Bastion

Positivt	Negativt
Kommentatoren Godt gameplay Varieret Utrolig flot visuel stil Lækker lyd	Rodet fortalt historie Lidt for lav sværhedsgrad Meget kort

123►

Til lette, Diablo-inspirede toner fra en western-guitar og en dyb mandsstemme, der on-the-fly fortæller om, hvad der netop er foregået i spillet, indledes Supergiant Games første titel, action-rollespillet Bastion, der samtidigt på flot vis kickstarter Microsofts årligt tilbagevendende Summer of Arcade, der tidligere har budt på så prominente arcadespil som Braid, Trials HD, Geometry Wars: Retro Evolved 2, Shadow Complex, Lara Croft and the Guardian of Light og rosinen i pølseenden; danskudviklede Limbo!

Bastion er et action-rollespil, hvor du styrer en dreng, som blot går under navnet The Kid. The Kid bor i Caelondia, et land et eller andet sted oppe i himlen, men desværre har Caelondia været udsat for en katatrofe, som spillet igennem benævnes “The Calamity”. The Kid finder hurtigt vej til The Bastion, en lille svævende ø, hvorfra han drager ud i det ødelagte rige for at finde genstande, der kan hjælpe til med at genopbygge The Bastion og endvidere for at finde ud af, hvad der egentlig er sket.

Via den såkaldte Skyway” kan The Kid flyve til forskellige øer, hvor han kan finde nye våben, opgraderinger osv. og skal kæmpe mod en hel masse forskellige fjender, før han finder den genstand eller person, han søger. Spillets måske mest unikke feature er den måde, hvorpå historien bliver fortalt. En dyb mandsstemme fortæller i bedste western-stil men fuldstændigt dynamisk om, hvad der sker på banen. Nedlægger The Kid eksempelvis en gruppe fjender, kan stemmen umiddelbart efter sige noget i retning af “and The Kid was once again victorious” osv, men dog på en for det meste endnu mere detaljeret måde, så man får en fornemmelse af, at det er en virkelig person, der sidder og følger spillet og taler direkte til en. Det er fremragende lavet!

Foruden kommentarerne fra den dynamiske fortæller, bliver historien afsløret via små dialoger med forskellige personer rundt omkring, og her kan der desværre peges på et større kritikpunkt. Det er nemlig ofte små brudstykker, der bliver fortalt, og man har svært ved at finde hoved og hale i historien, hvilket er ærgerligt, for jeg er sikker på, at udviklerne har brugt lang tid på at skrive den – den bliver desværre bare ikke videregivet særligt godt.

Hver gang The Kid har fundet en ny genstand, ryger han tilbage til The Bastion, hvor han kan bygge en ny bygning. Der er The Arsenal, hvor han kan skifte våben (han kan have 2 almindelige våben og et specialvåben på sig ad gangen), der er the Shrine, hvor man kan hidkalde forskellige guder, som bevirker, at spillet på forskellige måder bliver sværere, men at der samtidigt er en bonus i form af flere erfaringspoints. I The Destillery kan man tilføre The Kid forskellige specialegenskaber, eksempelvis mere energi eller bedre angreb, i The Forge kan man købe opgraderinger til sine våben og i Lost & Found kan man købe de ting, som man ikke lykkedes at finde på de forskellige baner.

Våbenudvalget er pænt stort – i alt 11 standardvåben – som spænder fra machete og andre simple våben til diverse skydevåben og granatkastere. Man finder hurtigt sine favoritter, og foruden standardvåbnene kan man tilføje et specialvåben, hvor man bl.a. kan opstille kanoner, der skyder automatisk mod fjenderne på banen, man kan lægge fælder og man kan eksempelvis også få håndgranater.

Når The Kid går rundt på øerne, er de ikke “tegnet” på forhånd, men stumperne kastes ned fra oven, efterhånden som The Kid går rundt. Det ser virkelig lækkert ud, og man får en følelse af, at man selv er med til at skabe banen, selv om den naturligvis er designet på forhånd. Rent grafisk er spillet i øvrigt fænomenalt flot tegnet i en mange-inspireret stil med masser af velvalgte farver, flotte animationer og masser af detaljer, og rent stilistisk har vi nok at gøre med årets flotteste arcadespil.

Der er masser af forskellige fjender i Bastion. Store høns, der smider granater efter dig, tyre, der forsøger at stange dig, lynhurtige ninjaer og spætter, der sender den ene salve efter den anden efter dig er blot nogle af de mange og varierede fjender, der findes i Bastion. Nogle af dem kræver en helt speciel teknik. Eksempelvis skal det krokodilleagtige monster lokkes helt tæt på dig, hvorefter det dukker op fra jorden i et par sekunder, hvor du så lynhurtigt skal lave et rullefald for at komme på afstand af det, og herfra kan du så fylde det med bly, eller hvad du nu lige har ved hånden. Desværre er krokodillemonsteret nok også et af de eneste monstre, der udfordrer dig, for generelt er spillet ret nemt at klare. Man bliver simpelthen fodret med healt potions overalt, så de fleste vil uden problemer kunne gennemføre spillet, der desværre heller ikke udmærker sig ved at være specielt omfattende, og det er nok ikke alle, der har lyst til at gennemføre igen, når spillet først er gennemført en enkelt gang.

Til gengæld byder spillet på mere end blot hovedhistorien. Der er 3 specielle baner, hvor du kan tjene penge til at opgradere våben med. På disse baner udsættes du for op til 20 bølger af forskellige fjender, men også her er der masser af potions, så heller ikke disse skulle volde de store problemer. Til gengæld er det sjovt!

Foruden specialbanerne har hvert våben sin helt egen træningsbane. Her kan man vinde specielle ting som eksempelvis nye egenskaber eller noget til at opgradere sit våben med. Afhængigt af, hvor godt man har klaret banen, åbner man et bur med enten 1., 2. eller 3. præmie, men er der en bane, man ikke kan klare optimalt, bliver genstandende oftest sat til salg i Lost & Found, så man sidder aldrig helt fast.

Endeligt har spillet en specialbygning, hvor man skal løse forskellige specialopgaver, såkaldte Vigils, og klarer man dem, bliver man belønnet med penge. Det er en slags interne achievements, hvor mange af dem er kreativt udformet. Eksempelvis går en af dem ud på at vinde førstepræmie på mindst 7 af våbentræningsbanerne, mens man for at klare en anden skal nedlægge 10 fjender med et enkelt skud fra muskedonnerten. Også her viser spillet sin gode variation, som går igen fra alt lige fra fjender til våben og udfordringer.

Lydmæssigt har vi været inde på historiefortælleren, men lydeffekterne fungerer også virkeligt godt, og dertil er spillets musik en fryd for øregangen – og ofte med decideret sang i musikken. Spillets musik er i øvrigt udgivet separat, og det fortjener bestemt opmærksomhed.

Bastion er et lækkert action-rollespil. Til trods for, at det ikke er specielt langt, at historien fortælles lidt fordet og at det nok også er lidt for nemt for de fleste, så stråler spillet generelt af kvalitet fra top til tå. En fantastisk lyd og grafik, et lækkert og varieret gameplay og en rigtig fed stemning gør Supergiant Games første titel til et spil, som har fortjent et rigtigt stort publikum.