ssf4ae_thumbnail
Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Eminent fighterMeget lidt nyt
Køb Super Street Fighter IV: Arcade Edition hos vore partnere:
  

Capcom har immervæk altid været gode til at malke flagskibet. Med opgraderinger, tillægsord og nye fjer får Street Fighter fortsat benzin til tanken, men denne udgivelse er ret beskeden i nyhedsværdien. Lidt justeringer hist og her samt fire nye karakterer er for meget i småtingsafdelingen – selv om det endnu er solidt placeret blandt verdens bedste kampspil. 

Mere ost i burgeren, tak!
Spol tiden tilbage til 1991. Spillere, som ejede en Super Nintento, blev beriget med et kampspil i verdensklasse. Street Fighter II: World Warrior stjal timer, dage, uger og måneder af mit liv i den evige kamp efter diktatoren Bisons endegyldige fald – og enhver ven, som turde udfordre mig, gik samme vej. Capcoms plads som Kongelig Hofleverandør af kamspil blev cementeret, fundamentet var lagt, og så begyndte de ellers at malke markedet med optimerede udgaver af flagskibet. Smarte tillægsord blev påhæftet: Turbo edition, Champion Edition, Hyper Edition – altsammen variationer af samme opskrift, som kunne holde fans i et jerngreb med lækre, nye appetizers.

Det gjorde Capcom dengang – og det gør de stadig. Tekken, ”The King”, fik frarøvet sin krone efter Street Fighter-evolutionen i 2009 sprang forrest i feltet med Street Fighter IV. Tiden efter kom opdateringerne og de mest essentielle forbedringer, lanceret i den eminente udgave Super Street Fighter IV. Nu er der atter kommet en tagline frem fra Capcoms kreative afdeling: ”Super Street Fighter IV: Arcade Edition”. Capcom kalder det for ”the denifitive version” – men tør vi tro på det?

Dette seneste udspil fra Capcom kan tilegnes på to måder: Enten som fuldpris boks-udgave i spilbutikken, hvor du får hele baduljen, eller som en billigere opgradering via PSN/Xbox Live Marketplace for dem, som allerede har Super Street Fighter IV. For spillere, som endnu ikke har sat tænderne i dette kampspil (guderne må vide hvorfor), kan det betale sig at købe hele pakken. Andre kan nøjes med at downloade – men det skal endelig ikke undlade en uforbeholden anbefaling af Super Street Fighter IV: Arcade Edition, som vil tiltale amatører såvel som professionelle spillere med et særligt indkøbt arcade joystick.

Mest relevante spørgsmål: Hvad er nyt?
Det utrænede øje får svært ved at spotte den store forskel. De fleste ændringer består af kosmetiske afbalanceringer og tweaks, som ligger dybt i niveauerne – eksempelvis optimeringer i spillets replay-funktioner  Den mest synlige nyhed findes i det store udbud af kampklare karakterer, som har fået fire nye familiemedlemmer og dermed bringer persongalleriet op på hele 39 ansigter. På den venligtsindede banehalvdel står Yun og Yang, et par street-gutter med smart hår og rulleskøjter. De tilhører kategorien af lettere og hurtigere karakterer. På mørkets halvdel står Evil Ryu og Oni i semi-sværvægterkategorien. Især Oni har nogle tunge angrebsformer, som vil tænde gejsten hos avancerede spillere.

De fire nye karakterer giver et frisk indspark for de eksperimenterende spillere, som godt kan lide varierende øvelser. En ny karakter kræver trods alt en omskoling i angreb og kampteknikker, før man satser stoltheden og trodser de sultne løver i online-arenaen. Har du fået hård hud af at finjustere angrebsteknikkerne hos en udvalgt karakter, vil du muligvis ikke kaste kærligheden efter nye karakterer. Det er mest et spørgsmål om individuelle behov.

Det er svært at kaste kritiske gloser efter et spil, som er så kalorieholdigt og eminent, men opdateringerne befinder sig i letvægtsklassen. Det skal man forberede sig på. Super Street Fighter IV: Arcade Edition er skræddersyet spillets legesyge fankultur, som tænder på enhver feature, men personligt kunne jeg ønske mig en mere bredskuldret indsats fra Capcom, inden nye versioner lanceres. Hellere vente lidt længere på næste trin i Street Fighter-evolutionen.

Om Torben Andersen