Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Nydelig grafik
For alle Squinkies-fans
KUN for Squinkies fans!
Køb Squinkies Surprise Inside hos vore partnere:
 

Hvad f***** er en ”Squnkie” tænker du nok. Med mindre du har små piger, for så tænker du nok ”Åh nej, flere Squinkies”. Men hvad er de for en størrelse? Squinkies er en gigantisk samling af små nuttede figurer, som børn (og af Gud ved hvilke årsager) nogle voksne, samler på. De kan bedst kaldes en mellemting mellem Kinder-æggaver og Pokémons.

Samlermani for viderekomne

Spillet Squinkies er naturligvis et nicheprodukt, der stort set kun henvender sig til aktive Squinkie-samlere, og langt de fleste af dem er piger i præ-teenagealderen. Man kan let komme til at sammenligne spillet med Pokémon-spillene, for Squinkies indeholder 250 forskellige søde og nuttede væsner, som spilleren kan samle og udstille. Men en sådan sammenligning ville ikke være fair over for Pokémon-spillene, der til trods for deres unge målgruppe stadig byder på mange facetter og et, omend overfladisk, rollespil. Det gør Squinkies ikke – langt fra faktisk.

I spillet tager man kontrol over Squinkie-prinsessen, der skal udforske sit kongerige og finde sine 250 forsvundne venner – sagt på en anden måde så skal du navigere rundt i kongeriget og spille minispil for at tjene nye Squinkies. Det er ret banalt og helt uden Pokémon-spillenes dybde eller variation i tema og omgivelser. Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at endnu et børnespil til Nintendo DS viser sig at være en samling minispil.

De enkelte minispil er, når man tager målgruppens alder og køn i betragtning, ganske veldesignede med en tilpas sværhedsgrad og gennemskuelighed. Der er tale om små logiske puzzles og udfordringer samt klassikere som puslespil, billedlotteri og lignende opgaver, som alle børn bør kunne gennemskue uden alt for megen hjælp fra forældrene, og det er altid en kvalitet i et børnespil.

Ud over minispillene og en stor verden at udforske, byder Squinkies også på en relativt simpel malebog, hvor spilleren kan få lov til at farvelægge forskellige Squinkies. Er man fan af de små fyre, så er dette sikkert glimrende tidsfordriv for spillets unge målgruppe.

Det mest overraskende ved Squinkies er umiddelbart spillets ganske farverige og egentlig nydelige grafik. Lad os bare være helt ærlige: Det sker ikke ret tit, at spil baseret på legetøj eller film til de mindste imponerer grafisk. Okay, ”imponerer” er måske lige at overdrive, men Squinkies er i hvert fald overraskende flot at se på – især sammenlignet med andre spil til målgruppen. Grafikken er varm og venlig med ganske nydelige detaljer. Langt over det forventede niveau.

Collectors Edition af Squinkies indeholder naturligvis spillet, men også tre Squinkies og en sjælden skjult Squinkie, som man først kan komme til når man får åbnet spilpakken Og det understreger måske helt klart, hvilken type spil Squinkies er – spillet er så nært tilknyttet det fysiske legetøj, at det helt giver sig selv, om man skal købe det til sine børn eller ej, for har du piger i spillets målgruppe, der elsker at samle Squinkies, så skal du helt sikkert have spillet. Aner du derimod ikke, hvad Squinkies er for en størrelse, så kan du trygt lade spillet stå på hylden.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).