Score: 9
Better With KinectPlaystation Move
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
En (audio)visuel fantastisk oplevelse
Fremragende gameplay
Kinect fungerer godt
Måske lidt for få baner.
Køb Child of Eden hos vore partnere:
  

Child of Eden er en særegen størrelse - men på den fede måde! Tezsuya Mizuguchi, den japanske musiker og spiludvikler, står bag, og det er tydeligt, at han også er manden bag spil som Lumines Live, Every Extend Extra Extreme og Rez. Spillet er i bund og grund en rail shooter, men det er samtidigt en psykedelisk økorejse gennem en drømmeverden, hvis visuelle og musikalske udtryk, du med garanti sjældent har set magen til. Og så fungerer Kinect-delen i øvrigt fremragende.

Lumi er hovedpersonen i Child of Eden. Jævnfør historien var hun det første menneske, der blev født i rummet, og ca. 200 år senere angrebes Eden (eller nærmere bestemt Project Lumi, som er Lumis hukommelsesfragmenter), hvori forgængeren fra 2001, Rez, også foregår, af en ondartet virus, som det nu er din opgave at udrydde. Det er nemt at drage paralleller til økokrisen og jordens helbredsmæssige tilstand, uden at dette dog nævnes specifikt.

Allerede fra introens start erfarer man, at man nok bør forberede sig på en helt unik oplevelse. En drømmeagtig sekvens, hvor man ser Lumi, spillet af den smukke 18-årige japansk-amerikanske sangerinde  Rachel Rhodes, vågne i sit eget lille paradis og senere bliver angrebet af vira, minder om mange af de mere kunstneriske musikvideoer gennem de seneste 15 år, og spillets visuelle stil er da også en stor del af oplevelsen. Spillet foregår i 5 verdener eller såkaldte hukommelsesarkiver benævnt Matrix, Evolution, Beauty, Passion og Journey, og når man har gennemført spillet, bliver der låst op for et 6. arkiv, Hope. Hvert arkiv har sit helt særegne visuelle tema. Generelt for spillet er der lagt vægt på farver og lys og kombinationen heraf, men temaerne varierer, hvor man i et arkiv kan opleve store hvaler flyvende i rummet kan man i et andet se atleter løbe rundt.

Man har 2 forskellige våben til rådighed. Med det ene våben kan man markere op til 8 fjender ad gangen, og når man slipper knappen, affyres våbnet med "selvsøgende missiler" mod disse mål. Child of Eden er naturligvis i bedste Rez-stil også en rytme-shooter, og man skal derfor forsøge at time sine skud således, at man slipper på knappen på beat'et for spillets musik, som i øvrigt er en forunderlig man meget passende form for japansk-inspireret elektronisk musik. Måske ikke for ethvert øre men til spillet fungerer den fremragende.

Det andet våben affyres mod lille fjender og er klart stærkest mod disse. Der foregår således hele tiden en vekselvirkning mellem almindelige fjender og lillafarvede fjender, og ofte ser man begge typer af fjender på skærmen samtidigt. Nogle fjender skyder også lilla missiler mod dig i forskellige formationer, og det gælder om hele tiden at prioritere, hvad der skal skydes først. Spillet begynder på Normal-sværhedsgraden, og denne er ikke specielt udfordrende. Først når man har gennemført spillet bliver Hard tilgængelig, og her er der noget mere udfordring for erfarne spillere. For mange vil Normal være en ganske habil modstander - især hvis man går efter at nedskyde alle fjender og klare det til så mange stjerner som muligt. Man bliver nemlig efter hver bane belønnet med stjerner, og man skal således optjene et vist antal stjerner for at åbne for det næste arkiv. Man kan gennemføre det samme arkiv flere gange og hver gang tjene flere stjerner, så det er i sig selv ikke specielt svært at avancere gennem spillet. Foruden de to standardvåben har man også mulighed for at affyre den såkaldte Euphoria, som skyder alle fjender på skærmen, men som man kun har til rådighed i et begrænset omfang. Ydermere skal man også skyde nogle health-kugler, hvorved spillerens health stiger en smule. Spillet afsluttes, når alle fjender er udryddet eller når spillerens health er væk.

Vi var en smule ængstelige ved, at spillet bar logoet "Better with Kinect" på coveret. Det har ikke været de helt store oplevelser, når spil har båret dette logo, men i Child of Eden fungerer Kinect-delen aldeles fortrinligt. Ved venstre hånd styrer man standardvåbnet, og mere specifikt styrer man sigtekornet. Ved at trykke hånden hurtigt fremad, affyres våbnet. På samme måde styrer man det andet standardvåben med venstre hånd, og ved at række begge hænder i vejret styrer man Euphoria. Spillet kender dine bevægelser virkelig godt, og at spille med Kinect er samtidigt en helt anden oplevelse end med en almindelig controller. Jeg foretrækker den almindelige controller, da spillet i sig selv er en virkelig god rail shooter, men har du Kinect bør du ikke snyde sig selv for at opleve Child of Eden med denne.

Child of Eden har været et overvældende, smukt og stort set udelukkende positivt bekendtskab. Et meget anderledes spil, hvor især det visuelle udtryk og det rytmiske indslag i forhold til timing af skud imponerer. Musikken, som i øvrigt kommer fra Tezsuya Mizuguchis eget band, Genki Rockets, passer perfekt ind, og eneste større kritikpunkt er velsagtens, at der kun er 5 forholdsvist korte baner (samt bonusbanen), men der er til gengæld til mange timers udfordrende spil, hvis man går efter stjerner og achievements/trophies. Child of Eden er et af årets hidtil bedste spil, og til trods for, at jeg har gennemført alle banerne flere gange, er jeg langt fra færdig med spillet

Xbox 360-udgaven er ude nu, og PS3-udgaven kommer til efteråret.

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.