Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Nogenlunde velfungerende magisystemSimple skydesekvenser og ikke meget andet
Meget kort
Ingen multiplayer
Køb Harry Potter and the Deathly Hallows – Part 2 hos vore partnere:
 

Det har været længe undervejs, men nu har man endelig fået sat det endelige punktum for Rowlings fængende Harry Potter-eventyr. Sidste bog er for længst fortæret, og den digitale form invaderer i denne tid såvel biograferne som maskinparken i stuen. Med et slet skjult sultent blik mod succesen Gears of War kastes man ud i en gang magisk skud fra skjul.

Harry Potter takker af
Som tilfældet var med filmen, har man også på spilform valgt at dele sidste bog i to. Allerede første del var en yderst ærgerlig gang FPS, og de søde udviklere fra EA Bright Light har ikke formået at skifte spor undervejs. Med filmen som spillets egentlige springbræt har man desperat forsøgt at plukke blandt actionsekvenserne. Det giver en ujævn rejse, hvor man kastes fra det ene brændpunkt til det næste – og undervejs sågar skifter mellem en lang række personer.

Rejsen bindes dog sammen af et overskyggende fællestræk; nemlig den magiske geværild. I et lidt spøjst skridt har man valgt at lancere Harry Potter som et decideret skydespil. I stedet for at samle nye våben op foræres man i stedet løbende ny magi, som imiterer effekten af diverse våben. Du får dermed mulighed for at ”skyde” med maskinpistol, snigskytteriffel samt granatkaster. Du har samtidigt en enkelt defensiv trolddom, som skaber et skjold. Ud over at være brugbar i den situation, hvor den erhverves, er det dog en stort set ubrugelig egenskab. Det skyldes mest af alt, at du begrænses i bevægelsesfrihed samtidigt med, at effekten ikke er øjeblikkelig.

Til trods for at vores unge troldmand burde være på toppen af sin udvikling, så skal man altså stadig begrænses fra start. Det virker lidt tosset, at man er begrænset til en enkelt besværgelse i starten, når man nu ved, han kan så meget mere. Begrænsningen føles også andetsteds i spillet. Din fremfærd er fuldstændig lineær, du gelejdes fra den ene væg til den næste, hvor du kan gå i skjul og blæse et utal af ens fjender fra jordens overflade.

Sjovt nok så fungerer hele magisystemet faktisk nogenlunde. De enkelte besværgelser kan hurtigt hentes med enkle knaptryk, og i sin simple natur giver det spillet en anelse taktik. En besværgelse bruges til at fjerne modstanderens skjold, mens den næste bruges til at uskadeliggøre ham. Styringen er fint fanget, og man kan let og hurtigt udføre handlingerne.

Filmens univers er også fanget ganske godt. Omgivelserne ligner det, vi så i filmen, og det er gengivet med en god detaljegrad samt god benyttelse af lys. Figurerne er genkendelige, selv om deres ansigter stadig virker sært voksagtige. Samtidigt har man langt hen ad vejen formået at finde skuespillere, der fint lyder som filmens modspil.

Vi kommer dog ikke uden om, at spillet som helhed er en meget tynd kop te. Man har taget en populær titel og parret det med et populært koncept, uden videre skelen til, om de to ting harmonerede. Samtidigt er man helt tilbage i genrens barndom. Der er sket meget inden for cover-FPS-genren, og barren hæves fortfarende. Her får man blot konceptet i sin allermest simple form - der er ingen form for variation banerne imellem. Levetiden er ultrakort, spillet kan nemlig snildt gennemføres på en håndfuld timer. Man har samtidigt ikke valgt at give nogen form for multiplayer-mulighed med – noget der vel egentlig kunne ligge meget godt til valgte genre ellers.

Heller ikke med sidste skud på Harry Potter-bølgen lykkedes det derfor EA at udnytte potentialet ordentligt. Man bliver serveret med et utroligt kort og simpelt spil, som roder rundt for at finde sin niche. Her er ingen eventyr, udforskning eller historiefortælling. Der er blot tilfældigt valgte sekvenser, der er fyldt med ligegyldige fjender. Man burde nok have valgt blot at udgive et enkelt spil til at dække begge film, men man har i stedet skyndt sig at udgive to ufærdige titler. Det tjener hverken film eller bog nogen ære.

Gamesector Frarder

Om Alan Vittarp Rasmussen