt under lavmålet, at det er svært at finde lyspunkter. Selv hvis du elsker sørøvere og slet ikke kan lade være med at gå rundt med klap for øjet og svare ”arrrrrrr” til alle spørgsmål, så stol på os, når vi siger, at du hellere vil kølhales og bindes til mesanmasten, end du vil smide dine surt opsparede dubloner efter Pirates of Black Cove.









