Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Spændende og fint fortalt historie
Secret Agendas fungerer godt
Co-op
Missionerne føles meget ens
Svag og af og til fejlfyldt grafik
Dårligt stemmeskuespil
Køb Call of Juarez: The Cartel hos vore partnere:
 

Vi er nået til Call of Juarez-seriens tredje afsnit, men denne gang foregår det ikke i det vilde vesten, men derimod lige midt i den mexicanske narkokrig, der også herhjemme ofte fylder avisoverskrifterne. Det grundlæggende FPS-koncept er der ikke ændret så meget ved i forhold til de to første spil, men til gengæld byder denne drejning af serien på et par ret interessante gameplay-elementer. Trods det faktum, at disse fungerer rigtigt fint, står man desværre alligevel mest af alt tilbage med følelsen af et stort, uforløst potentiale.

Call of Juarez: The Cartel begynder med, at den amerikanske DEA-agent Patrick Stone bliver dræbt af en bombe, placeret af det slemme Mendoza-kartel, der ledes af Jesus Mendoza og hans far Juan Mendoza, der såmænd nedstammer fra de første spils fjende, Juarez. For at finde de skyldige uden at vække al for megen opmærksomhed nedsættes en lille specialenhed bestående af tre agenter; betjent Ben McCall fra LAPD (yes, han nedstammer fra en af McCall-brødrene, og der har vi forbindelsen til de to første spil), som deltog i Vietnam-krigen sammen med Stone, DEA-agent Eddie Guerra og FBI-agent Kimberley Evans. Historien fører enheden direkte ind i centrum af den mexicanske narkokrig og til flere områder omkring Los Angeles, og det involverer derudover også bl.a. trafficking og deraf følgende prostitution. Historien er både spændende og ganske godt skrevet, og man lever sig hurtigt ind i situationen.

Man vælger en af de tre agenter, og har man mulighed for det, kan op til to venner styre de andre to i gruppen. Ellers styres de ganske fint som AI-makkere, som dog har den egenskab, at de aldrig dør og nærmest spiller helt perfekt. Det er klart sjovere i co-op med vennerne! Spillet er meget scripted uden nogen form for frihed og består af forholdsvist ens missioner, der som regel involverer en skyde-sektion, en biljagt og endnu en skydesektion. Sommetimer krydres de med slowmotion-sekvenser, hvor man eksempelvis skal sparke en dør ind til nogle banditter eller on-rails-sekvenser, hvor man overlader styringen af køretøjet til en af sine makkere og selv skal forsøge at uskadeliggøre biler, der jager dig.

Skydedelen og cover-systemet fungerer egentlig lige så fint som i de gamle western-spil, men generelt føles spillet ikke helt up-to-date. Nærkampsystemet og bilsekvenserne er elendige, og styringen af bilen virker på ingen måde gennemarbejdet nok. Stemningen i spillet er dog rigtigt god, og man føler virkelig, at man er havnet i et af de steder på jorden, hvor de færreste har lyst til at rejse hen. Dialogen er til den corny side med klichéfyldte fraser og ofte overdrevent og svagt stemmeskuespil, der også vidner om, at der sagtens kunne være brugt flere kræfter på denne del. På samme måde er grafikken heller ikke den kønneste og ligner også noget, der ville have været up-to-date for mindst 2-3 år siden. Til gengæld er musikken fin og stemningsskabende uden dog at høre til blandt de bedste spil-soundtracks.

Til gengæld byder gameplayet på et rigtigt spændende koncept, nemlig en slags kombination af versus og co-op. Under missionerne får din karakter nemlig af og til hemmelige opgaver, såkaldte Secret Agendas, som han/hun skal løse, uden at de to andre makkere opdager det. Det kan eksempelvis være at uskadeliggøre et overvågningssystem, putte penge i lommen osv. Selv med AI-makkere virker dette system fortrinligt, og man bliver nemt tiltrukket af at gennemføre disse side-missioner. Mellem missionerne krydres historien blandt andet af TV-indslag med diverse journalister eller politikere, og det sætter et realistisk præg på historien.

Selv om gameplayet, ihvertfald skydedelen, fungerer nogenlunde, er missionerne, trods det at de foregår i pænt varierede miljøer, som nævnt ret ens, og denne mangel på variation sætter sit præg på oplevelsen. Hvor forgængeren og såmænd også det første spil i Call of Juarez-serien bød på meget mere varierede missioner, føles Call of Juarez: The Cartel desværre alt for ensformigt, og det kan være svært at bevare interessen i ret lang tid ad gangen. Foruden co-op giver spillet også mulighed for almindelig multiplayer med alt, hvad der findes af standard-modes og et par nye, som dog ikke er specielt interessante.

Jeg var af og til rigtigt godt underholdt med Call of Juarez: The Cartel, som bestemt er et spil med mange gode idéer, men hvor potentialet desværre forbliver noget uforløst. En ret spændende historie, Secret Agendas og co-op-delen generelt fungerer rigtigt godt, men rent teknisk formår spillet ikke helt at følge med. Flere grafiske småfejl, den middelmådige dialog (i øvrigt ofte med uforståelige spanske gloser) samt mange uinspirerede missioner, bevirker, at spillet ender som lidt af en blød mellemvare, der desværre ikke er nogen værdig efterfølger til det glimrende Call of Juarez: Bound in Blood.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.