fear3_thumbnail
Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Gedigent gameplay
Co-op
God multiplayer-oplevelse
Flad historie
Grafisk ikke up-to-date
Køb F.E.A.R. 3 hos vore partnere:
  

Det mentalt fuldstændigt forstyrrede udødelige pigebarn Alma er nu blevet en voksen trussel. Find skyderne frem og kæmp dig vej gennem en kæk blanding af zombier og fjendtlige soldater på vej mod at dræbe dine ufødte søskende. F.E.A.R. er tilbage proppet med krudt og kugler i en version, som forsøger at finde nye veje for serien. 

<h2>Mere frygt</h2>
Det første F.E.A.R. satte sig på elegant vis mellem to genrer uden at falde igennem. Blandingen af FPS og overnaturlig horror harmonerede utroligt godt, og den dystre historie om pigen Alma, der om noget viste, at man skal frygte små piger, var stemningsfuldt leveret.Toeren byggede videre på konceptet, men skøjtede lidt rundt i en svagere historie kombineret med mere fokus på action. Nu er tredje omgang smidt på gaden. En udgivelse, der søger at behage uden dog helt at ramme plet.

Det er tydeligt, at man lidt har mistet fokus i fortællingen. Denne gang bliver man involveret i en let gang sludder, der igen har Alma som det altoverskyggende fjendebillede. Det er tydeligt, at man forsøger at lægge flere lag til en historie, hvor man måske nok skulle være startet forfra. Hovedpersonerne her er duoen ”Point Man” samt hans (ellers døde) bror Paxton Fettel, som skal stoppe deres mor, der ellers kan føde jordens undergang. Selv med instruktør John Carpenter som medforfatter er historien stadig så fladt leveret og figurerne så ligegyldige, at interessen her aldrig rigtigt bliver fanget.

Når først kuglerne flyver, glemmer man dog hurtigt den skabelonskårne historie. Man er konstant fanget i intense opgør, hvor fremstød og tilbagetrækning er mikset op med en velfungerende fysisk motor, mulighed for at gå i dækning samt infam kunstig intelligens. Det er måske ikke det mest opfindsomme isoleret set, men det er temmeligt velfungerende. Man styrer som udgangspunkt selv Point Man, der ud over at svinge et kraftigt arsenal også kan bremse tiden. Ved hans side er samtidigt Fettel, der assisterer med sine overnormale evner.

Sværhedsgraden er tippet til den høje side, det især hvis man kæmper sig vej gennem begivenhederne alene. Man har dog muligheden for at lade en kammerat indtage rollen som Fettel. Selv om det fjerner noget af den fortættede, dystre stemning, man ikke kan undgå at mærke alene foran skærmen, giver det noget andet til oplevelsen. Samarbejdet kommer selvfølgelig i højsædet, hvilket kun bliver udbygget af, at de to entiteter glimrende supplerer hinanden. Point Man med sin ligefremme no nonsense-tilgang, og Fettel med muligheden for at indtage kroppe og assistere dermed.

Oven i dette kan man så smide et bredt udvalg af multispillerbaner, der generelt er ganske opfindsomt skruet sammen. Man skal eksempelvis i fællesskab flygte fra en dødbringende røgsky, mens man hiver sine allierede med og slagter fremstormende fjender. En anden udfordring er en bane, hvor en af fire skal spille mod sine ”allierede”. Denne skal overtage kroppen på et utal af AI-fjender og herigennem dræbe sine venner.

Teknisk er det ikke en førsteklasses titel. Grafisk halter oplevelsen efter den seneste bølge af FPS-titler, der er skyllet op på spilkysten her på det sidste. Den kunstige intelligens fungerer for det meste godt, og modstanderne kæmper godt sammen – der er dog tilfælde, hvor fjender fuldstændigt ignorer én til trods for, at man er lige klods op ad dem. Lyden er en blanding af dårligt stemmeskuespil blandet op med gode, vægtige effekter samt stemningsfuldt baggrundsstøj.

F.E.A.R. 3 er en ganske overbevisende oplevelse, som formår at levere en kompetent oplevelse på flere fløje. Enten alene først som Point Man og efterfølgende Fettel. Alternativt med en kammerat på sofaen til en gang actionuhygge i co-op. Endelig er der opfindsomhed at finde online med flere forskellige muligheder, der bryder lidt med den gængse masse. Der er lidt tekniske problemer, historien er en flad oplevelse, og grafisk er man ikke fulgt med. Med det sagt, så er det stadig en glimrende oplevelse med fin variation og levetid.

Om Alan Vittarp Rasmussen